(Husk at stemme på kapitlerne, så jeg ved i læser med + gerne vil have bogen blir ved med at køre)
- Annas synsvinkel -
Der er gået 2 uger siden mit angstanfald. Magnus bor hos mig pt, for at ja sikre jeg er okay og at jeg ikke er alene gennem det her. Det er vildt hårdt, jeg er konstant dårlig og min krop er i alarmberedskab så den altid er klar når anfald skulle melde sig. Jeg passer stadig mit job, de hjælper mig virkelig. Men uanset hvad er jeg også nød til at have professionel hjælp, 2 gange om ugen har jeg derfor online møder med min psykoseaput hjemme fra Danmark. Jeg bliver holdt super meget øje med fra alle leder og kanter, ofte kommer nogle af spillerne fra holdet om aftenen og bare er hos mig. Nogle gange kommer de alene, andre gange et par stykker sammen også har de spil, slik eller en god film med. Jeg elsker de passer så meget på mig.
Men i aften er speciel, hele holdet skal ud og spise. Det er min første rigtige aften ude, og spise med hele holdet udover når vi har været på arbejde i hallen. Jeg har nævnt for hele holdet og stablen at jeg ikke ved hvor længe jeg bliver, jeg får noget medicin som også har sine bivirkninger jeg skal tage hensyn til. Men også helt generelt, jeg ved ikke hvordan min krop reagere og det skal jeg tage hensyn til.
Magnus og jeg ankommer til resturanten, vi er åbenbart de sidste for alle andre sidder inde og snakker ved bordet. Magnus og jeg sidder os ved de 2 ledige pladser, et stykke fra hinanden. Jeg ender ved siden af Niklas som altid ahah, ej jeg er glad. Niklas er jo min ekstra storebror her i Kiel, ham jeg kan snakke med om alt - lige fra min angst til Magnus osv. Midt i min mindre samtale med Niklas, spørger Sander Sagosen ind til mig og Magnus.
"Hva er det jeg høre, Anna og Magnus nyt par?" smiler han til mig. Han skulle bare vide... "Spørg manden selv, jeg er lige så forvirret som i er" svare jeg, for jeg ved ikke hvor jeg har ham. Han vil den ene dag slet ikke snakke med mig til træning, den næste er jeg den eneste han snakker med. Han spørger hvorfor jeg er et bestemt sted, hvis jeg sender et billede af det. Vi ligger nr 1 på hinandens snapchat, skriver sammen så tit. Når vi træner kigger vi efter hinanden, får øjnkontakt men det er det eneste det bliver til. Jeg har aldrig været så forvirret over en dreng, jeg har aldrig grædt så meget over en dreng, jeg har aldrig været så jaloux når en dreng har snakket med andre piger som nu, aldrig har jeg prøvet at have de følelser for en dreng jeg har nu. Aldrig har jeg faldet så hårdt for en dreng, som jeg er faldet nu...
"Hva mener du? i bor sammen, du må da vide noget?" spørger Sander mig så. "Nope, han er den mest forvirrende dreng jeg har mødt. Og jeg ved ikke hvorfor, jeg ved bare - jeg aldrig har været så ødelagt over en dreng, men eller ikke haft lyst til at opgive et muligt forhold som nu.." svare jeg og kigger ned i bordet. "Det er jeg sku ked af Anna, jeg har jo hørt lidt fra Niklas. Jeg har hørt det var slemt, men slet ikke som det her" siger han og trækker mig ind i et kram. Jeg kan mærke Magnus stirre på mig, men jeg kigger ikke igen - han fortjener ikke min opmærksomhed, selv om jeg ønsker at give ham den. Godt nok bor Magnus hos mig, men vi sover ikke sammen - vi er bare tilstede sammen i samme lejlighed. Vi snakker lidt sammen ja, men jeg bruger også meget tid foran computeren da jeg har et fjernstudie ved siden af.
Aftenen gik super godt, jeg elsker holdet - sådan virkelig meget. Alle snakkede super godt sammen, vi fik en masse lækker mad og var bare sammen som det stærke hold vi er. Men nu er klokken også 23 - jeg er begyndt at blive træt, min krop begynder så småt at reagere. Den er træt og godt brugt nu - tid til at komme hjem. Mig og Sander køre hjem, ja han skal sku med hjem. Han tilbød selv og ja altså hvorfor ikke, jeg har brug for der er en der - Magnus er taget videre med de andre i byen.
Da vi kommer hjem, er min lejlighed som da jeg forlod den. Jeg er ordnes menneske - så intet roder medmindre det er mit eget. Jeg går direkte i mit lille køkken og finder min medicin frem, sluger hurtigt pillerne med noget vand. Sander har i mellemtiden placeret sig på min sofa og fundet en disneyfilm frem - min ynglings aka Bambi ahah. Spillerne kender mig alt for godt, lige hvad jeg helst vil se når min krop er begyndt at blive træt og reagere. Jeg er hurtigt inde og skifte til noget nattøj, sander havde også en t-shirt liggende og et par løse bukser. Drengene skal snart have en kasse hver, med noget tøj i så ofte som de er her alene eller sammen og sover her ahah.
Vi sidder os tilrette i sofaen, med tæppe og mig op af ham. Sander og jeg er god venner - aldrig mere der, han har en dejlig familie som han elsker. Men de ved også hvor meget jeg har brug for hjælp pt, så det at alle spillerne og deres familier tager mig ind som en del af deres familier - betyder alt.
- Magnus synsvinkel -
Jeg kommer hjem til Anna omkring kl 4 om morgenen, efter at Liv har kørt mig hjem. Jeg er ikke fuld længere, men træt og mangler søvn. Jeg træder ind, går gennem lejligheden og ser Sander og Anna i sofaen. Noget i mig gør ondt når jeg ser det, jaloux faktisk - hun skulle ligge der med mig. Jeg ved godt sander har en familie og alt det, men jeg kan ikke lade vær med at blive jaloux. Jeg sku aldrig havde været taget i byen, jeg sku havde været taget med hjem....
--------------------
Lettere hurtigt kapitel - min SRO er endelig afleveret, yaay!!
så når den her uge er omme, burde jeg igen få tid til fast at opdatere 1-3 gange i ugen.
God aften!<3
أنت تقرأ
En ny verden(FF - Magnus Landin)
قصص الهواةAnna - ny fys på håndboldholdet TWH Kiel, med en helt særlig fortid til ingen andre end den mindste af Landin brødrene. Snart er det ikke kun THW Kiel der får glæde af hendes evner, men hvad sker der med Magnus?
