Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Austin?" Hvisker jeg lavt og bruger min hånd til at lede efter ham i sengen, men han er der ikke, der er ikke engang varmen efter ham eller aftryk. For han var der aldrig Megan, du sluttede det, du endte det.
Ik' græd, ik' græd, lad vær.
Jeg tager en dyb indånding og sætter mig op.
Miss. Harris fyre mig snart, så kan jeg flytte for mig selv, tage tid til mig selv, glemme Aus... folk siger man aldrig glemmer sin første gang, løgnere, selvfølgelig vil jeg glemme Aus. Det var jo ikke fordi, han var super mega vild i sengen, og supper cute ude for den, og altid lytte... hold kæft Megan, han var fantastisk, indtil du fandt ud af, at han var fuld af fucking løgne. Jeg kommer til at fortryde det, til jeg dør, måske dør jeg sammen med Larry?
Hvorfor skulle han og så lyve?
"Hvorfor skulle han det Larry?" Spørg jeg irriteret og stryger ham over ryggen, "men det kan være ligegyldigt, giv mig til juleaften og så er jeg ude. Jeg burde prøve at finde en lejlighed. Ja... jeg kigger efter nogle i morgen, eller aften, noget i den stil.
"Megan der er morgenmad," Austin banker blidt på min dør og åbner, han kigger ind, "du kan ikke bare kigge ind, jeg kunne være nøgen," mumler jeg irriteret og kaster en pude efter ham, "det ville kun være bedre," svare han og smiler til mig, "skrid" "hvad vil du have? Skal jeg tigge?" "Austin fuck nu bare af," "Megan jeg vil gerne have lov til at forklare!" Udbryder han irriteret, "jeg vil ikke have en forklaring!" Løgner... "Megan come on, hvordan skulle det kunne skade?" "Du ville stoppe flere løgne ned i halsen på mig!" Og jeg ville formentligt æde dem råt og leve i tvivl resten af mit liv, "hvorfor skal du altid tro det værste om mig?" "Fordi du opføre dig, som en der fortjener det!" Austin snære irriteret, "Megan..." "Austin" "Du opføre dig som et lille barn," fortæller han mig irriteret, "ko-" Austin lader mig ikke snakke ud, før han smækker døren, som det lille barn han er.
"Okay så La... hey hvor blev du af?!" Jeg springer ud af sengen, men han er ikke længere på mig værelse, jeg åbner døren og går ud, da jeg kommer ned i stuen, står Larry og gnider sig op ad Austins ben.
"Forræder!" Jeg rækker ud efter ham, men Austin får fat i ham først, "den kan bedre lide mig end dig, men hvis du vil lade mig forklare, vil jeg overveje, at give den tilbage til dig," "et, du kalder ham "den"! To, du skal ikke afpresse mig med min egen kat!" Hvad er han for et forfærdeligt menneske?! "Et, sagde du lige, at du ejer den? Og du synes jeg er forfærdelig?" Tsk'er Austin, "hold kæft" snære jeg irriteret og rækker ud efter Larry, "næh" Austin træder tilbage, "du opføre dig som et lille barn," vrisser jeg irriteret, "du vil ikke engang snakke, så du skal slet ikke komme her og sige, at jeg opføre mig som et lille barn!" "Det er præcis, hvad et lille barn ville sige," godt sagt Megan, godt sagt. "Jamen det er jo bare synd," han smiler og træder forbi mig, "Larry er min Austin! Så giv mig ham dog!" Jeg griber fat i Larry, "du gav mig noget, jeg kunne tage og bruge imod dig, dit tab taber" han smiler skævt, "men du kan altid tage imod mit tilbud," han griner og træder væk fra mig, "jeg sværger, jeg kastrere dig med mine stilleter, hvis du ikke giver mig min kat!" Snære jeg irriteret.
"Hvad laver i?" Spørg Lola træt og kommer ned ad trappen, "Aus skulle til at give mig Larry, ikke sandt?" Spørg jeg koldt, "nej Megan, jeg skulle til at tage ham med oven på," han smiler bredt og går, "nej du skulle ej!" Jeg griber fat i Larry, "slip ham" "nej" "jo" "nej" "jo" "nej!" Austin træder længere væk, men jeg følger irriteret efter.
