En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 43

/Annas synsvinkel/

Der er gået halvanden måned i Flensborg, Maja er snart 2 måneder og jeg er lykkelig. Jeg lever på en lyserød sky, Magnus og jeg er som de forældre vi vil være. men vi er stadig meget kærester, og jeg er glad. Jeg elsker Magnus, han er den bedste far og kæreste i verden. Han starter altid dagen med at gi mig et kys, lave noget latte til os også tager han Maja når hun har spist. Ofte sidder han i sofaen med hende, drikker sin kaffe og ser morgen fjernsyn med hende ellers så sidder han med hende ved spisebordet mens hun ligger på sin dyne på bordet også sidder han med sin computer. I dag kommer jeg ind i stuen, er de placeret i sofaen mens han sidder og ser lidt sports nyheder. Den nye sæson starter snart, jeg har meldt mig klar men det kræver jeg har Maja med. Det er måske tidligt at starte arbejde, men hun og Magnus er med i hallen - derfor skal det have en chance, fordi altså hvad nu hvis det fungere skide godt.

Jeg tager et billede af Magnus og Maja, de er så søde. Jeg gemmer det i min kamerarulle. I dag skal vi så ud og mødes med nogle af mine veninder - som jeg helt selv har fået her i Flensborg. Ej okay som i Kiel spillede jeg på et lille divisionshold. Det gør jeg også her, i en klub 10 km uden for Flensborg. Vi er en flok u23 damer, og jeg er den første på holdet - der er blevet beriget med en lille skabning som Maja. Ved godt der er meget forvirring om jeg er 23 eller 24. Jeg er rundet de 24 tilbage i slutningen af Januar. Og aldrig har jeg været gladere for mit liv.

Jeg kan endelig køre bil igen, i starten efter min fødsel - havde jeg meget ondt for neden sjovt nok. Så Nu kan jeg endelig køre bil igen. Hvilket giver en masse frihed uden tvivl, jeg elsker endelig igen at kunne køre i parken eller køre ud og handle(ja tro det eller ej).

"Magnus er du klar?" råber jeg gennem lejligheden. 2 sekunder kommer Magnus ud iført sin elskede skinde og med 1 krykke. Vi er hurtigt nede i bilen, der er pakket med: Barnevogn, pusletaske og skades taske. Maja bliver sat i sin stol også er det ellers afsted med os.

Inde i byen holder vi nede på havnen, og skal så mødes på en mindre cafe med holdet og deres kærester. Vi ankommer som 5 par ud af 10. Vi er ca 10 spillere fra mit hold der kommer i dag, så vi bliver omkring 20 mennesker - mega hyggeligt, derfor bestilte vi self også lige bord der hvor vi ville spise. Ikke længe efter er alle kommet, Maja er vågn og får i den grad sagt hej til alle mine veninder. Magnus er overraskende nok også faldet i god snak med nogle af mine veninders kærester. Vores samtaler rundt foregår selvfølgelig på tysk, meget få af mine veninder kan dansk så der er hyggeligt nok. Midt i det hele ringer min lillebror victor.

"Det Anna" siger jeg på dansk. "Hej det victor, må jeg komme på sommerferie hos dig? inden jeg starter på gymnasiet?" spørger han og uden tvivl. Ja da, det skal han. "Ja da, hvornår vil du komme? vores arbejde starter jo først om ca 3 uger" siger jeg så. "Øhh altså jeg starter jo næste mandag, så må jeg komme i aften? ved ikke om enten dig eller Magnus gider og hente mig i padborg?" siger han så. Der er noget der ikke hænger sammen her. "Øhh jo victor selvfølgelig jeg henter dig" siger jeg så. Vi er et par timer endnu på cafeen med mine veninder og deres kærester. Det passer faktisk med at vi kan køre direkte til Padborg og hente Victor inden vi køre hjem for at lave aftensmad.

Vi venter ca 5 minutter også kommer Victors tog ind. Jeg har kun set ham i kort tid, han er lige kommet hjem fra 11 måneder i USA. Og han er super glad for endelig at være hjemme igen.
Men jeg kan mærke noget trykker ham, som jeg har sagt før - er det ikke et så tæt forhold igen jeg har med Michella og Victor. Det er primært morten jeg er tæt med, selv om der kun er små 6 år mellem Victor og jeg samt 2 ½ år mellem mig og Michella. Men fordi jeg som 12 årig flyttede ned til Morten og Gry - er det Morten der er min tætteste af mine søskende.

Da vi kommer hjem i lejligheden vælger jeg derfor at tage en snak med ham, mens Magnus laver aftensmad.

"Jeg har overvejet om jeg faktisk gider på Oure. Jeg var jo ikke selv på efterskole men i USA. Jeg ved ikke, overvejer at søge ind på et andet gymnasie, for jeg føler ikke en lyst og spænding ved at tage på Oure som dig og Morten. Michella tog jo på HC ørsted HTX" siger han så. Jeg forstår ham, Oure har aldrig sagt ham noget. Men vores forældre har sagt, det lige så meget for at han ku udvikle sin håndbold. "Hvad vil du så" spørger jeg. "Jeg har snakket med mor og far, jeg har sendt en ansøgning til Campus Vejle også med fokus på gymnastik. Jeg savnede ikke håndbolden i USA, jeg dyrkede gymnastik. både idrætsgymnastik og opvisning. Jeg føler mig ret hjemme i det. Jeg er dygtig sagde mine trænere, jeg vil gerne gå til teamgym - campus har endda en afdeling for teamgym i samarbejde med vejle gymnastik forening" siger han så og lyder virkelig glad.

"Så er det, det her du skal. Hvilken gymnasiel retning er du ude efter?" smiler jeg. "HHX" siger han uden at tøve. For victor giver det her valg så meget mening. Jeg er glad på hans vegne.