En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 28

*4 år tilbage, maja* 

"Det her er maja, hun skal gå i vores klasse fremover" smiler klasselæreren og præsentere mig for klassen. Jeg er kun 13 år, er allerede blevet mobbet ud af 2 klasser på grund af folk tror jeg er så meget - pågrund af min far er hvem han er. Jeg fungere faktisk fint i det franske samfund, men på de store skoler hvor alle ved hvem du er - fungere jeg slet ikke. Jeg siger ikke så meget af natur, holder mig til få venner end for mange. Jeg elsker at spille fodbold, modsat mange fra min klasse. Pigerne er nogle idioter, drengene elskede jo at spille fodbold med mig, elskede at snakke fodbold med mig - og de syntes det var mega sejt at jeg faktisk spillede, på et pigehold som spiller de store franske ungdoms turneringer. Men pigerne skulle ødelægge de for mig... De ødelagde dagligt mine ting, rev mig i håret og kaldte mig for grumme ting. Mine forældre er magtesløse lige som mig, lærerne på den gamle skole havde dsv samme holdning som pigerne. De mente jeg skulle være med i alle fag, være god i alle fag, fungere godt og opføre mig orndeligt efter klassens regler samme tid med - jeg gerne måtte sige fra... Men der skete aldrig noget når jeg sagde fra... 

"Hejsa" siger jeg og kigger udover klassen. Jeg er startet på en ny skole, nye elever, nye elever og alting er nyt. Jeg bliver placeret ved siden af Emilio, en dreng på højde og alder med mig. "Hej, velkommen til. Jeg hedder Emilio, hvad er din ynglings intresse?" smiler han til mig da jeg sætter mig ned og giver mig hånden. "Tak Emilio, jeg elsker at spille fodbold - jeg spiller også i fritiden" smiler jeg og tager imod hånden. "Ej mega sejt, du skal da med ud og spille - vi har 4 piger i klassen som også spiller fodbold, så du er ikke den eneste" smiler Emilio inden han peger på pigerne som vinker til mig. Jeg tør ikke tro på det, men noget i mig siger det her nok skal blive okay. 

8 uger senere er jeg faldet super godt til i klassen, det tog lige lidt tid for klassen at vende sig til jeg var der - som lærerne sagde, der er aldrig kommet en ny ind i denne klasse siden de startede så det var noget nyt for dem. Men jeg er som det ser ud nu, faldet rigtig godt til. Og det er jo det vigtigste. 

Som tiden gik, blev jeg mere og mere en del af klassen og lærerne forventede ikke det samme af mig. Hjemme var mor og far begyndt at snakke omkring muligheden for at jeg kunne komme hjem til Danmark, og gå i skole. Tanken har strejfet mig om at skulle hjem og begynde forfra, det lyder faktisk som noget jeg rigtig gerne vil. Men hvad vil alle andre sige? 

*Tilbage til nutiden* 

"Mus, skulle vi til norge i weekenden?" spørger Andreas mig da vi sidder på hans værelse og laver lektier. "Ja det var ihverfald planen, Mirja har jo fødselsdag mens de er i Kristiansand" svare jeg med hovedet ned i computeren. Jeg skal til ØG eksamen i morgen - altså økonomisk grundforløb som er en eksamen i forståelsen for de første 3 måneder med virksomhedsøkonomi og matematik. Eksamen er mundtlig så det passer mig godt, men der er mange fagbegreber at huske og dermed er det for mig ikke en helt let eksamen. Min case lyder på noget omkring studielivet da det er noget jeg sagtens kan relatere til når nu jeg bor ude - og derfor har styr allerede på en masse af økonomien selv. Andreas hjælper mig med en del noter samt mine slides jeg skal have med ind i morgen. 

Da eksamen er slut, går jeg derfra med et 7 tal og det er jo endelig super flot syntes jeg. Jeg er mega fint tilfreds - men matematik og jeg har bare aldrig hængt sammen, så det gør det på ingen måde lettere når censor spørger ind til matematikken i det hele. Men det er okay, heldigvis er Andreas rigtig god til det og kan nok sagtens forklare mig det - så jeg til en anden gang har forstået pointen og konceptet med det jeg blev spurt til. Mange tænker nok - hvorfor vælge en HHX hvis du hader matematik og ikke forstår det, super simpelt svar - fordi selve økonomidelen altså virksomhedsøkonomi, internationaløkonomi og afsætning er super spændende. 

