Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Okay, nu skal jeg bare hente Lola, købe ind, tage hjem også passe på hende? Nemt.
Jeg går ind på skolen og kigger mig forvirret rundt, "kan jeg hjælpe dem med noget?" Spørg en ældre dame, "jeg leder efter Lola, Lola Harris" fortæller jeg, "hun står klar i sin garderobe med tøj på", damen peger på en dør og går så videre. Det gjorder jeg aldrig, da jeg var yngre.
Jeg går ind og ser Lola pjatte med en anden pige, "hey Lola" de kigger overrasket op på mig. Som alle andre på min alder, ignorere jeg den anden, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal sige...
Det jo også godt det her, altså jeg mener bare, nu er Lola og jeg snart ude og handle. Uden bil. Jeg bør få mig en bil, jeg har kørekort, men ingen bil. Det ret skrald.
"Lola har i andre biler derhjemme?" Spørg jeg og tager hendes taske for hende, "ja masserer, mor sagde, at du godt måtte bruge den sorte", fortæller hun og vinker til pigen.
En anden dame kommer ind, "godeftermiddag" hilser hun, "godeftermiddag" svare jeg akavet tilbage, jeg hader at snakke med voksne, jeg mener bare, de er så akavede og formelde. Det bare underligt, også vil de slet ikke hører om Larry, hvilket gør mig ret trist.
"Moar må Lola og jeg være sammen i weekenden?" Spørg pigen, Lola hviner glad, kvinden smiler og kigger hen på mig, "skal Lola noget fra fredag til lørdag?" Spørg hun med et smil, "nej, vi har ikke lagt nogen planer", svare jeg og prøver at lyde høflig. Jeg føler mig så god, altså jeg mener bare, wow jeg er god til voksenlivet.
"Kan Lola så komme over til os de dage?" Spørg kvinden, "jo selvfølgelig, hvor er det i bor?" Okay, måske bør jeg beherske min teenagerånd lidt, kvinden finder en seddel frem og skriver kort på den, inden hun rækker mig den, "her" hun smiler venligt og vender tilbage til barnet, jeg lægger sedlen i jakkelommen og tager Lolas hånd, så vi kan gå ud sammen.
"Så vi går hjem, så finder vi den bil, også tager vi ud og handler, okay?" Spørg jeg hende, "ja" svare hun med sine lyse barne stemme.
På vejen hjem, snakker Lola uafbrudt, hele tiden.
Så da vi endelig når huset, er jeg mere end glad, puha mine øre brænder, "okay hvor er den bil?" Spørg jeg spændt, "kom" hun trækker mig om på siden ad døren, hvor en stor garagedør viser sig, "der hænger en nøgle på din nøgle", fortæller Lola, når ja, jeg finder mine nøgler frem og trykker på en dims, sådan en til biler.
Garageporten glider straks op af, og lader os komme ind.
"den der" Lola peger på en Mercedes, "uh yeah! Lad os komme i gang, jeg låser den op med en anden nøgle og sætter mig ind, Lola sætter sig bagved, også kører vi, jeg lukker garageporten efter os.
En Mercedes er slet ikke som forventet, den er meget mere smooth end min køreprøve bil. Jeg kunne falde i søvn i den, den er farlig.
