En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 8

*Majas synsvinkel* 

"Maja søde ven, følg med - karakterne for dig i år er vigtige for at du kan være berettig til at ku søge på et dansk gymnasie, som du ønsker" siger min dansklærer og kontaktlærer stille. Jeg ved det, i de her 3 fag skal jeg ku vise jeg stadig har ønske om en dansk ungdoms uddannelse. Engelsk ved jeg jo, at jeg ligger til 12 i både mundtlig og skriftligt, det samme med fransk som jeg har som valgfag. Matematik svinger jeg på 10, min udfordring er de danske betegnelser når jeg har været vandt til de engelsk og franske betegnelser. 

Timen slutter og jeg går ned på værelset, jeg har brug for lige at samle mig. og lige ja slappe af. Jeg har dog kun lige lagt mig i sengen, da Victor fra min kontaktgruppe og ven fra fodboldlinjen træder ind af døren. Jeg siger intet men ligger mig bare bedre tilrette i sengen. "Hvad er du sur over?" griner han og smider sig i min seng. "Dansk er et lorte fag, især grammatik er lort" siger jeg bare og smider hovedet tilbage i puden. "Jamen det er jo klart, alt det vi har lært på 10 år - ska du lære på 1 år" griner han af mig og klapper mig på anklen. Vi snakker lidt videre, indtil Det er tid til frokost som idag består af rostie med noget kød, salat og sovs til. Jeg sidder mellem Victor og Caroline, da vi sidder i kontaktgrupper til morgenmad og frokost. Efter en god omgang frokost er det tid til en omgang linjefag. Jeg er hurtigt oppe og klæde om, pakke det vigtigste også ellers afsted på cyklen mod træningsanlæget i middelfart. Jeg følges med min veninde Katrine, hende og jeg har virkelig fundet hinanden på fodboldbanen fordi vi ønsker at tage det meget seriøst - vi spiller også ca på samme niveau, men uden tvivl man kan se hun har været en del af Fotuna hjørrings ungdoms akademi - hun er væsentlig bedre end mig, men vi fungere super godt både på og uden for banen. 

Træningen er slut efter ca 1,5 time - og der skal i løbet af denne uge laves et 1 og anden hold. Ja vi er en del piger i år. De 2 hold kommer i vores lukket gruppe på Facebook, i løbet af ugen så det lækkert. Jeg er tvivl om jeg har det der skal til for 1 holdet, men nu må vi se. Vores første kamp er mod Salling efterskole på næste fredag - på hjemmebane. Hjemme igen, er der forfriskning i form af noget frugt og i dag også smoothie. Katrine og jeg tar noget, går på værelserne, og tar et bad. Midt i mit bad Ringer William på FaceTime, jeg tar den alligevel. Han blev dog noget overrasket over jeg ik havde tøj på da han ringede, men altså han har set mig nøgen før så det er trods alt ikke et syn han ikke har set før. Med William på FaceTime, bevæger jeg mig ud fra badeværelset og ind i selve vores værelse. På værelset sidder Alma og laver matematik, hun smiler bare til mig og fortsætter mens jeg snakker videre efter kort at havde spurgt om jeg sku tage iPods i for ikke at irretere eller være til besvær for hende. Alma svare dog, at hun endelig fungere fint med at der er folk omkring hende der laver andre ting, når hun laver lektier så jeg sku bare snakke. Inden jeg smider håndklædet, trækker jeg gardinerne for og låser vores dør. Mens William er placeret i min seng med udsyn til vores værelse mens jeg tar undertøj på over ved skabende, men tar mit andet tøj med over så jeg stadig kan se ham. 

William og jeg ender med at snakke i ca 1 time, og der er stadig 1 time til aftensmad. Alma og jeg vælger derfor at gå en tur mens Wilma tar et bad efter sin linjefags træning som ligger efter håndbold da de bruger samme hal. På gåturen får vi snakket lidt, hun får et indblik i de sidste 10 år som dansk udlænding i Frankrig, i et land hvor atleternes børn havde en normal hverdag. Hvor vi nærmest frygtede den dag, vi sku hjem til en hverdag i et land hvor alle vidste hvem du var og dine forældre var - fordi de er så åbne og mega seje som de nu er, og ikke er bange eller bekymret for den omtale deres børn sku få - fordi de forældre er mega stolte af alle deres børn, og de bedrifter det får af erfaringer som sig selv som menneske. 

"Det må havde været svært første skoledag her, når nu begge dine forældre var her" siger hun. "Det var svært, fordi jeg nu godt vidste at jeg selv sku forsøge at finde ud af om folk var ægte eller falske - om de kun ville være mine venner pga mine forældre" svare jeg ærligt. "Men hvorfor ville du så forlade Frankrig?" spørger hun. "Jeg var træt af det skoleræs, venner som tænkte på at være bogligt dygtige end at tænke på at gøre hvad der er bedst for dem selv. Jeg var meget skoletræt, og jeg havde brug for en pause. Derfor var det heller ik unormalt for mine forældre at foreslå at jeg skulle på efterskole, når de selv er tideligere Oure elever" griner jeg. Resten af turen hjem mod skolen, efter vores lille smut til middelfart går snakkene på alle de grineren men til tider dumme ting vi har gjort som påvirket af alkohol. I Frankrig er det ikke nær så normalt at drikke til en klassefest i 8.klasse som det er i Danmark, så jeg begyndte endelig først sådan at indtage alkohol i 9.klasse, med de danske venner jeg havde i Frankrig fra den internationale skole - så holdte vi privatfester og fik vores forældre til at købe for os. Det var fordelen ved den internationale skole, og det at far ikke var eneste dansker med børn i 16 års alderen på holdet. Vi 3 danske børn i den alder fra holdet + de danske elever i samme alder vi gik på årgang med, havde den fælles interesse efter en ferie i Danmark - der sku ske noget, om det så var en fest eller om det var en cykeltur til stranden - lige meget. der sku bare ske noget, præcis som der gør nu hver eneste dag.