En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 6

(Husk og stem på kapitlerne) 

- Annas synsvinkel - 

Siden sidst - er det blevet tid til finalen mod Norge. Lasse og jeg har holdt det mellem ham og jeg hemmeligt overfor hele holdet, undtagen Morten og Niklas. Vi ved stadig ikke helt hvor vi står. Om vi bare godt kan lide hinandens opmærksomhed, om vi har en flirt, er der reelle følelser mellem os eller ja hvad vi nu er. Vi kysser lidt og putter når vi er alene, men ellers opføre vi os som normale venner uden alt det her flirteri. Dog er jeg heller ik helt sikker på om der faktisk er føelser indblandet, det er der jo nok. Men hvor store de følelser er, ved jeg ikke lige nu. Jeg har stadig Magnus i hovedet jeg ikke kan slippe, tankerne om ham og jeg som par florere ofte i mit hoved stadigvæk - lige dette har jeg snakket med Lasse om, så han ikke føler jeg sender for blandet signaler. Dog er tankerne om Lasse og jeg som par, også begyndt at rumstere i mit hoved på en god måde. Jeg kan lide tanken om Lasse og jeg sammen, men jeg kan også godt lide dem med Magnus. Jeg er mega kæmpe forvirret. 

Inden kampen i dag, mødes jeg kort med med en gamle veninde som har billetter til finalen. Vi skal ikke lave så meget udover at være i hallen, mens drengene gør sig mentalt klar. Vi fysser og resten af stablen blev samlet igår til informationsmøde omkring dagens kamp. Så efter jeg har er færdig med morgenmaden, tager jeg mit adgangskort og smutter udenfor hvor Melia venter på mig med 2 kopper kakao. Melia og jeg lærte hinanden at kende på efterskolen, men har altid været rivaler fordi vi har spillet samme plads på håndboldbanen og med lige meget temperament og vindergen. Derudover var vores barndomsklubber også rivaler, og derfor hadet vi at spille mod hinanden helt ned fra u 10 rækkerne. Jeg er på en måde delebarn. I de parioder hvor Morten trænede meget, mine forældre arbejdet og tiden til at have 2 børn var minimal - boede jeg hos vores moster i Svendborg, hvor jeg så endelig flyttede ned permanent i forbindelse med Mortens skolegang på Oure gymnasie. Derfra begyndte Melia og jeg så at spille mod hinanden og blive rivaler. Nogle vil mene jeg havde en hård barndom, med en storebror der allerede fra u16 spillede halvt professionel håndbold og som var 10 år ældre end mig. Jeg ku lide det, jeg var aldrig tvivl om at mine forældre elskede mig. Vi gjorde mange ting på egen hånd, når morten var ude og rejse og da han fik kontrakt. Vi begyndte at rejse lidt og de kunne fast se min udvikling på håndboldbanen, i skolen og når jeg tog i byen med vennerne på en onsdag bare fordi de syntes jeg sku have lov at være ung. 

Melia og jeg ender med at gå 5 km, vi snakker om alt og intet - lige hvad jeg havde brug for, også for at høre fra en der ikke rigtig kender Magnus. Fordi jo jeg har en del tvivl spørgsmål omkring ham, som jeg kun kan få svar på fra ham eller hans bedste venner. Men jeg er ikke typen der tør stille sådan spørgsmål. Stedet er jeg hende som ser tiden an, og se hvor vejen mellem mig og et andet menneske føre hen. Så det var dejligt at Melia kunne give sit synspunkt på det hele. Da jeg når tilbage til hotellet, er det tid til dagens frokost inden kamp i aften. Efter frokost bevæger jeg mig ned i fællesrummet hvor jeg møder Lasse, Emil og Mathias. 

