Not Just Another Love Story

Tivoli sjov

Lilly's synsvinkel

Ah.. Nu er jeg færdig med badet og står inde på mit værelse og prøver at finde det, jeg skal have på. Jeg har næsten lyst til at tage kjole på i dag, fordi det er virkelig varmt og jeg er i humør til det, selvom jeg egenlig hader at have kjole på. Det er virkelig underligt, men jeg tager den på alligevel. Bare for også at have lidt af min normale tøjstil, tager jeg også en hættetrøje ovenpå, så det ikke føles helt underligt for mig. Jeg finder en bandana i en skuffe i den sorte reol og opdager, at jeg ikke har haft en bandana på i virkelig lang tid.

Jeg tørrer mit hår med en hårtørrer og sætter bandanaen fast som et pandebånd og vælger nogle få smykker: et armbånd og nogle øreringe. Jeg vælger at tage en smule makeup på, men kun en smule mascara og lip gloss, fordi jeg har tid og lyst til det. Det er virkelig underligt, fordi jeg går normalt ikke med makeup og kun den lille smule jeg har på nu, hvis jeg overhovedet gør det. Jeg har aldrig rigtigt været en fan af at male hele sit hovedet ind i makeup, så man kan se det tykke lag, der sidder på ens ansigt.

Efter et hurtigt kig i spejlet, går jeg nedenunder og ser at drengene sidder i stuen og snakker. Niall er der også, så jeg tror, at det er mig, der er den langsomste til at gå i bad. Sådan plejer det også at være, så det er helt fint.

"Hey drenge" siger jeg og sætter mig på lænestolen. De hilser "godmorgen" og Harry rækker mig en tallerken med Engelsk morgenmad, fra pladsen, hvor han sidder i sofaen sammen med Niall og Zayn. Liam sidder på den anden sofa med Louis. Jeg spiser grådigt op, fordi jeg har ventet flere timer med at spise og glemmer lidt at nyde min mad, fordi jeg er så sulten.

"Hvad skal vi lave i dag?" spørger Zayn og sætter sin tomme tallerken på bordet. Jeg sætter også min tallerken fra mig, læner mig tilbage i stolen. Jeg kigger afventende rundt på drengene, for at se om nogen har nogle idéer til aktiviteter, vi kan lave i dag.

"Uh... Jeg har det, vi kan tage i tivoli?" spørger Louis og hans ansigt lyser op. Jeg kan ikke lade være med at smile over hans barnlige udstråling. Den dreng vil ikke og bliver aldrig voksen. Det kan jeg allerede sige nu og han er vel over tyve, ikke? Ellers så ser han bare meget ung ud, fordi jeg er dårlig til at gætte folks alder og jeg har taget fejl. Selvom jeg hader ikke at have ret. Ironisk hva?

"Ja, der er altid Miami Pieer Amusment park?" forslår jeg. De kigger på hinanden og nikker. Jeg skynder mig ud i entréen, som den første for at undgå myldret, når alle andre skal ud og have deres jakker. Niall kommer hen til mig efter et par sekunder og tager sin jakke. Jeg kan ikke lade være med at føle, at han er som en hundehvalp i hælene på mig. Når jeg går et sted hen, går han med. Han er som en lille golden retriever med blå øjne, der følger efter sin ejer, uanset hvor den går. Hvordan blev jeg så lige hans ejer?

______________________________________________

Miami Pier Amusment Park er et af byen størte tivolier. Det er nede på molen og er åben hele året rundt. Fordi det er et af de største, har det også alt hvad hvad man kunne ønske sig, når man tager i tivoli. Der er ringkast, alle mulige forskellige boder med forskelligt mad og rigtigt, rigtigt mange forlystelser.

Det er noget tid siden, jeg til sidst var derhenne, men jeg kan stadig huske det. Det er et helt fantastisk sted at være og man kan ikke undgå at gave det sjovt der. Nogle gange ville jeg endda ønske, at jeg kunne bo der, så jeg kan være den første til alle forlystelserne. Der er altid ret lang kø, når man kommer midt på dagen. Eller bare når som helst. Der er altid lang kø.

Louis parkere bilen på en parkeringsplads tæt på tivoliet. Allerede inden bilen holder helt stille, er jeg ude af bilen og løber så hurtigt jeg kan hen til stedet. Jeg kan ikke vente med at komme derind og prøve rutsjebanerne og alle de andre sjove ting, der også er der.