En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 49

/Annas synsvinkel/ 

Det er 2 måneder siden brylluppet - i dag er der første kamp i Flensborg, det er også min første kamp hvor der står Landin bagpå min trøje. Trænerstablen overrakte meget fornemt min nye trøje til mig i morges, da jeg mødte ind med Maja på armen. Ja Maja er med i hallen, med Magnus og jeg - men hun sidder idag hos min lillebror Victor samt min søster, som for første gang siden jeg fik Maja er nede og se Flensborg spille. Lilje, som min søsters datter hedder - er på weekend hos sin far. 

Vi står inde og varmer op, eller spillerne gør - mens jeg gør klar over på bænken. I det jeg mærker arme omkring mig og en visken i øret "den trøje klær dig ret godt" hvor efter jeg mærker et kys på min kind. Jeg smiler, krammer Magnus og han smutter tilbage for at varme op. Ved VIP tribunen kan jeg se Maja, Victor og Michella sidde og hygge med Majas bamse samt lidt drikkelse. Jeg smiler og vinker op mod dem, mens jeg kan se at Victor der sidder med Maja peger ned mod mig og Michella vinker. Tænk det er mine søskende og min datter, mens min mand rander rundt inde på banen og er blandt verdens bedste håndboldspillere. Han kunne vitterligt vælge alle piger i verden, de fleste piger ville give deres liv for at have det liv med Magnus jeg har og har haft - trods vores udfordringer. 

Jeg falder i staver og kommer til mig selv, da træneren ligger en hånd på skulderen. Jeg får et chok, han begynder at grine og vi begynder at snakke om ferien. Der er stadig 30 minutter til kampen starter, vores træner var ude og rejse på vores bryllupsdag så han kunne desvære ikke være med. Jeg syntes sku det er hyggeligt at selv under kampe, at vi kan have sådan et forhold til vores træner. 

Der er spiller indløb og præsentation af spillere samt stabel. "Fys, Anna Olsen Landin" siger de i højtaleren, jeg smiler og vinker rundt i hallen. Det er stadig underligt at der sættes et Landin bagpå mit navn. Men jeg er glad for det, og jeg elsker tanken om at jeg resten af mit liv skal være en Landin. 

/Magnus synsvinkel/ 

Kampen skal til at starte, jeg gir hurtigt Anna et kys og kram inden jeg smutter ind i startopstillingen. I dag er det ingen ringere end Berlin som vi møder, hvor vi jo så også kender en masse spillere fra gennem privaten og landsholdet. Oppe på tribunen kan jeg se Maja danse på Victors skød, klokken har dermed ramt 14 da fløjten lyder fra dommeren som fløjter kampen op og vi starter i forsvar. 

Jeg kigger ind mod min bror i målet, han smiler og fokusere derefter igen på kampen og spillet fra Berlin der starter hårdt ud med en bold i højre hjørne af målet. Men jeg ved vi er bedre end det, og i en kontra 2 angreb efter er vi foran med 2. 6:4. nu skal vi bare holde kursen resten af kampen. 15 minutter inde i 1 halvej, sker det som ikke må ske - Niklas får en bold i hovedet og går i gulvet, hurtigt er jeg selv inde hos ham i målet. Hans øje flakker og jeg får vinket Anna og vores anden fys herind. Jeg står og kigger over skulderen på Anna mens hun ligger is på min brors hoved. Han er ved bevidsthed men han bløder fra løben, han kommer ordenligt til sig selv og bliver hjulpet ud. Heldigvis umelbart ligner det ikke han er meget hårdt ramt. 

Ved pausen er vi foran 20:16, pausen bliver brugt på at snakke med journalister. Okay ogs i omklædningsrummet til taktik. Tilbage på banen er min bror igen i mål, som om intet var hent. Han har bandager omkring hovedet fra et flækket øjnbryn - men ik værre end det. Nu ser vi lige senere når han kommer hjem, slapper af og hovedet får lov at få ro om der sku ske mere med det  hovedet. En hjernerystelse er stadig en mulighed. 

Vi vinder kampen 31:29 efter en meget turbulent anden halvej. Jeg er selv godt smadret, og endelig vil jeg bare gerne have min familie med hjem i seng. Selv om klokken ikke er mere end 17.30 da vi endelig køre fra hallen, men derfor er det stadig Majas sengetid. Hun er især træt og falder i søvn på vej hjem til lejligheden i udkanten af Flensborg. 

Hjemme og maja er lagt i seng, begynder Anna at lave lidt aftensmad mens jeg får ordnet vores vasketøj. Professionel eller ej, sådan nogle ting skal også gøres - selv efter en hård kamp. Efter vi har spist bliver der kigget billeder fra brylluppet, vores fotograf har sendt 3 forskellige filer med billeder, der skal kigges igennem og laves til en bog - et valg vi selv har taget, samt vi ønsker nogle af billederne printet ud som skal hænges op i lejligheden. Vi ved jo at vi skal bo her et par år endnu, men planen er bestemt at vi skal videre til noget større måske et hus - når vi skal have barn nr 3. Det skal slet ikke være lige nu, men om 2-3 år, det er vi enig om - det passer med min kontrakt udløber og enten skal forlænge eller finde noget nyt. Så endelig et ret dårligt planlagt af os ahah, men vi har ikke travlt - lige nu nyder vi vores forhold som køre som det skal, jo der er små kontrovæser, men er der ikke altid det? vi skændes ikke eller sure på hinanden som førhen. Vi nyder maja og vi nyder tilværelsen som forældre til 2 børn, Elias er bestemt stadig en del af den - og det husker vi også. Han er første fødte, men også ham som huskede os på - mor og far er bedst sammen og ham der fik os til at indse, at vi fungere bedst som forældre trods vi er unge. 

Jeg elsker min familie, behøver jeg sige mere?