"Anna, hvad er bedst? du er en pige du må vide noget om det her. Plus du er opvokset med Morten - du må da vide noget. Når en pige skal i byen, hvad der det vigtigeste de har med i sin taske?" spørger Mathias mig. "1, hvorfor sku jeg vide noget om det her fordi jeg er opvokset med Morten? 2. helt sikkert et bind og mobil" svare jeg og undre mig endelig ikke over spørgsmålet kom fra Mathias. "Fordi han er 10 år ældre end dig, nu har vi jo hørt lidt om hans gamle byture. Well by the way, fik du snakke med Melia?" siger Emil så. "Well i siger noget. Og ja det gjorde jeg det var skønt lige at høre et andet syn på det hele lige pt. Også selv om jeg snakker meget med jer, Morten og Niklas. Så er det altid dejligt at få et syn på det, fra en der ser og høre alt på afstand" svar jeg og køre en hånd gennem håret, tårer presser sig på men jeg har lært at være professionel. Lasse rejser sig, hiver mig op at stå, svinger sine arme omkring mig og jeg placere med det samme mit hoved i hans skulder og mine arme omkring ham. hans ene hånd presser mit hoved tættere på ham, så jeg kan få lov at græde ud. 2 sekunder senere, omfavner både Mathias og Emil os - jeg har verdens bedste venner. Min situation er mega svær, jeg aner ike om jeg har følelser indblandet hos Lasse - men jeg er 100% sikker på at jeg har det hos Magnus. 

*et par timer senere* 

Kampen er i fuld gang, spillerne kæmper og alt er helt uvirkeligt. Heldigvis sker der ikke de store skader der kræver mere end lidt tape og is, så Anja og jeg har en nem finale i dag. men det går rigtig godt - vi føre stort mod norge og langs minutterne ser vi målstregen til VM guldet. 

Dommeren fløjter af og vi har taget FKN VM GULD!! det er helt sindsygt, alle i stablen krammer, spillerne er mega op og køre og alle har bare en kæmpe fest. Drengene nyder det hele til fulde mens vi andre står på sidelinjen og nyder det hele lige så meget. 

Samme nat var der kæmpe fest på hotellet, inden snuden gik mod københavn dagen efter. Der var øl og fest alle vegne, da jeg vågner op på hotelværelset dagen efter hvor vi skal til København - er det med lidt hovedpine men det er alt. Jeg går ned til morgenmad og ser nogle af spillerne sidde med kæmpe tømmermænd, godt det ikke er mig ahaha. Der er en smugle stilhed, men alligevel sidder folk og griner og snakker om nattens strabadser. 

Da jeg 2 dage senere ankommer hjem fra København, til Kiel igen. Vælter alle følelser ind over mig, jeg sidder i min lejlighed kl 2 om natten efter den vildeste oplevelse i mit liv og er mere forvirret end nogensinde. Om 3 dage starter mit arbejde i kiel op igen, jeg bor stadig som underbo til ham som jeg har kæmpe følelser for og som er min kollega. Jeg vælger at gå ind på min computer, klubbens hjemmeside og booker en af de mindre lokaler i klubben som har spejle på væggen. Jeg ligger mit træningstøj frem og går ellers i seng. 

Jeg vågner kl 10, stadig 1 time til jeg kan få lokalet jeg bookede igår. 10 min før, ankommer jeg i hallen og går i receptionen. Hallen her har nemlig også andet end bare håndbold, mindre hold af dansere træner her også. Jeg får nøglen til lokalet, låser op og går ind. Lokalet er rykket som jeg bad om, jeg sætter min musik i højtaleren og begynder at danse. Jeg udtrykker mig gennem dansen, det var noget jeg lærte i forbindelse med mit ophold på efterskolen hvor jeg helt tilfældigt havde dans som valgfag. Siden har jeg brugt dansen i svære parioder. Jeg danser til "you broke me first" af Tate McRae da nogen banker på døren. Jeg stopper og kigger mod døren der åbner. Ind kommer Magnus. 

"Hvad laver du her?" spørger jeg. 

---------------------------------------

Lige endnu en lille snas af mine tanker aha.. 

Lige et sidste kapitel inden, jeg i morgen kl 6 smutter mod Amsterdam på studietur med min årgang. Derfor - ingen kapitler før næste weekend måske, eller næste uge igen(: