Not Just Another Love Story

Privat chauffør

Lilly's synsvinkel

Jeg har sagt farvel til dregene og Nadia og kommet hjem. Niall tibød at kører mig og det er meget bedre end at gå hjem i nattøj midt på dagen.

Niall har en rigtig sej, bred og sort Range Rover! I deres garage står der virkelig mange forskellige biler. På den række, hvor Niall's bil stod, var der en anden sort Range Rover ved siden af hans, og en sort Porsche. Det var bare nogle af de mange dyre og seje biler, de har.

Niall holder bilen foran huset. Jeg bliver siddende og kører en hånd igennem mit hår. Så finder jeg min iPhone frem, læner mig hen mod Niall og tager en masse billeder, hvor vi fjoller, laver ansigter og til sidst også nogen, hvor vi ser normale ud.

"Tak for liftet" siger jeg, smiler og går ud af bilen, men ikke helt væk. Jeg står og hænger op af døren. Jeg gider ikke helt gå ind endnu, så jeg bliver og snakker lidt endnu. Et eller andet forhindre mig i at gå ind endnu...

"Det var så lidt. Skal du andre steder hen i dag? Jeg kan være din private chauffør" spørger Niall og laver store hundeøjne med hans flotte blå øjne. Vent... tænkte jeg virkelig det?! Hvad f**k er der galt med mig?! Nå, det må jeg tage senere. Jeg har ikke helt været mig selv siden at jeg mødte ham... Det er helt klart det mest underlige.

"Vil du det? Mange tak" siger jeg overrasket, går ind i bilen igen, sætter mig på hug på sædet og krammer Niall.

Det er virkelig sød, at han bare vil kører mig rundt i dag. Det er det sødeste nogen nogensinde har gjort mod mig. Selv min eks, Luke, havde aldrig tilbudt at gøre sådan noget. Han har så heller ikke helt haft muligheden for det, men stadig.

"Skynd dig ind, prinsesse" siger han, efter jeg har givet slip på ham. Jeg rødmer, men sender ham et nej-blik. Han skal IKKE kalde mig prinsesse! Jeg har brugt hele mit liv på ikke at være en girlygirl! Jeg bruger næsten ingen makeup, går aldrig i kjoler, altid kun i skinny jeans og hættetrøjer eller T-shirts. Smykker er altid på et minium kun to af gangen.

Jeg stiger ud af bilen og går ind i huset. Der tager jeg et hurtigt bad, skifter tøj og pakker en taske til gymnastiktrænning.

Jeg tager noget sommertøj på, vi er trods alt også i juni lige nu og det er for varmt at gå rundt i mørke bukser, som jeg plejer. Det er så varmt, at jeg ikke behøver at tørrer mit hår, før jeg går ud, det vil lufttørre meget hurtigere selv.

Det stresser mig ret meget, at Niall sidder og venter på mig. Jeg vil helst ikke lade ham vente alt for længe. Det vil være synd for ham og det var også ham, der tilbød at kører mig rundt i dag. Hvilket er ret sødt, men også lidt underligt.

Hvorfor spurgte han overhovedet om det? Det er begyndt at blive lidt for underligt. Jeg mener... Prinsesse, det at han tilbyder at kører mig og at han ligger og krammer mig, mens jeg sover. Det er ikke ligefrem en normal dag... Det har det ikke været siden jeg mødte drengene, men jeg har haft det vildt sjovt.

Niall holder foran huset og jeg sætter mig ind i bilen igen. Jeg sætter mig til rette i sædet og spænder selen. Han starter bilen og radioen starter også. Sjovt nok er det en af mine yndlingssange What The Hell.

"Hvor skal du hen frøken... øh..." spørger han og skruer mere op på radioen. Jeg svarer ham, men han kan ikke hører, hvad jeg siger, så han skruer musikken lidt ned, så den stadig kan høres, men vi også kan snakke.

"Frøken Carter... Til Miami Gymnastic And Dance Academy midt inde i byen" svarer jeg og han nikker.

Vi kører videre, mens vi skråler med på alle sange, der kommer på. Sang efter sang, efter sang indtil vores halse gør så ondt, at vi knap nok kan snakke.

"Din destination er nået frøken Carter" siger Niall og lyder som en voksen med en meget hæs stemme. Jeg kan ikke lade være med at grine, mens jeg spænder selen af. Niall gør det samme og vender sig mod mig i sædet.

