En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 20

(psssst ved stem nr 605, kommer der et special kapitel - hvis dette + kapitel 19 når samlet 10 stemmer inden tirsdag) 

*Magnus synsvinkel* 

Det er med meget blandet følelser at vi her i marts måned begynder at pakke huset i Nantes ned, og så småt sender tingene med et fly til norge. Vi flytter officelt 3 dage efter Maja er stoppet oppe på Strib, vi køre nemlig direkte i huset efter hun er færdig på skolen og sætter alle hendes ting. Da hendes ting fra huset er det vi er igang med at sende afsted, nøglerne fik vi 1/3 så vi så småt kunne sende en del ting afsted. Majas seng, klædeskab og andre store ting er sendt med et fly/lastbil - det samme er en del af vores andre ting, som vi godt ved vi kan undvære her indtil vi flytter om 3 måneder. Det er rigtig underligt det næste kapitel i vores liv hedder Norge, men jeg tror på det bliver super godt. 

Anna og jeg er lige mødt ind til landsholdssamling i Kolding, hvor vi helt tilfældigt - også kan nå at se maja spille udebane kamp mod koldingegnens efterskole. Så det gør vi inden vi møder ind til samling, Maja anede ikke vi kom da ingen af os faktisk troede vi kunne nå kampen. Men det kunne vi og maja var utrolig glad da vi begge dukkede op og så hende spille. Vi stod og så kampen med en række andre forældre som havde taget turen en torsdag eftermiddag, til Kolding for at se pigerne. Det var helt ret at stå der som helt normal fodboldfar, snakke med de andre forældre omkring pigerne og derefter blive mødt af den største krammer fra Maja. 

Efter Majas kamp som hun spillede super godt, og kan køre tilbage mod fyn med en 2:1 sejr. Vi er selvfølgelig også sådan forældre som har gaver med, når man så endelig ser sin datter. Vi havde medbragt en lille pose med - chips, sodavand, energi vand, slik og kiks samt et par hyggesokker. hendes ynglings ting, som vi alligevel ved hun bruger en del penge på, kan vi se på hendes konto ahah... Posen blev taget imod med kyshånd og som den far jeg nu er, syntes jeg ikke at holdet ku tage hjem til fyn uden sejrs kage og sodavand. Så mens der hurtigt var efter snak fra kampen, smuttede jeg op til den lokale bager, købte 3 kager så der var lidt til alle og 2 kasser med sodavand til omklædningsrummet/bussen på vej hjem. Hvilket blev modtaget mega godt, og med ekstra krammer fra Maja. Trænerne fik hurtigt sagt at det kage og sodavand som ikke blev spist/drukket inden de nåede skolen - sku med ned på Majas værelse til hendes eget forbrug. Det må de selv finde ud af, jeg har givet og pigerne så yderst tilfredse ud da de gik ombord i kagen - den var bevist også fortjent. 

Efter turen hos Maja, stikker Anna og jeg de sidste køreminutter mod landsholdssamlingen forud for et par træningens kampe mod Spanien, Tyskland og Polen. Vi møder ind og min kære bror er allerede kommet, i det vi træder ind kommer både Emil Jacobsen og Mathias Gidsel ind efter os. Holdet er hurtigt ved at være samlet, en masse nye jeg stadig ik helt kan navnene på - skal også have spilletid i de kommende træningskampe så pt er det vel et generations skifte vi er igang med. Om 1 år er det min brors tur til at gå af, jeg tar ihverfald 4 år mere. Dog jo jeg føler mig utrolig gammel når nu jeg altså har en datter på snart 17, og hende fik jeg altså som 24 årig. Men sådan er det, kroppen kan trods alt stadig følge med - og så længe den kan det og syntes det er sjovt - så bliver jeg ved. Men vi køre helt sikkert på de sidste år, nu tar jeg 3 år i Drammen som ligger lige over midten af tabellen i Norge - også passer det med, hvis kroppen kan at jeg siger stop derefter og bliver i Drammen med familien indtil Mirja er færdig med folkeskolen om små 5 år og skal til at vælge ungdoms uddannelse. 

