Flyveturen.

1.8K 48 0
                                    

Vi er nu på flyet. Jeg havde sagt farvel til min BrorLort. Jeg glæder mig til at se hotellet!! Alle kiggede undrende da mig og Cameron kom gående sammen.

Det jo ikke første gang, og jeg vil ikke have folk til at tro at vi har noget. Eller værre endnu. At Cameron tror at jeg kan lide ham! Ad!!

Altså jeg kan virkelig godt lide hans mave og sådan. Men jeg kan ikke udstå ham! Jeg har læst mange historier om folk der har sagt og tænkt sådan.

Men jeg mener det faktisk! Jeg ville ønske han ville lade mig være. Oh. Og grunden til jeg ikke tog min bil her hen, er fordi hvordan skulle min skattebasse så komme hjem??

Ja Jeg kalder hende min skattebasse... Er det så underligt?? Synes jeg ikke. Nå men jeg ville jo ikk bare lade min brorlort kører i hende.

Jeg har tillid til ham og alt det. Men det er min bil. Jeg kører den. Og sådan lægger landet altså! Ingen kører hende ud over mig!

Jeg har vindues pladsen i flyet! Yaas!! Jeg sidder sammen med Isabella, og Isabelle. Cameron sidder bag ved, men en af hans "drenge".

Bella, og Nash sidder sammenforan os, sammen med en anden. Folk har set at de er blevet kærester. Og jeg er glad på deres vegne.

"Hallo?? Er der nogle hjemme?? Isa??!" Jeg vågner og ryster på hovedet. Wtf?? "Ja, hvad?" Spurgte jeg. De fniste lidt...

"Hvad synes du egentlig om Cameron's mave?" spurgte de og flækkede af grin. Jeg kiggede undrende på dem. Og med ét vidste jeg det!

"Cameron. Du skal ikke bruge mine veninder imod mig!" sagde jeg, og vendte mig om, så jeg kiggede mellem sæderne, så jeg kunne se ham.

"Ej kom nu smukke.. Giv nu din ærlig mening" sagde han, med et lille grin på læben. Jeg tænkte mig lidt om. Hahahaha (Lille ond latter)

"Vil du virkelig hører min ærlige mening??" spurgte jeg meget seriøst. Han nikkede kraftigt, og rykkede sig frem, det samme gjorde hans slæng og mine veninder.

Jeg kiggede på dem alle på skift, og derefter svarede jeg.. "VAAADDDDRR" Jeg lavede brækkelyde og pegede med min finger ind mod min mund.

Alle grinede af det. Hahahhaha. Det var nu ikke min ærlige mening. Men han skal ikke vide en skid om mine tanker. Jeg grinede også lidt af det selv, og vendte mig om.

"Ej hvor er du ond!!" Sagde han bag mig. Jeg smilede et tilfreds smil. "Du bad om min ærlige mening. Og du fik den. Andet kan jeg ikke gøre for dig" svarede jeg bare.

Jeg magtede ham virkelig ikke mere, så jeg satte høretelefoner i ørene, og satte noget musik på fra min MP4 afspiller. Og prøvede at sove.

Det gik ikk så godt til at starte med. Men jeg faldt hurtigt i søvn af Cameron's drenge der drillede ham med det jeg sagde. De gav mig jo ret,

Han bad om sandheden. Han fik den. Han kunne bare lade vær med at spørge. Selv om det ikke var helt den rigtige sandhed.

Players think they always get what they want.Where stories live. Discover now