Han får ikke Larry.
"Ausi det er Megans Larry," mumler Lola, "ej Loli, jeg er din bror, du skal holde med mig ikke hende," Austin sender hende et såret blik, "undskyld" hun trækker på skuldrene og spiser sin morgenmad, "Austin lyt til dine søster og giv mig Larry!" Udbryder jeg iltert, "så snak med mig!" "Nej!"
Jeg trækker i Larry, Austin trækker tilbage, og pludselig ender Larry på gulvet, han løber pibende væk.
Ups.
"Austin!" Jeg banker ham i brystet og følger efter Larry, "Me-" "nej!" Jeg giver ham fingeren og følger med Larry ovenpå.
o-O-o
"Davis! Læg så den mobil væk!" Udbryder min historie lærer irriteret, "neeej..." jeg sukker og kigger op på ham, "ud" "tak" jeg rejser mig og går ud. Da jeg kommer ud, sidder Jackson på bænken og høre musik. "Hey" jeg sætter mig på den anden side, "katte freak" hilser han og lægger musiken væk.
"Hvorfor er du helt bleg?" Spørg jeg og betragter ham indgående, "jeg fik ikke sovet..." "hvis du begynder at fable om, at dig og Ari havde sex, så går jeg," fortæller jeg ham seriøst, "nej, det er problemet, hun slog op," han tager en dyb indånding og gemmer sit ansigt i sine hænder.
Seriøst? Slog op? Jokede hun ikke?
"Ej Jacki, det er jeg ked af," jeg klapper ham blidt på skulderen, "jeg ved ikke, hvad der skete. Hun fablede om at være selvstændig, og at jeg holdte hende tilbage, og jeg ved ikke hvad, hun snakkede og snakkede, og så sagde hun: "Lytter du?" og jeg svarede "ja", og så sagde hun, "jeg slår op..." og så gik hun..." Jackson synker og ryster på hovedet, "hvad gjorder jeg galt?" Spørg han forvirret, "hvad sagde hun, at du gjorder galt?" "Jeg ved det ikke, jeg lyttede ikke, hun snakkede så voldsomt meget," han sukker dybt, "det er måske problemet..." prøver jeg, "du hjælper ikke Davis," knurre han irriteret, "jeg er ærlig," svare jeg igen, "for ærlig" knurre han.
Ik' råb af ham Meg, han er såret, sådan er det bare. Austin er og så sindsygt pirlig for tiden, sådan er det bare.
"Og jeg elsker hende," "man føler det," "og jeg vil gerne have hende tilbage," "i know."
Og sådan fortsætter det, og fortsætter, og fortsætter... Dræb mig en eller anden, skyd mig i foden.
Da pausen endelig kommer, finder jeg Aria, hun sidder og spiser ved bordet, bordet hun automatisk rykkede hen til, da hun blev kærester med Jackson. Hvad har hun gang i?!
Jeg stiller mig foran hende, "hvorfor sidder du stadig her? Kan vi ikke flytte hen til det gamle bord?" Spørg jeg lavt, "Austin er stadig smask forelsket i dig, og du er stadig fuldstændig ramt, så ingen kan smide os væk, ellers kommer din lille missekat bare hvæsende," hun griner og prikker til Austin, "det rigtig nok, kom" Austin tager blidt fat i min hånd og trækker mig ned ved siden af ham, "Au-" "Sh, Aria shippper, du skal ikke ødelægge noget Meg," afbryder Aria mig, "er det foruroligende, at du omtaler dig selv i tredjeperson?" Spørg Austin og lægger en arm om mine skuldre, "stop så, vi er ikke sammen, du dræbte næsten Larry!" Udbryder jeg irriteret og skubber til hans arm, "jeg fortsætter det her, infiltrere alle dine venner, klistre til dig, lige indtil du lader mig forklare," truer han lavt.
