Players think they always get what they want.

1 DEL?!

Vi skulle lige til at spise. Lige indtil jeg blev afbrudt. "Må jeg sidde her? Der er ikke rigtig andre steder" Jeg kiggede op fra min mad, og så Cameron.

Jeg sukkede et lille suk. "Det må du vel" svarede jeg ret ligeglad. Han satte sig næsten helt op ad mig. Jeg skulle lige til at spise, da jeg igen blev afbrudt.

"Hør efter alle elever" startede min lærer. Seriøst?! Hallo? Jeg sulter herovre! "Vi har lige en meddelelse om imorgen" sagde hun.

Lige pludselig kunne jeg mærke en hånd. En hånd på mit lår. Jeg fjernede den, men et sekund efter kom den tilbage.

Jeg fjernede den igen og prøvede at høre efter. "I må ikke glemme at vi er her til at øve vores engelsk" sagde hun. Men jeg blev afbrudt igen.

Hans hånd var rykket højre op. Jeg fjernede den igen, men kom tilbage hvor den var før. Den er alt for tæt på. Jeg holde den nede og lyttede igen.

"Så i skal huske og skrive en slags dagbog til os. Der skal ikke være nogle hemmeligheder i. Bare skriv hvordan jeres dag har været. Gode og dårlige ting." sagde hun.

"Uhh!" Slap ud af mine læber, og jeg var rykket et godt stykke væk fra ham. "Ja Isa. Er der noget du vil sige?" spurgte min lærer mig, mens hun grinede, og andre kiggede.

Jeg har lidt på fornemmelsen at hun ved hvad der lige skete. Jeg må heller fortælle dem sandheden.

"Ja. Jeg er ved at sulte! Må vi æde nu?" spurgte jeg. Min lærer grinede bare ad mig, og nikkede så med medlidenhed i hendes øjne.

Jeg kunne mærke en varm ånde i min nakke. "Del 1 af min plan, er fuldført" hviskede Cameron ind i mit øre. 1 Del?!

"Er du gået fra forstanden?" mumlede jeg stille. Nok ikk stille nok, for nu sidder han og griner et lille hæst grin og blinker drillende til mig.

Jeg magter ham virkelig ikke. Jeg mærker et par stærke arme om mine hofter, og bliver rykket tættere på Cameron.

Jeg magtede ikke at tænke mere så jeg begyndte bare at skovle maden i mig.

------------------------------------------------------

Jeg var hurtig færdig med min mad, så jeg smed min pap tallerken ud og løb op på vores værelse.

Jeg sad nu ude på altanen. Jeg kunne stadig se de træ stumper fra mit gamle skateboard ligge på jorden.

Jeg ringede til Lucas (min BrorLort). Han tog den, og vi FaceTime'de

L:Lucas I:Isa

Samtale:

L: Hej BabyMus

I: Hej BrorLort

L: Hvordan går det dernede?

I: Sandheden, eller en uskyldig løgn?

L: Sandheden tak. Haha

I: Okay Lyt godt efter, for jeg gentager ikke mig selv. Det starter med vi får vores grupper...

Jeg fortæller ham alt hvad der er sket. Okay det med Jason, og om Camerons hævn. Men før han kunne forstå det, blev jeg jo nød til at forklare hvorfor.

L: Hahahahha. Lyder til du har det sjovt, hahahaha.

I: Jaja, helt vildt. Håber du kender til Ironi. Det bruger jeg meget af.

L: Hey, er ham Cameron ikke vores nabo?

I: Jeg ville ønske jeg kunne sige nej.

Jeg tænde en smøg.

I: Hvordan går det egentlig med Mini? (Mark. Min lillebror)

Hvis jeg ikke har fortalt det, så er han mest ude ved vores farmor, fordi vores forældre altid er afsted. Og de vil have at vi skal have vores ungdom.

L: Det går godt. Jeg har nærmest lige snakket med Farmor. Hun glæder sig til at se os igen.

I: Jeg glæder mig også til at se hende igen. Det er jo nærmest 100 år siden sidst!

L: Hahaha rolig nu. Men jeg må løbe, hov der var lige 2 ting til.

I: Hvad er det?

L: Mor og far ringede og sagde vi kunne få en hund hver, bare så der ikke var så tomt i huset.

I: Seriøst?! Jeg skal have en Husky!

L: Jaja. Men vi ses. Hils lige Cameron og sig jeg gir' ham en high five når jeg ser ham igen. Den i dag var squ fed nok.

I: Du er håbløs. Vi ses.

L: ses.

Vi afsluttede og jeg røg min smøg færdig.

Jeg valgte at gå i seng. Så jeg skiftede til nogle korte løse shorts, og en kort croptop. Normalt sover jeg jo kun i undertøj.

Men som sagt, deler jeg seng med djævlebarnet. Jeg satte min mobil til opladning og lagde mig til at sove.

I må meget gerne komme med nogle ideer til nogle kapitler :) <3