*Majas synvinkel* 

utrolig dejligt at se mor og far igen. De var normale fodboldforældre, heppede på hele holdet - kom med kage og sodavand efter kampen fordi de syntes vi spillede godt, snakkede med de andre forældre og ja det gjorde mig bare mega glad. Det bliver en af fordelene ved at de nu skal bo i Drammen fra juni måned, de har nemmere ved at følge med i min nye danske klub og de er tættere på når jeg skal hjem i weekenden. Jeg har allerede nu fået accept på studiebolig mens jeg går i gymnasiet, da jeg har søgt nogle skoler hvor ingen af min familie dsv bor i nærheden af. Min moster Michella er nemlig lige flyttet fra Århus og til Onkel Victor som bor tæt på Bøvling. Så er der onkel Niklas og faster Liv - de bor i Aalborg, men ja jeg har heller ikke søgt i Aalborg. Morten er flyttet til Ringsted sammen med Faster gry og fætter Oliver studere på SDU i Odense. Så jeg er nødsaget til at bo i gymnasiekollegie eller i en studiebolig. Men jeg aner ikke før maj hvor jeg er kommet ind. 

Meen indtil da hjælper jeg med at flytte, nyder tiden på sie og ja bare tanken om at jeg nu kun skal med en færge før jeg er hjemme - jeg glæder mig. 

Efter kampen har Andreas og jeg en lille "date" inde hos ham. Vi skal se maraton af vores serie "stormester", spise slik og han skylder mine knæ en omgang massage efter jeg gav ham efter hans sidste kamp. Så jeg glæder mig, men først skal jeg seriøst i bad og have noget skønt hyggetøj - bla. de nye hyggesokker fra mor og far, gæt en gang - der er fkn koalaer på!! Altså what a life, at man kan få de blødeste og sødeste hyggesokker med små koalaer på!?!? altså jeg er jo i himlen. Mit tøj består af et par hyggebukser i grå, en blå stroptrøje(med bøjlefri bh under bevars) og Andreas blå års hoodie som jeg pt rander rundt i - han syntes den er for varm. Også må man da ikke glemme mine hyggesokker mens mit hår får lov at lufttørre indtil aftensmad - også ryger det altså op i en lav knold. 

Andreas og jeg startede fornyligt på 1 sæson af stormester, nu er vi nået til 1. afsnit i sæson 3 og det er seriøst klasse underholdning, jeg er så glad for mine forældre har tv2 play - ellers kunne vi ikke se tv2 i Frankrig, så det skulle vi da have sådan er det bare - tak og lov hvor har mor og jeg især under hendes graviditeter set mange serier og film på tv2. Nu bruger jeg det med min kæreste, og jeg er så glad for at jeg har ham. Især her op til min far sku offentliggøre hvor i verden de nu sku hen - med mig på et dansk gymnasie, har jeg haft det svært. Fordi jeg ikke måtte snakke med nogle om det, måtte ikke sige hvor vi skulle kigge på hus - vi sku bare kigge på hus men om det var i Sverige, Tyskland, Frankrig eller spanien - måtte jeg jo ikke sige. Så det der med at skulle holde kæft om alting har været svært, især fordi sie ikke er særlig stor - og det er jo min anden familie, så er det jo svært ikke at fortælle hvordan huset så ud, hvordan området så ud osv. Andreas var på det punkt super skøn stedet for spørger om alt muligt, så spurgte han "var det et flot hus" eller "Følte du dig hjemme i huset" så jeg stadig ku få lov at fortælle lidt - uden at afsløre noget. Det samme med Alma og Wilma, som stadig er mine roomies - vi fik lov ikke at skulle bytte værelse. Vi var så sammentømret at vores forstander gav særtilladelse især da Wilma dsv mister sin far i februar helt uventet til en blodprop i hjernen... Der havde hun brug for os, vi var med i København hos hende og vi var med hende til badminton træning. Vi 3 gjorde alt sammen, også her oveni fars skifte - betød det meget at vi ikke sku lære andre at kende. 

"Ej skat hva mener du, victor lander er da totalt grineren. Jeg elsker hans humor" siger Andreas, "ja ja jeg er enig, men Neel Rønholt og Andreas Breinholt er da helt sikkert også mega gode" griner jeg og tager et stykke slik mere. Perfekt afslutning på en fredag, perfekt start på weekenden.