Kapitel 38. Offentligt? & opdaget

2.5K 67 459
                                    

"Mhh" Austin slipper min mund og skæver til min nøgne krop under hans, "jeg bliver aldrig træt af det her", jeg griner og slår mine ben rundt om ham, "kan vi ikke bare blive hjemme?" Jeg trækker ham smilende tættere på, "vi kunne lave noget sjovt"...

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

"Mhh" Austin slipper min mund og skæver til min nøgne krop under hans, "jeg bliver aldrig træt af det her", jeg griner og slår mine ben rundt om ham, "kan vi ikke bare blive hjemme?" Jeg trækker ham smilende tættere på, "vi kunne lave noget sjovt", lokker jeg, "Megan, vi kan ikke, Lola skal i skole, og du har en aftale med Aria", "neeej, jeg siger bare, at jeg er syg, o-" "Shh" han griner og slipper ud af mit greb, "nedenunder om et kvarter" han smiler bredt, inden han får fat i sit undertøj og går ud.

Jeg dræber skolen.

For tiden tænker jeg ikke på andet end: Larry, Austin, sex med Austin, at forføre Austin, slippe for skole, så jeg kan have sex med Austin... for meget Austin.

Jeg tager noget tilfældigt på, en hoodie, bukser, noget undertøj og sådan. Det er faktisk blevet koldt udenfor...

Austin kommer ud fra Lolas værelse, på samme tid jeg kommer ud fra værelset, Lola smiler til mig, inden hun løber ned i køkkenet, "Aus" jeg smiler og trækker ham ind til mig, "vi kan stadig nå det", jeg trækker ham ned i et kys og skubber ham langsomt mod væggen, "laver du snart mad Ausi?" Råber Lola nede fra køkkenet, damit, so close.

"Jeg har hørt, at man lever længere, nu flere orgasmer man får", mumler Austin, inden han kysser mig og går ned til Lola. Efterlader mig alene tilbage. Min krop skriger efter ham, imens min hjerne beder mig om at dø. Jeg ved ikke, hvad jeg laver.
Men hvis Aus taler sandt, har jeg et langt liv foran mig. Hvor jeg kan overtage verden med Larry, muahahha. Lol, just kidding Jeg dør sikkert i en papkasse.

"Megan der er afgang om ti minutter!" Råber Austin fra køkkenet, "så vil jeg gerne have en omelet!" Råber jeg tilbage, "lav den selv, jeg skal-" "Hvis du ikke engang vil lave en omelet til mig, ser jeg ingen grund til at ville kysse dig!" Afbryder jeg ham stædigt, "hader dig Davis, hader" knurre han, inden han begynder at skramle rundt, "løgner, du elsker mig", jeg går grinende ned ad trappen og krammer ham bagfra, "og du siger mig ikke engang imod", hvisker jeg mod hans ryg, inden jeg sætter mig ved Lola, "jeg sværger ved Gud, at je-"

"Hvad er en gud?" Afbryder Lola ham, "når du virkelig ønsker dig noget, sådan virkelig meget, og du beder om at få det i dit hoved, er gud ham der ignorere dig", fortæller jeg hende med et smil.

"Hvor støttende" Austin himler med øjnene og lægger en omelet over på min tallerken, "gud er ham nogle tror skabte verden," forklare Austin hende. Min version var bedre.

Austin kysser min kind, inden han går mod trappen, "hvorfor får Megan et kys, når jeg ikke gør?" Spørg Lola fornærmet, Austin vender om og kysser hende på panden, "undskyld" han smiler til hende, inden han skynder sig op ad trappen.

Jeg spiser min omelet med et smil, eller de første tre bider, lige indtil noget stærkt rammer mig. Austin.

Min mund begynder at brænde, næsten.

"Austin fucking Harris, jeg dræber dig", gispende efter luft der kan køle min ødelagte mund ned springer jeg op ad trappen, på jagt efter idioten.

Babysitter|✓Where stories live. Discover now