Players think they always get what they want.

Aftalen.

De var lige kørt. Så jeg gik indenfor, fordi jeg var ude og vinke. Cameron var stadig indenfor. Jeg gik ind af døren.

Cameron stod i køkkenet. Hans øjne landede på mig. Et slesk smil kom frem på hans læber.
Jeg rullede øjne af ham.

Jeg gik over til et skab og tog et glas. Jeg fyldte det med vand, tog en lille tår og gik ind i stuen med raske skidt.

Jeg satte mig i lænestolen foran tv'et. Den var faktisk virkelig behagelig. Jeg tog fjernbetjeningen og tændte for det.

HVAD?! MAN KAN SE NETFLIX?! Og der blev mit liv meget bedere! Jeg valgte at se Teenwolf.
Elsker den serie!

Cameron kom ind. Jeg lod som ingen ting og så videre. Jeg kunne høre han sad i sofaen lige ved siden af mig.

"Jeg forstår ikk du gider og se det der" brokkede han dig. "Det findes jo ikke i virkeligheden" fortsatte han.

"Nej desværre. De ville være mere Mand end dig" svarede jeg og kiggede på ham med et flabet smil på læben.

Hans ansigtsudtryk var ikke flabet, men fornærmet. Kæft jeg elsker når det sker! Det er så sjovt!

Jeg så videre. Jeg kunne ikke koncentrerer mig om filmen. Jeg kunne heletiden mærke Cameron's blik i min nakke.

Efter 10 min. Eller sådan noget, kunne jeg mærke en hånd på mit lår. Det der gør han bare ikke!

Jeg kiggede irriteret på ham. Det eneste jeg fik tilbage var et flabet og smørret smil. Kæft jeg hader det!

"Jeg ved du kan lide det smukke" sagde han. Hans blik forlod mig ikke. Jeg gav ham et sur blik og kastede hans hånd væk.

Efter ikke så lang tid havde han lagt sin hånd det samme sted igen. Kæft det pissede mig af. "Stop det" sagde jeg hårdt.

"Stop nu smukke. Jeg ved du kan lide det" sagde han igen. Han gjorde mig så sur! Jeg tog glasset med vand og hældte det ud over ham.

Derefter løb jeg op på det værelse jeg havde fået. Jeg tig mine kufferter som stod ved min seng, og begyndte at pakke ud.

Jeg fik det største chok da jeg ligepludselig blev kastet ned i sengen. Jeg åbnede øjnene, og så Cameron lige over mig.

"Det er 2 gang du hælder noget ud over mig. Jeg begynder og tro at du vil have mig til at smide trøjen" sagde han.

Han havde et smørret smil på læben. Jeg kiggede ned. Og rigtig nok havde han ikke nogen trøje på.

Jeg kiggede op på ham. "Nej. Det er faktisk det klammeste jeg har set." Løj jeg. Selvfølgelig er hans mave også perfekt.

"Det tror jeg ikke på" startede han. "Jeg tror." Han kom tættere på. "At du faktisk er vild med den" afsluttede han.

Og han havde ret. Jeg elskede den virkelig. Men det skal han jo ikke vide. "Det godt du lever i din egen verden" forsvarede jeg mig.

"Jeg elsker når du er kostbar" sagde han. Han kom tættere på og skulle til at kysse mig. Det ville jeg ikke lade ske.

Jeg lagde min hånd på han mund og skubbede ham væk. Den fortjeneste skulle han ikke have. Jeg savner allerede min mor og far.

"Stop det der lige nu" sagde jeg hårdt. Jeg prøvede at komme væk fra ham. Men han dækkede for mig.

"Lad mig gå" hvæsede jeg. Jeg grinte kort og så på mig igen. "Kun hvis vi sove sammen" sagde han.

Det kan han ikke mene! "Er der andet jeg kan gøre?" Spurgte jeg irriteret. Han tænkte sig godt om.

"Gå i seng med mig" sagde han med et kækt smil. Inden jeg tænkte over hvad han lige sagde fik jeg store øjne. "Aldrig!!!" Sagde jeg.

"Så er der ikke andet, sagde han med et flabet smil. "Fint!" Sagde jeg virkelig irriteret. Han fik et smørret smil på læben.

Han rejste sig, gik over mod døren, blinkede til mig, tog en trøje og gik så ud. Jeg sukkede dybt. Hvad havde jeg dog sagt ja til?! "Argh!!"