Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg ved ikke hvad der går galt, men pludselig begynder jeg at skrige, jeg skriger og skriger, selv da manden slipper mig og forlader huset med et grin, skriger jeg.
Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik, men da døren smækker stopper mine skrig endelig. Jeg sidder på gulvet foroverbøjet og holder om mig selv.
Hvad er det her? Hvad er det der sker? Ville Austin virkelig lader mig blive dræbt? Ville han? Jeg vidste der var mere under det der Pretty Boy look, åh gud åh gud åh gud. Jeg bør skride, tage mine ting og forsvinde.
"Megan" jeg flyver op ved lyden af Austins stemme, "Megan u..." "Du er syg", jeg ryster på hovedet imens tårerne flyder over og dækker mine kinder med varme salte striber.
"Du.. d..." jeg ryster på hovedet og træder bagud, Austin bider sig hårdt i læben, "Davis, jeg ville ikke have ladet ham gøre dig noget, j..." "Bare lad vær, stop, lad mig være" jeg skynder mig at flygte op ad trappen, så han ikke når at få fat i mig og, og få mig til at tilgive ham med sin søde varme stemme.
Jeg tilgiver ham ikke, han fortjener det ikke, han bør skride af helveds til, jeg må flytte tilbage til Aria, også finde et sted at være. Jeg kan ikke bo hos dem foreviget. Hvis jeg var flyttet med mor, var intet af det her sket. Intet.
Men jeg havde skulle få nye venner, og det er jeg virkelig ikke god til, Aria er god til sådan noget, jeg er bare skrald.
Hvad er det Austin har gang i? Prøver han ærligt at få mig dræbt? Hvem var ham manden? Hvad har jeg med det her at gøre? Hvis jeg overhovedet har noget med det at gøre?
Hvad hvis jeg ikke har, og Austin faktisk ikke vidste at han ville komme?
Han snakkede jo i telefon me... hvor er jeg dum, han snakkede med en Dock, og en Dock kom forbi. Men Austin sagde til ham, at han ikke skulle komme, gjorder han ikke? Jo ik? Jo Meg, det sagde han. Men hvorfor sagde han så til ham Dock, at han godt måtte tage mig? Det jo ikke fordi jeg har fornærmet ham så groft i dag. Var det bare en eller anden syg joke? Måske er ham Dock bare en skuespiller, og Austin prøver at få mig til at indse, at han vil få mig dræbt, hvis jeg irritere ham mere? Men nu har jeg regnet det ud. Stop Meg, du er i gang med at bortforklare Austins sindssyge problemer, hvis han har nogle, er det seriøst det her? Og hvordan kan han så være så upåvirket? Han er jo meget kold... ikke huden, den er varm o... anyway jeg burde pakke, jeg burde forsvinde. Men hvad så med Lola? Skal jeg bare lade hende blive her? I et hus med forældre der skændes, søskende der har problemer med voldsmænd, helt alene? Føle sig mere alene, end jeg gjorder? Og Larry har lige vænnet sig til huset, nu ryger han ikke længere ned ad trappen, tror jeg. Og han går heller ikke længere ind på Austins værelse, tror jeg, jeg har virkelig ikke holdt styr på ham, fuck. Jeg er en forfærdelig person.
"Av Larry" jeg stryger ham blidt over hovedet og trækker ham op på mit skød, "undskyld, vi bliver her, okay? Så er Lola ikke alene", Larry spinder og falder i søvn.
