En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 6

*majas synsvinkel* 

"hej, jeg hedder Maja" siger jeg og rækker hånden ud til den ene af mine 2 roomies. "Hej, jeg hedder Alberte" siger hun med et kæmpe smil og giver mig et kram. Jeg gengælder og allerede nu er jeg ikke tvivl om at almas åbenhed - nok skal hjælpe mig, til selv at blive mere åben. "hvor kommer du fra? og hvilken linje har du?" smiler hun mens vi pakker ud, og vores familier er gået op i hallen. "Jeg er 100% dansk, men har boet nu 10 år i Frankrig - jeg er på fodboldlinjen, hvad med dig?" smiler jeg og lægger betræk på min pude. "Ej mega nice, jeg kommer fra Hobro og er også på fodboldlinjen" smiler hun. Vi snakker lidt videre da vores 3 roomie træder ind. "heeej, jeg hedder Vilma. Undskyld jeg kommer så sendt, vi sad i kø på motorvejen" smiler hun genert. Alma og jeg trækker hende ind i et kram, og hjælper hende stille på plads. Vilma og Alma er 2 mega forskellige typer, men jeg tror på det nok skal blive godt. Alma er badmintonspiller fra København men rykkede klub til Malmø for at blive bedre, og give sig selv en ny start efter en række dårlige skift i Danmark. 

"Velkommen til årgang 22/23, håber i får en god start her på Strib og allerede nu har nået at møde og snakke lidt med roomies. Om lidt skal der siges farvel til jeres familier, også skal i mødes i jeres kontaktgrupper" smiler vores forstander udover os alle. Mine forældre er begge med i dag, det betyder meget for mig at de trods alt stadig er her - trods for at jeg i starten ikke så de var her. Mine søskende sagde jeg farvel til i sidste uge, da jeg rejste til Danmark. "vi ses min skat, vi ses jo heldigvis snart igen når vi spiller mod GOG i CL. Så tar vi ud og spiser bagefter, som lovet" griner min far og giver mig et kram. Ja jeg er meget fars pige, tro det eller ej. Ham og jeg har et meget specielt bånd, nok fordi han er så meget væk - så når han er hjemme, så er han der fuldt ud for mig også mine søskende. Men det ham og jeg har er specielt, det har min mor og jeg ogs. Jeg er trods alt deres første ønskebarn efter de mistede min storebror. 

Jeg går mod lokalet hvor min k-gruppe venter på mig og tager plads ved siden af Katrine, og Niklas. Mødet er forholdsvis hurtigt overstået inden den står på roomie hygge før aftensmad. På værelset begynder vi at pynte vores værelse, så det er mega hyggeligt. Jeg havde et krav, at min Nantes trøje måtte hænge et sted, synligt. Pigerne var mega glade for at det betød noget, de havde ik regnet med, jeg ville vise sådan noget i starten. Det var heller ik planen, men når nu mor og far selv ville aflevere mig i morges - så har skolen jo set dem og mig, hvorfor så ik være stolt over det mine forældre gør for mig og hvem de er. Alma ville gerne have plads til et billede, af hendes lillesøster hun mistede kort før efterskolen til en blodprop. Selvfølgelig, så det hænger fint over vores skrivebord sammen med min nantes trøje. Vilma havde noget så specielt som et citat hun lever efter, noget hun altid kigger på når livet er lidt hårdt - alt dette er med til at indikere os som menensker. 

"Men altså ikke for at være irriterende Maja, men vil du ik være bange for at have din trøje hængene? altså vi kender jo ikke folk her, tænk hvis nogle tar den?" siger hun, det havde jeg ik tænkt på. "Jeg har en ide, så den stadig kan hænge der - vi tar et billede af den og printer den i A3 - og hænger billedet op. Så kan du også frit bruge trøjen" smiler hun og den ide får Alma til at lyse op, det betyder noget for hende kan man se at noget så værdifuldt for mig ikke skal stjæles. "Piger det gør vi, sandt så kan jeg også have min trøje på når vi skal ind og se kampen om 2 uger" smiler jeg. Efter aftensmad finder vi min kontaktlærer Malene, som hurtigt får printet billedet til os. I mellemtiden har trøjen været låst inde i mit skab, og nu kan billedet så hænges op efter Almas kreative sind har klippet den ud så det passer og lavet en fake-metalbøjle så det ligner den hænger på vægen. Vi kigger på hinanden og nikker - god beslutning. 

1 uge senere, efter vores intro uge går det stadig mega godt på værelset. Vi er utrolig tætte alle 3 og er faldet godt til. Jeg får uden tvivl stadig blikke, men det er jo intet nyt. I aften spiller Nantes mod PSG i den franske liga, biografen på efterskolen er tændt og mange af især håndboldlinjen er på plads med snacks. Det samme er jeg iført min trøje med fars nr bagpå og vores efternavne. Dette var en gave fra klubben da jeg fyldte 16, hvor far også have kamp nr 150 for Nantes. Mega sødt af klubben, den blev overrakt til far og jeg på direkte tv så mange fra efterskolen har nok fuldt med. 

Jeg sidder mellem 2 mega søde gutter fra håndboldlinjen, vi joker lidt og får snakket en masse. Under kampen kan det også ses vi alle 3 har ca samme temprament når det gælder sådan kampe. Vi er ikke blege for at fortælle vores mening, det er 100% aahha. Far får scoret 8 mål i kampen og Nantes vinder med 1. Tilbage mod værelset følges jeg med gutterne, flere af lærerne siger tillykke med sejren og da jeg kommer op i spisesalen er der flere fra fodboldlinjen som gennem en computer er ved at se en spansk kamp, mellem Barca og Real. Jeg vælger at se med, så jeg henter et stykke af det kage som er til aftensnack og henter os en kande vand inden jeg sidder mig og Vilma kommer kort tid efter.