"Mange tak, Horan" svarer jeg og smiler. Jeg tager telefonen frem og ser, at der stadig er tyve minutter, indtil jeg plejer at komme. Jeg bliver sidende og nynner med på radioen, mens jeg laver min sædvanlige hånd/arm-dans, som jeg plejer at kalde det. Det er egentlig bare, hvor jeg sidder og danser med mine arme.

"Vil du med ind?" spørger jeg og peger på bygningen bag os. Det er en stor, murstensrød bygning med store, vinduer, næsten fra gulvet til loftet. Døren er en hvid dobbelt dør med et banner over, hvor der står Miami Gymnastic And Dace Acadamy. På begge sider af døren hænger der opslag med alle holdene og alt det andet, der sker her.

Niall nikker, stiger ud af bilen, går rundt om bilen om til min side og åbner døren for mig. Jeg takker og vi ind i bygningen.

Efter at have gået igennem et par gange, kommer vi ind i en stor gymnastikhal. Der er tribuner på alle sider og sat gymnastikmadrasser, bukke og alt andet, man kunne ønske sig i midten af hallen.

Mange af pigerne fra holdet er allerede kommet, så jeg løber over til dem, lige så snart jeg ser dem. Det efterlader Niall helt alene, men jeg lægger ikke helt mærke til det. Og så alligevel ikke alene, nogle andre af pigerne, styrter hvinende hen og fangirler alt for meget over ham.

"Patric!" udbryder jeg og krammer hende ind til mig. Hun giver slip på mig og smiler. Pigen er høj, med sort hår og blå øjne. Hun har dip dyet hendes hår i karmelfarvet spidser. "Hey, hvordan går det?" spørger hun og sætter sig på tribunen bag os.

"Fint, rigtig fint. Jeg havde en ven, der kørte mig herhen" siger jeg og smiler. Hun sender mig et jalouxblik. Jeg griner og smiler til hende. "Hvem?" spørger hun og rejser sig op. Jeg tror, hun prøver at finde ud af, hvem det er, jeg taler om.

"Niall, derovre" siger jeg og peger. Man kan kun lige hans hår over alle de andres hoveder. Jeg griner, mens hun trækker mig over til Niall. "Niall, det her er min gymnastik veninde, Patricia og Patricia det her er....Niall Horan" præsentere jeg. Ærlig talt ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, for hun ved allerede, hvem det er, men sådan gør man altid.

"Dejligt at møde dig" siger Niall høfligt og giver hende hånden. Patricia hviner og smiler mens hun trykker hans hånd. De står bare der og smiler til hinanden. Efter min mening holder de i hånd i alt for lang tid, så jeg trækker deres hænder fra hinanden.

Jeg ved ikke... Det gjorde mig sur, sådan at de holdt om hinanden i så lang tid. Jeg kunnne mærke, at det gjorde mig vred, hvilket virkelig er underligt. Jeg plejer aldrig at blive sur, over at der er nogen, der holder i hånd med en anden. Jeg har ALDRIG haft det sådan her med nogen udover Luke, men vi var også sammen, så det er noget helt andet. Vi var sammen sammen og så bliver man lidt vred, hvis man ser ens kæreste sammen med en anden.

Niall og Patricia kigger underligt på mig, efter jeg har skilt dem ad. Jeg står og stirrer ud i luften, mens jeg tænker over, hvorfor jeg gjorde det.

Det ender så med, at jeg trækker på skuldrene og har lette røde kinder. Jeg kan ikke lide Niall, vel? Vel?!

Vi står alle og snakker videre sammen, indtil en anden pige kommer hen og trækker Patricia og mig ud i omklædningsrummet. Inden vi går helt ud af hallen, råber jeg noget til Niall:

"Vent her! Jeg er snart tilbage" og kigger op på Niall, der hurtigt nikker. Han sætter sig på midten af den ene tribune og venter. Så tager han sin mobil op af lommen og spiller på den.

Hey YOLO'ers!

Det er her helt klart det mest underlige kapitel, jeg har skrevet indtil videre! Det Niall siger til Lilly og hvordan de begge opfører sig.

Hvad synes I om dem indtil videre? Skriv i kommentaren

Håber I kan lide det :D

STEM

KOMMENTERE

DEL