Players think they always get what they want.

Tirre ham?

Jeg løb ud i køkkenet, og så Cameron med en gryde på hovedet, en stegepande i hånden, og en skål i den anden.

Jeg stod og kiggede undrende på ham i noget tid. "Lige et spørgsmål." Sagde han. "Mhh." Svarede jeg og så afventende på ham.

"Hvordan laver man mad?" Spurgte han. Jeg stod i kort tid og tænkte over hans spørgsmål. Derefter grinede jeg.

Han stod bare og smilede lidt. Jeg gik over mod ham, tog stegepanden og stod lidt med den.

"Hvad har du gan..." Mere nåede han ikk at sige før jeg slog stegepanden ind på gryden han havde på hovedet.

"HVAD FANDEN SKULLE DET TIL FOR?!" Råbte han, mens han hurtigst muligt tog gryden af hovedet.

"Jeg skulle bare lige tjekke om den virkede" svarede jeg mens jeg vendte den frem og tilbage, og kiggede på den.

Der gik lidt tid inden han svarede. "Hvad mener du med det? En stegepande virker da altid" sagde han undrende.

"Haha ja. Det kommer jo an på hvad man bruger den til." Svarede jeg flabet. Han så på mig med et kækt smil.

"Du skal bare vente di...." mere nåede han ikk at sige før jeg råbte. "MAC!!!" Mac kom løbende.

Cameron bakkede lidt. "Har du glemt vores aftale?" Spurgte jeg med et kækt smil. Han sukkede, og så opgivende på mig.

Jeg nussede med Mac, og fik hende til at smutte igen, men hun ville vist helst have noget mad først.

Cameron lagde tingene på bordet, og lænede sig op af det. Jeg kunne se han tænkte på noget. Han så meget fortabt ud i hans tanker.

Jeg gik over og tog tingene, og lagde det på plads. Først der reagerede han. "Hvad laver du?" Spurgte han med et løftet øjenbryn.

"Hvis du alligevel ikk kan lave mad, skal vi så ikk vente med det og bestille pizza istedet?" Spørger jeg selvsikkert om.

Han smiler. "Jo" Jeg tog min mobil op. Og bestilte det vi skulle have. Han var bare gået ind i stuen.

Jeg kunne høre nogle komme løbende. "Du har vel ikk bestilt en til af de klamme pizza'er, vel?!" Spurgte han nærmest bange.

Jeg grinede af ham, også fordi han var ved at vælte da han kom løbende. "Nej, det kunne da aldrig falde mig ind... at bruge det samme trick 2 gange" grinede jeg.

Det godt nok irriterende at du kan tirre mig så meget op!" Sagde ret stille. Men lige nok til jeg kunne høre det. "Hvad?" Spurgte jeg.

Han så skræmt på mig, det var måske ikk noget jeg skulle ha hørt? Jeg fik et slesk smil på læben.

Jeg gik hen imod ham. Men han bakkede, indtil han stødte på en væg. "Hvordan tirre dig?" Hviskede jeg flirtende i hans stemme.

Han slugte en klump der havde samlet sig i hans hals. Men ikk lang tid efter fik han en flirtende smil på læben.

"Jeg ved godt hvilket spil du spiller" sagde han forførende. Jeg ville ikk vise ham svaghed, så jeg blev stående, selvom han rykkede frem.

Jeg stod afventende på hans tænker kom ud. "Du vil mig jo. Inderst inde ved du det, men du vil ikk lade det ske. Men du synes det er virkelig sjovt at lege med mine sanser. Har jeg ret?" Spurgte han.

Jeg lod et lille grin forlade mine læber. Han havde rykket sig om på den anden side af mig. " Ha, ja. Jeg leger med dine sanser. Nej. Jeg har ikk lyst til dig på nogen måde! Så det kun en ting du har ret i." Sagde jeg og gik uden om ham.

Jeg kunne mærke en tage fat i min arm, og bliver trukket tilbage, op ad væggen. "Er du 100p på det?" Hviskede han ind i mit øre.

"Ha. Det sødt du prøver, men ja, jeg er 100p på det." Svarede jeg og gik uden om ham endnu en  gang.

Det ringede netop på dørklokken, og pizza'en var der. Jeg tog imod det, og betalte ham. Vi gik ind og spiste, mens vi så en film.

Søndag aften gik relativt hurtigt. Så jeg gik i seng, så jeg kunne komme tidligt op.