En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 44

*Vigtigt spørgsmål i bunden* 

Victors synsvinkel.

Jeg er i Tyskland hos min søster, Magnus og Maja. Igår snakkede jeg med min søster om at starte på Campus - fordi jeg ik gider spille håndbold, og hvad skulle jeg så på oure - hvis jeg ikke ville spille håndbold? Kort og godt for 4 dage siden sendte jeg en ansøgning til dem, med underskrift fra mine forældre. Jeg er meldt ud af Oure, så hvis jeg ik kommer ind her søger jeg bare et normalt gymnasie og bor hjemme. Her til morgen tjekker jeg så tilfældigt min Mail - jeg har fået brev fra Campus.

Jeg går ind i stuen, Maja og Anna sidder der allerede mens Magnus er taget i fitness for at træne. Jeg sidder mig hos dem i sofaen, viser anna at jeg har fået brev derfra. Hun er spændt, og vi åbner brevet sammen. Jeg er kommet ind. Min skolegang de næste par år er sikret. Jeg er så lykkelig, jeg giver anna et ordentligt kram og er nærmest ved at springe af glæde. Bagefter ringer jeg kort hjem til mor og far for at fortælle den gode nyhed. Michella og morten får også lige en opringning. Anna og jeg vælger at bruge formiddagen på at skrive ved, hvad jeg skal have købt. skolen starter om 2 uger, så jeg er bagud. Da Magnus kommer hjem, er det tid til lidt tidligt frokost. Min søster har her til eftermiddag et interview, med go'aften danmark. Dette er i forbindelse med den organisation hun er ambassadør for, børn og unge psykiatrien. Anna er selv typen som ikke er bange for at sige til hele verden "I dag er alting rigtig hårdt, min hjerne ønsker ikke at samarbejde" med det helt ærlige billede på at være psykisk påvirket af en psykisk diagnose. Imens passer Magnus og jeg Maja.

"Hej anna og velkommen til, stort tillykke med titlen som mor til den smukke lille pige" siger værten på go'aften Danmark. "Hej, mange tak for det. Vi er meget glade for hende" smiler hun. "Hvordan er det at være blevet mor? nu tænker jeg med tanke hen mod det mentale" spørger værten. "Det er hårdt, jeg ville virkelig lyve hvis jeg sagde det er nemt. Jeg elsker Maja overalt på jorden, og hun er jo et ønskebarn især efter vi mistede vores søn. Derfor er tanken der også ofte, hvad nu hvis hun får hjertestop og ikke kan reddes? eller hvis hun har ondt et sted, får jeg angstanfald over at hun har det skidt. Så uden tvivl det sværeste jeg har prøvet. Heldigvis for mig har jeg en kæreste, familie og svigerfamilie samt venner og veninder som virkelig hjælper mig. Det er jeg meget taknemmelig for" svarer hun så.

Min søsters arbejde for organisationen, er enorm. Hun besøger psykiatrien, snakker med dem der er indlagt og i det hele taget gør sit for at skabe opmærksomhed på noget så banalt som en psykisk sygdom. Især for Anna fordi hun i mange år har været hårdt ramt, og i en periode røg lidt ind og ud af den åbne afdeling. Men også nu her efter maja er kommet til, hendes angst køre på fulde drøn og ofte går hun i seng samme tid som Maja - hendes krop er brugt fordi hendes hjerne bare køre derud af med 200 i timen.

I aften skal jeg til fest, gennem EF som jeg rejste med til USA sidste år - mødte jeg nogle venner fra tyskland nærmere bestemt her fra Flensborg. De bor ikke langt fra Magnus og Annas lejlighed. Anna køre mig hen til adressen, sætter mig af med min pose med alkohol og jeg banker på. Melina åbner, vi gik på samme high school og havde samme vennekreds i USA. Hun får et hurtigt kram inden jeg bliver hævet med indenfor. I stuen sidder flere vi rejste med, ikke alle kender jeg særlig godt men altså det bliver godt. Ingen har drukket særlig meget eller slet intet, vi snakker lidt og bare hygger os. Vi er alligevel 10 mennesker, jeg er sjovt nok eneste dansker. Da klokken rammer omkring kl 21 får jeg en snapchat fra Anna. Jeg åbner den, og ser at det er Maja som er lysvågn der ligger og pyldre lidt mens hun ligger hos Magnus. Nej altså hvor jeg elsker det her, jeg er onkel til 2 søde piger og den sødeste lille nevø. Melina kommer hen til mig, igen vi er meget tætte venner. Men jeg har tit været lukket om hvem min familie er, fordi hernede er de jo ret kendte og jeg vil ik være ham den kendte lillebror. "Hun er sød, hvem er det? og hvor kender du Magnus landin fra?" spørger Melina mig. Jeg sukker, rejser mig og trækker hende til side under 4 øjne."Ud med sproget Victor" siger hun så. "Pigen er min niece Maja, Magnus er min søsters kæreste" svarer jeg bare, jeg har drukket lidt nu og ja det påvirker mig lidt. "Er Anna olsen din søster?" spørger hun mig så. "Ja og Morten Olsen min storebror, er du glad nu? Min lille hemmelighed er ude, I USA gjorde det ikke så meget - folk aner ik hvem min famlie er alligevel" siger jeg til hende og skal til at gå. "Victor, jeg forstår dig godt. Jeg kender det godt, Min fætter er Aron mensing. Jeg forkorter altid bare mit efternavn, fordi ja Mensing er ikke så genkendeligt navn. Så istedet for Melina Mensing Beckmann, er det bare Melina Mens Beckmann" smiler hun. Jeg siger ikke noget men omfavner hende bare, endelig en som er ligeglad med min familie. Men bare ser mig, en som selv genkender det at smide en forkortelse eller forlængelse på noget - for at folk ikke anser virkeligheden. 

--------------

Tror jeg stopper denne bog ved 50-55 kapitler. Overvejer stadig(; 

Spørgsmål: Er der stemning for en 2' er af denne bog? 

- hovedpersonen vil i 2'eren være Maja, Altså Anna og Magnus datter <3 

Smid lige et kommentar med et hjerte - hvis i vil følge med i 2'eren(udgivelse om 1-2 måneder)