En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 17

(husk at stemme på kapitlerne, lige pt sker der super meget i mit liv - mest positivt. Dog den ting der fylder mest, vil jeg gerne holde fast i og det kræver tid<3) 

*Magnus synsvinkel* 

Der er gået 3 dage siden Anna og jeg offentliggjorde at vi venter barn sammen. Det har været de sygeste dage, reaktionerne er væltet ind fra hele håndboldverdnen - både nationalt og international. I dag har vi så kamp mod GOG i Champions League, på hjemmebane i Tyskland. Anna og jeg arbejder jo stadig sammen og opføre os ikke som par, når vi er på arbejde men holder os professionelle. Jeg er glad for det forhold, at så snart vi træder ind i hallen - så er vi kollegaer og samarbejdspartnere og først når vi forlader hallen igen - er vi kærester og kommende forældre. Vi havde i foregårs første træning med holdet, vi blev hyldet og jeg skyldte en omgang som man ofte ser på danske hold. 

Vi ankommer sammen til hallen, vi møder altid samme tid og til møde med resten af holdet. "Er du klar tygge?" smiler jeg da jeg er ude af bilen, og Anna stadig ikke er helt ude. "Hey hey, jeg bære på det mest dyrebar du nogen sinde kommer til at holde - hvis der er nogen her så er det dig" griner hun og lukker bildøren efter sig. Har jeg sagt at jeg elsker vores forhold? fordi det gør jeg. Når men vi kommer ind i hallen, Anna går op til den anden fys og vores træner - jeg går i omklædningen og får klædt om. 

"Dav gutter" siger jeg da jeg træder ind i omklædningen, alle får lige et kram inden jeg sætter min taske og begynder at skifte. "Hvad så hvordan går det? du ved med Anna?" spørger Niklas mig og der bliver så stille. "Meget stille og roligt, hun har de typiske tegn på at være gravid. Opkast er det primære pt enten om morgnen før morgenmad eller om aftenen efter aftensmad. Ellers lader det faktisk ikke til hun mærker så meget" smiler jeg og tager min sok på. "Når det er da altid noget, dengang vi ventede første barn var min kæreste sengeliggende fra uge 23 og frem til 38" svare en af de andre spillere. Åh gud det håber jeg ikke sker for Anna, hun har så meget i forvejen at se til med sin angst, arbejde i klubben og hjemme. Skræksenarier går gennem mit hoved, tænk hvis det sker for hende.... Jeg ryster hurtigt på hovedet og begynder istedet at følge med i de andre samtaler der foregår omkring mig. 

*2 timer senere* 

Det er kamp tid og vi er igang med at løbe på banen. Hallen er varm og tilskurerne på lægterne er fuld klar. Vores formand for klubben skal holde tale i dag, hvad den handler om aner vi ikke helt. Men nok bare noget omkring han er glad for det job os spillere og træner team gør for at vise klubben er med hvor det er sjovt. 

"Spillerne gør en kæmpe indsats, de har forskellige titler på bagen. Nogle er EM mestre, andre er VM og OL guldvindere. Men fælles for dem alle, i privaten har de alle deres titel. For et par dage siden, ku en af vores yngste offentligegøre sin nye titel. Magnus Landin, jeg vil på vegne af klubben gerne sige kæmpe stort tillykke med den kommende titel som far. Og til vores alle sammens fys, der den sidste sæson altid har stået klar til at behandle alle skader og lappe vores kære spillere sammen. Anna Olsen, stort tillykke med din kommende titel som Mor - vi i Kiel er meget glad for at vi har fået æren af også at følge jeres rejse. Vi var lidt kritiske da i for 6 uger siden kom og sagde - vi er kærester, til i 3 uger sagde til os at i også ventede barn. Men i beviser virkelig - hvordan man kan arbejde sammen når man er på arbejde, og være et par når man skal dette. Derfor vil klubben gerne give jer en lille gave" siger formanden. Jeg står mundlam og smiler af talen. Anna og jeg bliver kaldt op til formanden samt vores træner som skal overrække gaven. Vi kysser hurtigt og går samme op. Vores træner holder en æske frem som formanden åbner og op tager han en selvfølgelig en "TWH Kiel" trøje, med mit spillernr bagpå samt både mit og Annas efternavn. Den er virkelig sød, og jeg smiler ved tanken om at mit barn en dag skal have den på. Vi krammer både træner og formand, okay Anna begynder også og græde. Glemte jeg og sige - hun også er utrolig følsom? Hun græder af det mindste om det så er en positiv nyhed eller negativ. Jeg krammer hende ind til mig med trøjen i hånden. Inden vi skal tilbage til holdet, får vi taget et billede med trøjen foran holdet. Anna holder i venstre ærme, mens jeg holder i højre mens vores formand og træner står ved hver vores side. 

Kampen går igang og jeg kan mærke, for første gang føler jeg at der er noget at spille for - noget andet end point eller en titel. Jeg spiller for mit ufødte barn, jeg spiller for at gøre Anna stolt af hvilken mand hun har valgt at sætte et barn i verden med. Vi spiller mod GOG hvor Morten lige er skiftet til, i første angreb gir vi lige bro-hug og efter det er vi rivaler. Jeg har godt nok vundet hans søsters hjerte, tillid og titlen som hendes kæreste. Men jeg skal også have håneretten vundet til næste gang vi ser Morten og hans familie ahah - fordi sådan er vi. 

---------------

Føler det er længe siden at jeg har opdateret. Im sry... But jeg er super glad for tiden, jeg er begyndt at ses med en super sød fyr og vi klinger rigtig godt. Så jeg er bare glad meget af tiden ahah. 

Men håber ihvertfald i kunne lide kapitlet <3