En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 41

/Annas synsvinkel/

Klokken har ramt 13, jeg har lige snakket med min jordemoder som gerne ser vi venter et par timer endnu med at komme. Der er umiddelbart ikke lang tid nok mellem veerne. Jamen så bliver vi bare hjemme. Emil Lærke er her stadig og er sku ogs en stor støtte. Jeg græder det meste af tiden, eller sådan små snøfter, nøj det her det gør ed og medme ondt.
Da klokken er 17 beslutter vi os for - nu kan nok være nok, jeg kan ikke holde til at være hjemme i lejligheden længere. Emil lærke køre os ud til skadestuen, efter Magnus har ringet ud og forhørt sig. De siger vi gerne må komme ud nu, så lad os gøre det.
Emil går med os ind, i og med nogle skal hjælpe os med at bære ting - Magnus er jo stadig halvt på krykker.
Men vi kommer ihverfald ind på skadestuen, venter i 20 minutter også ind og tjekkes. Det er underligt at være her, men det skal gøres nu.
Jeg bliver tjekket og får konklusionen - jeg er åbnet 3 cm. Jeg bliver indlagt med Magnus og Emil vælger at blive for at støtte os, bare lige et par timer.

Oppe på stuen bliver der sat en masse ting til, så lægerne kan holde øje med hvordan hun har det. Emil er stadig mest med for underholdningens skyld. Han spiller pauseklovn og er endelig en større støtte end han lyder. Magnus bruger tid på at massere min lænd, have brækket fingre(fordi jeg klemmer til) ooooog spise mad. Han er en stor støtte, han kender mig så godt når det kommer til smerter - så han ved hvordan også disse smerter skal klares. Plus så har han jo stået der 1 gang, så han husker godt hvad der hjalp og ikke hjalp.

Klokken er blevet 18 nu, kun åbnet skide 5 cm. Jeg er åbenbart en af dem hvor alt går lidt for langsomt. Anyways - Mathias og Frede har været et smut forbi Mcd for at hente aftensmad til os. Inden da havde vi self spurgt de søde sygeplejersker om vi måtte, ingen problemer der heldigvis. For jeg frøder så meget nuggets lige nu, så gæt hvad jeg har bestilt - 20 nuggets med pomfritsovs og en cheeseburger. Hvad de andre har bestilt har jeg ikke den fjerneste ide om, jeg ligger jo her og lider.

Klokken nærmer sig nu 00... jeg er træt, jeg kan ikke sove på grund af smerter og alt er bare hårdt. Lægen var inde og kigge omkring kl 22 - 7 cm. Det går fremad men det går langsomt som hun sagde. Men kl er 00 nu hvilket betyder, at der igen skal tjekkes om jeg er åben nok, til at kunne presse vores prinsesse ud. Okay det lyder så smukt osv, men ærligt det gør røv naller og kunne jeg havde givet Magnus tjansen - så havde jeg da selvfølgelig det, altså hvem ville jeg da ellers være? plus han fortjener det som i nok kan fornemme på mig.
"Når Anna, skal vi se på det?" spørger lægen, hun tjekker og begynder at smile - pless sig det er fordi den her fødsel endelig skal overstås. "Så Anna, 10 Cm udvidet - jeg håber i er klar til at blive forældre igen, for hun er klar til at komme ud" smiler lægen. Rundt om mig begynder Mathias, Emil og Frede at give krammer. Magnus kysser mig bare, de andre går ud og et hold af læger, sygeplejersker og jordemødre kommer ind og begynder at gøre klar.
Fødslen går utrolig hurtigt, kun i løbet af 10 minutter kan jeg høre gråd, hun er ude. Jeg får hende op på mit bryst, mens de tørre hende inden de igen tager hende over for at tjekke hende. Magnus får humpet sig over til lægerne der står med hende, mens jeg kort bliver tjekket. Jeg kan se Magnus får hende i favnen, uden hvad der ligner slanger eller noget som helst. Det er så bekræftende at se.

En sygeplejerske begynder at veje og måle hende, ved siden af står Magnus og græder. En læge giver ham et på krykker - danm gard tak for et øjeblik at passe på min kæreste. Jeg får hende over til mig igen, så lille også perfekt.

Ude på gangen er de andre ved at falde i søvn, men det er klart for klokken har ramt 00.30 d.18 juni. Så hun er født ca 5 dage før termin, men det kan man ikke se - hun er så mega perfekt. 

----------------

Havde håbet at kunne få 2 kapitler op i dag. Men som før skrevet, betyder mit sociale liv alt for at jeg mentalt kan komme tilbage på sporet. Det betyder preuteringer, om at jeg i dag har valgt - tage ud og spise med en veninde, tage ud og besøge en anden veninde i hendes nye lejlighed bagefter. Og slutte af med at hente ham jeg har noget med, og hans ven fra en fest - hvor jeg så i morgen forhåbentlig, skal til noget hyggedruk med mit gymnastikhold. Det har vi også i dag, hvilket gør mig ret ked af det, da jeg gerne ville være med. Og er bange for at gå glip af noget fordi de bare er dem som, har redet mig fra alle mine problemer uden de ved det. Eller jeg har sagt det til dem, men de anede det ikke før. Så ja, men derfor en weekend fuld af sociale angementer, som nok skal kickstarte en god uge <3