*Andreas synsvinkel* 

Jeg møder i skole fredag med alle mine ting, Maja og jeg skal til Norge og holde hendes lillesøsters fødselsdag. Vi skal direkte med færgen når jeg har fri, så min far køre os. Maja kommer op til mit gymnasie når hun selv har fri også køre vi. Jeg har derfor alle mine ting med i skole, da jeg møder kl 8. 

"Hva satan skal du, siden du har den kæmpe taske med?" spørger vitus mig, som jeg går i klasse med. "Kæresten og jeg skal til Norge og besøge hendes familie, da hendes søster har fødelsdag næste weekend men der tar de så til Kristiansand pga en kamp i den norske liga. Hvor vi så blir hjemme da min storebror holder fødelsdag 20 års fødselsdag" svare jeg træt. "Norske Liga, hvad snakker du om?" spørger Vitus igen. "Maja, min kæreste - hendes far spiller i Drammen i norge, de møder Kristiansand den weekend hendes søster har fødselsdag - så vi kan ikke tage afsted den weekend" svare jeg igen. For mig er det jo normalt den familie jeg er slynget ind i pga Maja, så jeg tænker ikke over det mere efter små 10 måneder med Maja som min kæreste. "Vent er du ikke kæreste med Magnus landins ældste datter?" spørger han så igen. "Joooo, jeg har gået på efterskole med hende. Hun hedder Maja og er seriøst jordens dejligste pige - hun er som skudt ud af næsen personligheds mæssigt på sin mor også er hun jo bare pisse lækker samme tid" griner jeg. Fk jeg elsker hende. 

"Hvem er kærester med Maja Landin?" spørger Ida... Ida er en pisse opmærksomhedskrævende pige i klassen. Hun tror hun er så mega flot og bare er klassens dronning, jeg kan for alt i verden ikke fordrage hende. "Det er jeg" smiler jeg selvsikkert - for jeg er fanme stolt over at kunne kalde maja min kæreste. "What, dig - Umuligt" griner Ida, hvilket får mig til at grine højere. "Hvorfor Griner du af mig?" snerre Ida så af mig, mens jeg og Vitus fortsætter vores grineflip. "Fordi du ik tror på jeg er kærester med Maja, jeg skal med hende til Norge senere i dag for helved. Jeg er sku pave stolt over at sige jeg har verdens skønneste kæreste i Maja - og indtil videre har hun holdt mig ud i næsten 11 måneder" siger jeg, lidt sukkersødt men også med en udstråling af selvtillid og glæde. "What, du er sku da ik pæn nok til hende - ved du hvem hendes forældre er?" snerre Ida igen. "Ja de er pisse søde og imødkommede, de har taget mig ind som deres egen søn" smiler jeg til hende. "Okay må jeg se beviset?" siger Ida selvsikker igen, fordi hun tror jeg vil komme med en undskyldning for at lade vær. Lige i det Magnus han ringer. "Det er sku svigerfar der ringer" svare jeg og tager opkaldet. "Hej Magnus" siger jeg, "Hej Andreas, hvad tid skulle jeg hente dig og Maja senere fra færgen?" spørger han. "Øhhh i følge mine færgebilletter er vi inde 19.15" svare jeg mens hovedet er på vores billetter jeg har på min computer. "Okay super, jeg henter jer der - i kender jo bilen og holder hvor jeg plejer, vi ses" svare magnus og ligger på. "Det var jo ik magnus, jeg er ikke dum" svare Ida bagefter, "er du idiot eller hvad?" svare jeg med et grin. Jeg finder Magnus Instagram profil, finder et billede fra sidst vi var deroppe hvor både Maja, William, Mirja, Anna og magnus samt Liv og Niklas er på billedet - viser det til Ida som bare får store øjne. "se selv" griner jeg og går over til Vitus.