En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 35

Maraton 5/6

/Annas synsvinkel/
Det er kampdag i Flensborg, jeg er lige stået op og nu venter en lang arbejdsdag forude.
Big surprise gider Magnus ikke stå op med mig, så må jeg jo stå op selv. Mit tøj består bare af mit Flensborg arbejdstøj, og håret ryger i dag bare i en lav hestehale fordi ja why not. Jeg kan denne gang snildt mærke jeg er gravid, der er kvalme hver morgen så det er super lækkert. Men jeg blir klar og får lige kørt noget morgenmad ned, det består i dag primært af en bolle med nutella oggg nogle friske bær. Det var lige hvad jeg havde lyst til i dag, selv om vi får frokost i hallen - pakker jeg lige en mindre bøtte med frugter til hvis nu jeg sku bli sulten. Arbejdstasken er pakket, Magnus er stået op og har placeret sig i min sofa. Så nu er jeg den der er på vej ud af døren.

Nede i hallen er spillerne også begyndt at møde ind også, jeg hilser på de spillere jeg nu møder rundt omkring i hallen. Jeg går ind til taktikmøde med stablen så alle er sikre på hvad der foregår, samt skal jeg komme med status på de skadet spillere vi har. Det møde tager ca 30 minutter inden vi bevæger os ned i omklædningen til spillerne for at snakke det sidste taktik.

Da taktikken er snakket færdig er det tid til opvarmning, vi bevæger os ud i hallen hvor tilskuere er ved at indfinde sig i hallen mens spillerne varmer op. I dag er også en masse af mine gamle lærere fra min tid på Oure efterskole at finde blandt de mange fans. De har en del af håndboldlinjen med på weekendtur til Flensborg for at se kamp. Bagefter skal jeg holde et foredrag for eleverne om hvordan, det er at være ansat som fys i en klub som flensborg og generelt bare mit liv i det tyske. Så mega spændende.

Kampen starter efter det den normale optakt, og igen blev jeg sat i søgelyset.
"Inden vi starter vil vi i flensborg gerne give Anna som er vores fys en lille gave, hun venter en lille datter til slut Maj/start juni. Anna hun skal selvfølgelig ikke komme til verden, uden at vide hvor hendes første hjem var. Derfor har vi fået lavet denne Flensborg trøje, så hun altid vil huske sit første hjem" siger min chef og jeg får overrakt den lille trøje. Bagpå den står "Flensborg, Olsen & landin" den er super sød. Jeg græder ogs lidt da jeg får trøjen. At de gør det her for mig, ej vores datter kommer til at svømme i håndboldtrøjer - det er jeg slet ikke itvivl om. Men det gør hendes forældre i forvejen, hun kan lige så godt lære det.

Kampen starter og Flensborg kommer skidt fra start. Det får kæmpet sig op på -2 ved pausen. I anden halvej vil bolden dog ikke ind og vi må se os slået til et bedre hold. I omklædningsrummet får et par spillere massage, mens træneren snakker kampen igennem. Hvad var godt, hvad var skidt - hvad skal vi i den grad have styr på til næste gang. Jeg høre endelig ikke rigtig efter, jeg gør mit arbejde med spillerne. Vi havde også en enkelt ankelskade til Lasse Svan som lige skal kigges på, dog virker den fin. En ny ispose og kompress på, mens de gør sig færdig i omklædningen. Nu skal jeg videre til mit næste projekt, som starter i hallen.

Jeg går op af de mange trapper, men må holde pause undervejs. "Anna er du okay?" spørger en bag mig. Jeg kigger bagud og ser Emil Jacobsen. "Ja, det er bare gravid kiloene der er ved at sætte sig. Så trapperne ik er lige så nemme som før ahah" griner jeg. Han siger ikk noget, kommer bare op til mig, tager en arm om mig og hjælper mig op af trapperne. "Hva er din plan så nu?" spørger han da vi er for enden af den alt for lange trappe. "Jeg skal mødes med nogle af vores gamle lærer samt deres nye fra Oure og holde et foredrag for dem" smiler jeg til ham. "Fedt, foredrag om hvad? og må jeg komme med?" griner han så. "Øhh hvordan det er at være ansat som fys her i Flensborg, livsstilen hernede osv. Ja da du kan være den store surprise, som ingen anede kom" griner jeg til ham. Han slår mig blidt på armen over min kommentar. "Jeg har jo ret" griner jeg igen, han smiler bare og tager sin taske med sig efter mig.

Inde i hallen sidder lærere og elever hvor de sad under kampen, kun og venter på mig. Eller ja nu ogs Emil. Min gamle kontaktlærer kommer ned og jeg får en stor krammer, da han opdager Emil blir han endnu mere glad. Vi må havde haft samme kontaktlærer?

"Nej hvor er i store, i var jo nogle små pus dengang jeg havde jer som kontaktbørn" siger han. Okay ja vi havde samme kontaktlærer emil og jeg. Vi går med op til eleverne og de 2 andre lærere som hverken Emil eller jeg kan kende. Det viser sig også at være 2 som er blevet ansat efter jeg blev student. "Ja hej alle sammen, velkommen til Flensborg. Ja har lige taget et af mine små plejebørn med, han ville simpelthen bare med" siger jeg og peger på Emil. "Ja det plejebarn hun snakker om, er så mig. Selv om jeg nu mere hjælper hende med alt muligt og bor mere i hendes lejlighed end min egen" griner han. "Tja som man ser på det, når vi starter med en rundvisning på stedet her også kommer vi ind i et lokale hvor i kan sidde mens Emil og jeg snakker" smiler jeg. Det er primært der tog rundvisningen, det er jeg glad for - så kunne jeg koncentrere mig om alt det hårde med teknikken i vores mødelokale. Emil kommer med eleverne + de 3 lærere og beder dem sætte sig hvor der er plads.