En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 17

Majas synsvinkel

Jeg vågner op efter festen, i Andreas arme. Jeg fortryder intet. Vi kyssede igår første gang foran de andre elever, noget i mig følte mig virkelig tryk. Jeg havde ellers sagt til mig selv jeg ikke sku have en ny kæreste så hurtigt efter mig og William slog op i slutningen af september. Men pt føler jeg faktisk mig rigtig godt tilpas, med ikke at være single. Jeg fungerede fint single, men Andreas har bare vist mig at hvis jeg skal være i et forhold - skal det være med ham og det har jeg det faktisk super godt med. Jeg tjekker klokken, 11.02 og ligger mig tættere ind til ham. Han strammer grebet om mig og vi sover lidt videre eller det til vil, sige putter lidt indtil hans 2 roomies vågner. Vi går ned og spiser noget morgenmad, hans mor er ikke hjemme da vi står op og på bordet ligger en seddel med at hun er blevet kaldt på arbejde til i aften. Hans mor arbejder som læge, på vejle sygehus så sådan er det jo. Det samme kan ske med mine forældre, hvis der er noget i hallen som de pludselig er nødt til at deltage i.

Hans roomies tar hjem da klokken er ca 13 mens jeg bliver til i morgen, hvor vi skal med toget den anden vej. Hjemme hos Andreas laver vi faktisk ikke det store, vi går lidt ture i rundt i byen og er derhjemme. Dagen efter skal om søndagen skal min onkel Victor faktisk lave konkurrence i Vejle med teamgym djurs, så det tar vi ind og ser. Min onkel er teamgym træner, så han deltager til stævnet som træner for djurs junior drenge og skal senere i konkurrence med Gjellerup sdr. senior herre. Min onkel har siden sin rygskade i 3g nået 3 internationale em mesterskaber for Danmark både med mix og herrerne. 

Efter konkurrencerne tog vi hjem igen, hvor vi lå og så lidt film. Andreas er en helt anden type end hvad jeg havde troet jeg ville falde for. Men nogengange overrasker folk dig bare, før var vi gode venner og jeg anede ikke at jeg på et tidspunkt ville føle hvad jeg gør. 

Da vi søndag er tilbage på SIE er det med mere jul i vente, juleferien starter om 2 uger - jeg skal hjem til Frankrig og jeg aner ikke hvad der venter mig. Mens jeg har levet livet i Danmark, ved jeg at mange af gamle venner i Frankrig føler at jeg har svigtet dem. Men jeg føler ikke jeg har svigtet nogle, bare fordi jeg ikke valgte samme tilgang til livet og uddannelse som dem. Jeg valgte mit mentale helbred og oplevelserne frem for min uddannelse, sådan er det med den danske kultur. Til marts smutter jeg med SIE til Østrig, skal stå på ski og jeg glæder mig. Mens vi med fodboldlinjen skal til Frankrig og Paris i starten af april. Det har været planlagt hele skoleåret og jeg glæder mig til at ku lege turist i eget land. Hele min barndom er vi kommet meget i Paris inden vi for alvor flyttede til nantes, for en kort årgang var far nemlig også udlejet til Paris hvor vi som familie flyttede med. Så ja jeg har boet i Paris. 

Da jeg 2 uger senere blir hentet af min fætter Oliver, Mortens søn og bliver kørt til billund er det med blandet følelser. Jeg ved at mor, far, Mirja og William står klar til at hente mig i Paris. Men i mellemtiden er planerne mellem jul og nytår blevet større - jeg skal mødes med nogle fra min skoletid i Paris, vi skal mødes og spise sammen en dag. Ved faktisk ikke om jeg glæder mig, et eller andet sted - ved jeg godt de er sure på mig men det kan jeg ikke gøre for. Det her valg er det bedste jeg har taget hele livet føler jeg. 

I velkomsthallen i Paris står familien min klar til at hente mig, efter 5 måneder væk fra Frankrig og mit hjem. Bilen bliver brugt på snakke om efterskolen, festerne og linjetimerne samt opdate på min albue. Hjemme i nantes venter vores skønne Golden retriever pige Mali, venter på mig. Jeg bliver overfaldet af Mali, og jeg har sådan savnet den lille lort. Resten af den aften går med at pakke ud, lave pakkeliste til når jeg d.5 januar vender retur til SIE og liste over de planer jeg har mellem jul og nytår. I år holder vi jul med fars familie, hvilket i år foregår hos os i Frankrig. Sidste år var vi hos Niklas og liv i Aalborg. Så d.23 skal vi retur til Paris for at hente farmor, farfar, liv, Niklas samt Mille og Pelle som efterhånden er over de 20 år - i år er også Pelles kæreste med til jul, Danielle og er super sød. Det er nu det er lækkert med et stort hus, dog sover Mille hos mig mens farmor og farfar tager vores ene gæsteværelse, Danielle og Pelle det andet , mens farmor og farfar meget gerne ville overtage den nye ude-stue som far har fået isolering i så der er varmt om vinteren ogs. 

d.26 december er det tid til at mødes med de gamle fra Frankrig. Jeg vælger at gå ned til den cafe hvor vi skal mødes. Emily er den første jeg møder, hun møder mig heldigvis åbent med et kram og jeg tror hun har ku følge på medierne at det har været det rigtige for mig. Alberto er den næste også med et kram inden Emil og Brianna kommer ind som de sidste. Vi får os sat og bestilt mad/drikkelse også går snakken ellers bare. De virker alle meget åbne overfor det jeg fortæller fra danmark, viser billeder af mine roomies, Andreas osv. Men jeg ved det ikke. 

"Hvad er planerne så til nytår?" spørger Emil mig. "Øhh nogle af vennerne fra skolen kommer til Frankrig, så skal vi holde nytårs fest. I er da velkommen efter vi har spist, mine forældre er ude af huset med mine søskende indtil d.1/1 omkring 12 tiden. Men det er op til jer, vi blir ca 8 mennesker fra efterskolen som skal lave noget mad, feste og ja Holde nytår" svare jeg og tar en tår af min cola. "Jeg er frisk, det lyder sygt hyggeligt" siger Alberto og smiler, det varmer mit hjerte at han tar det så åbent. "Jeg kommer også" siger Emil og Brianna. Jeg kan se Emily tøver lidt men er glad for de andre er friske også selv om de ved, de her venner nok ikke alle snakker så godt engelsk eller er ædru når de kommer kl 20. Allerede inden den her frokost havde jeg vendt med dem der kommer til nytår om det gjorde noget at nogle venner herfra, kiggede forbi. Som mine efterskolevenner nu er, mega åbne og søde - svarede de bare, selvfølgelig må de det.