En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 18

Annas synsvinkel. 

Det går stærkt fremad, siden kampen i mandags er der ikke sket så meget. Min bror er taget med GOG tilbage til fyn, men allerede lørdag har vi retur kamp i GOG. Så det er faktisk det som forberedelserne går mest med nu, man sku tro at alt bare gik op i arbejde og barn. Tværtimod, det er faktisk mest bare arbejde. Vores børnesnakke har ikke kørte så meget igen, jo selvfølgelig med Niklas og liv men ellers ikke. Vi tager det bare en dag af gangen, altså vi kan ikke rigtig gøre så meget andet selv om min graviditet i den grad fylder hverdagen også. men det er mest fordi jeg har det super dårligt ofte. Hvis ikke jeg kaster op, så køre angsten på fulde drøn eller også så er jeg mega følsom. Mine kollegaer og familie syntes det er meget sjovt, at jeg er gravid i en alder af 23 år - det er ungt med den karriere jeg er ved at skabe, men jeg fortryder ikke det mindste. Hvad nu hvis det her barn er det eneste jeg får mulighed for at sætte i verden? 

*Fredag* 

Vi sidder alle i bussen fra Kiel, kursen er sat mod returopgøret mod GOG. Vi skal dog spille i arena  fyn og ikke hjemme i gudme hallerne. Ja jeg kan vel godt kalde gudme hallerne mit hjem? Jeg har trodsalt næsten boet i de haller fra jeg var 15 til jeg var 22 og uddannet fys. Så det er blevet til en del år i Gudme og Oure. Men jeg fortryder ikke et sekund, det var jo sådan min hverdag var dengang. Og det har virkelig været med til at forme mig.

Vi ankommer efter et par timer i bus, til hotellet vi skal bo på inde i Odense, tæt på hallen. Må Magnus og jeg bo på samme værelse når vi er på arbejde? under ingen omstændigheder, og sådan er det bare. Det er vores arbejde vi er afsted med, også kan vi altså ikke bo sammen. Mig og den anden fys går en rundtur i den hal hvor vi skal spille, man kan efterhånden godt se en mindre bule på min mave. Og hvis ik den kan ses, kan den ihverfald mærkes. Det hele er meget syret og jeg fatter endelig ikke så meget i det hele taget. Jeg følger lidt bare med og ja, nyder tiden mens jeg er gravid og nyder det at det faktisk skete. 

Drengene er nu også ankommet og er ved at klæde om, mig og trænerteamet snakker lidt taktik og får lige styr på de sidste ting. Endelig bare en helt normal kampprosedyre så vi sikre os, at alt går efter planen. Hvad der sker på banen er vi selvfølgelig ikke herre over, men vi tror på sejren i sidste ende hver gang. GOG er et godt hold, og de gav os kamp til det sidste hjemme i Kiel. De beviste de er et godt hold, men vi var det bedre og vandt kampen. Sådan håber vi også det sker i dag. 

Et par timer senere er kampen igang, vi er i minut 23 i første halvvej. Vi er foran med 3 mål i forhold til GOG men vi kæmper virkelig også for det. Drengene giver ikke op, trods for der er en vis Mathias Gidsel, Morten Olsen, Oskar Bergendal i marken og Helgrimson i målet som virkelig ikke gør det nemt for os - så klare vi det så godt som det nu kan gå. 

Kampen ender med en smal sejr til os, på 26:28, men sejr er sejr og der røg 2 vigtige point ind på kontoen i Champions Leauge - som vi altid kan bruge. Vi køre først tilbage mod Kiel i morgen, hvilket betyder at der er plads til i aften at fejre sejren. Det sker på hotellet med lidt alkohol og god mad, det skal der også være plads til sommetider. Så tilbage på hotellet med os også er der ellers bare dømt holdhygge resten af aften, hvilket vi i den grad også formår at udnytte. Dog er min familie i Odense i forbindelse med søskendebraget mellem GOG og Kiel. Derfor vælger jeg at smutte en times tid for at snakke med mine forældre og søskende - ja Ikl. Morten som igen igen må se sig slået til sin lillesøsters stærke mandsskab. 

Min mor og jeg får desuden også snakket lidt mere privat, omkring det at jeg er gravid. Jeg har mærket nogle ting den seneste uge, som jeg endelig i starten havde tænkt var normalt - for min lillesøster oplevede præcis det samme, dog kan jeg godt høre på min mors bekymring at jeg burde tage til lægen. Bare fordi min søster havde det, betyder det ikke at mit er det samme. Jeg har en meget høj smertetærskel og smerter kan derfor føles mildere på mig, end de vil på andre som derfor ville søge læge noget før. Min mor råde mig til at snakke med sygehuset i Odense i morgentidlig, inden vi køre mod Kiel. Øhh jeps så må jeg gøre det, dog er det et problem bagefter at komme hjem til Kiel. Både Magnus og jeg er kørt med bussen til Odense, så ingen af os har biler her. Men af hvad jeg kunne høre på min mor, bør jeg tage det her seriøst og enten i aften eller nat/morgen få snakket med en læge og få tjekket alt er som det skal være. 

Tilbage på hotellet er jeg nød til at finde Magnus. Han skal vide det jeg snakkede med min mor om. Jeg finder ham sammen med resten af holdet på et værelse, han virker heldigvis ikke beruset. Jeg går ind, alle smiler og ber mig sætte mig et sted så festen kan fortsætte. Dsv gutter. "Magnus vi 2 skal lige snakke sammen under 4 øjne" smiler jeg og begynder at gå ud af værelset. Han kigger mærkeligt efter mig, "Magnus - Nu" siger jeg så og åbner døren. 30 sekunder senere står vi ude på gangen. 

"Hva så?" spørger han og krammer mig. "min mor syntes vi skal kontakte en læge, med hensyn til de smerter jeg har. Godt nok havde min søster dem også, men som de begge siger - hvad nu hvis det her er alvorligt" siger jeg så og mærker mine øjne bliver våde. "Du har ret, hvor hurtigt syntes de vi sku få det tjekket?" spørger han og ligger armene om mig. "Hurtigst muligt, jeg har planer om at ringe til sygehuset her om lidt - så ved jeg godt vi måske skal blive i Danmark et par dage. Men det her omhandler vores barn" siger jeg og taster nr ind på Odense sygehus. Jeg ringer op med Magnus ved min side, jeg får fat i en sygeplejske som siger de gerne vil se mig om 30 minutter. Nu skal det her gå stærkt. Magnus og jeg finder Teamet, som får fundet kørsel til os og vi går på hver vores værelse for at finde vores ting - pakket og klar, så bussen kan sætte det af på sygehuset i morgen, hvis ikke vi kommer tilbage til hotellet i nat.