Players think they always get what they want.

Rundvisningen.

Vi når hen til min nye klasse. Jeg glæder mig på en måde, men på en måde ikke. Timen er allerede i fuld gang. Damen bankede på, og vi gik ind. Der stod jeg. Foran hele klassen. Alle øjne var på mig. Jeg kiggede rundt. Der var 2 pladser fri. En ved siden af Isabella, som smilede og vinkede til mig.

Jeg follede min hånd ud over tommel- pege- og langefingeren, og lavede en bue fra min pande, som en hilsen. Og en plads ved siden af en dreng. En fra player-slænget. "Hej. Jeg hedder Rikke" sagde min lærer. Hun havde langt, sort, bølgede hår, og brune øjne. Hun smilede og rækkede hånden ud. Jeg tog imod den, og sagde "Hej".

Jeg kunne se en stå bag hende, men det interesserede mig egentlig ikke. "Du kan tage plads ved siden af Isabella" siger Rikke. Rikke rykkede sig til siden, og først nu kunne jeg se hvem der stod bag hende. Fuck. Mit. Liv!! Cameron! Han kiggede på mig med et kækt smil. "Jeg vil meget gerne vise hende rundt" siger han til Rikke. Hvad havde han gang i?! Jeg kiggede rundt i klassen. Alle så forbavset på os. "Det lyder fantastisk!" siger Rikke, og smiler til Cameron.

Hun rækkede armen bagud som tegn på jeg skulle ind og tage plads. Cameron stod bare og fulgte mig med øjnene. Jeg satte mig ved siden af Isabella. Jeg kiggede først mod Isabella, som lavede store øjne til mig.

Jeg magtet ikke at forklare mig selv, så jeg kiggede bare oppe mod tavlen. Cameron var på vej ned til sin plads, bag mig. På vej ned blinkede han til mig med et kækt og flirtende smil. Jeg rullede bare øjne af ham, og fulgte med i timen.

-------------------------------------------------

Klokken ringede til frikvarter. Jeg havde nærmest pakket mine ting, så jeg skynde mig ud. Okay, nærmest løb. Men jeg magtet virkelig ikke Cameron. Jeg skyndte mig ud til mit skab. Jeg låste mit skab op, og lagde mine bøger ind. Jeg kunne høre en komme hen til mig, og stillede sig bag min låge. Jeg regnede med det var Isabella. Så jeg lavede ikke rigtig nogen reaktion.

Jeg fandt noget tape, og tapet mit skema op, på indersiden af lågen. "Hvorfor løber du fra mig smukke?" Jeg fik det største chok nogensinde, og smækkede min skab i af ren refleks. Jeg så Cameron. Jeg slog mit hoved ind i mit skab sukkende.

"Du svarede ikke på mit spørgsmål, smukke" sagde han igen. "Hvem sagde jeg ville svare dig?" spurgte jeg flabet. Jeg vendte siden mod mit skab, og kiggede på ham med armene over kors. Han grinte bare. Det kække smil kom frem igen. "Fordi jeg gør dig nervøs?" spørger han, og smiler frækt til mig.

Jeg sukker højlydt. "Skal vi komme i gang med den forbandede rundvisning?" spørger jeg med et suk, og begynder at gå. Jeg når et stykke væk, og han kommer løbende op på siden af mig og går ved siden af mig

-------------------------------------------------

Han havde vist mig rundt, og vi går ind i kantinen. Han venner kommer. Perfekt! Mens hans venner distraherede ham, løb jeg hen til pigerne og satte mig.

"Hej. Hvordan var han?" spørger Isabelle. Jeg kigger på hende med et løftet øjenbryn. "Hvad snakker du om?" spørger jeg, og kigger på dem. "I var bare væk i ret lang tid, så vi havde måske en anelse om at der skete noget" svarede Isabella, mens hende og pigerne fniste.

"ALDRIG! Og jeg mener ALDRIG ville der ske noget mellem os." svarede jeg, nærmest råbte. "Hvis i kysser så må du fortælle det os!" siger Bella. "Vil du ha jeg brækker mig eller hvad?!" siger jeg mens jeg laver brækkelyde. "Jeg går ud og ryger, vil i med? Jeg vil ikke være alene når Den kommer" siger jeg og peger på Cameron.

Pigerne laver store øjne. Hvorfor? Jeg vendte mig om, og så Cameron, holde øje med mig, sammen med hans slæng. Han blinker til mig, og laver kysser ud i luften hen mod mig. Jeg sukkede dybt ret irritereret, og rullede øjne.

"Kommer i?" spurgte jeg dem. De nikkede heftigt og løb efter mig, efter jeg var gået et lille stykke.