En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 23

- Annas synsvinkel -

Klokken er 03.22 om natten, på hotelværelset i Helsingør. Jeg er vågn, som mange andre nætter med angstanfald. Det banker på min dør? det var et vildt mærkeligt tidspunkt. Jeg står alligevel op og åbner.

"Magnus?" siger jeg forundrende og kigger på ham. "Jeg kan ikke sove, jeg har for mange tanker i hovedet. Hvorfor er du oppe?" siger han så. "Anfald, men ellers også en del tanker" svare jeg stille og læner mig op af døren. "Kom, hvad sker der i dit hoved?" spørger jeg og åbner døren så han kan komme helt ind. Han smider sig i min seng og begraver hovedet i hænderne. "Ud med sproget" siger jeg så og sætter mig hos ham. "Jeg har virkelig dårlig samvittighed over den måde jeg har behandlet dig Anna. Da dig, mig og Elias var en familie havde jeg alt jeg behøvede. Jeg ved ikke hvad der skete da han så ik var der mere, jeg mistede en så stor del af mig selv" siger han og han begynder tydeligt at græde. Jeg trækker ham ind i et kram og han tager imod det. "Du har været en kæmpe idiot, jeg elsker dig virkelig Magnus. Det ikke noget jeg noget jeg nogensinde kan stoppe med, men du har virkelig behandlet mig dårligt" siger jeg i krammet. "Jeg ved det Anna, jeg er mega ked af det. Jeg ved bare ikke hvad der skete, jeg følte jeg mistede dig da vi mistede Elias. Hvis ik jeg ku få jer begge, sku jeg ikke have nogen af jer" siger han så i krammet og maser mig længere mod ham. "Det okay Magnus, jeg tilgiver dig. Men begår du den her fejl bare 1 gang mere - så er det slut, så siger jeg op i klubben og på landsholdet. Jeg vil ikke være ked af det mere, det vil jeg være så længe du bliver ved med at behandle mig dårligt" siger jeg så og trækker mig fra krammet. Han siger ikke noget men kysser mig bare. Jeg har savnet det her.

"Må jeg sove her?" spørger han mig, "Ja det må du" siger jeg og ligger mig tilrette hos ham. Endnu en ting jeg har savnet, trygheden og alt det her. Vi vågner næste morgen, vi har fridag så vi skal intet nå. Det tror jeg er meget godt, Magnus skal virkelig lige lære hinanden at kende igen. Det lyder så mærkeligt at sige, man skal lære ens ex kæreste, far til afdøde barn og tidl. bedste ven at kende igen. Men det skal vi, han har virkelig såret mig og jeg har virkelig grædt mange liter tåre på grund af ham. han skal også lære at den behandling han gav mig, på Ingen måde er okay. Det er super svært det hele, jeg ved ingen ting lige nu. Jeg er glad for at have ham tilbage i mit liv, men på den anden side er det også med paraderne oppe overfor ham - jeg er max bange for at han såre mig igen, chancen er der tydeligvis.

Efter morgenmad, hvor mange tydeligt havde opdaget Magnus og jeg som var fulgtes ned. Det er ikke sket siden vi var kærester, folk kiggede mærkeligt og stillede spørgsmål. Jeg lod ham svare, alle har altid spurgt alle spørgsmål til mig, stedet for at gå til ham og høre hans side af det hele. Det sidste år har jeg sku høre på "hvad sker der mellem dig og Magnus" "I burde tage jer sammen og finde sammen", nu høre magnus dem også - aka det må være hans tur til at svare på alt det. Jeg har taget det, det sidste år - jeg gider ikke den samtale mere, hvad Magnus og jeg er og hvad vi ikke er. Kan folk ikke bare være ligeglad? i sidste ende ved alle jo godt at jeg er håbløst forelsket i ham, alle ved hvor meget jeg har løget omkring hans og mit forhold, alle ved at lige så sur og vred jeg er på ham - lige så bange er jeg også for at miste ham i mit liv.

Man siger ofte, at ens rigtige venner ser ens mentale kampe. Det gør de nok ogs, men så må det betyde at jeg ikke har rigtige venner. Den eneste der kan se hvor skide dårligt jeg har det, er Magnus som jeg stadig prøver at finde hoved og hale i. Jeg vil gerne sige at han er verdens bedste ven og kæreste. Men hvor meget min ven og kæreste har han endelig været på det sidste? Vi var udadskilligelige de første 2 uger efter Elias død, siden da har var knap snakket sammen. Jeg er meget forvirret og jeg ved endelig ikke hvor pokker jeg skal gøre af mig selv. udover at jeg selvfølgelig skal passe på mig selv, også skal Magnus og jeg starte - helt forfra.

------------------------

Endelig et nyt kapitel, det var også lidt på tide føler jeg.