Se Mig | Afsluttet

Kapitel 6

Kapitel 6:
"Kantinemad og bagholdsangreb"
Billede: Scott og Lucas
Olivias synsvinkel
•••

"Olivia? Skal du med?"
Thomas' stemme finder vej ind gennem mine dagdrømme.

"Hmm, med til hvad?"
Spørger jeg og ser op på ham.Vi sidder ved vores sædvanlige bord i kantinen og venter på Vicki og Miranda.

"Til festen?" Gentager han.

Jeg lader som om, at jeg overvejer hans spørgsmål, mens jeg i virkeligheden prøver at komme i tanke om, hvad han lige har fortalt mig. Den krølhårede dreng gennemskuer mig hurtigt og sukker opgivende.

"Scott holder sin årlige rave-fest på næste fredag, og vi er inviterede"

Jeg rynker panden og sender ham et skeptisk blik. Fester har aldrig rigtig været min ting. Faktisk er sociale begivenheder generelt ikke noget, jeg bryder mig om, og da slet ikke noget jeg frivilligt deltager i. Desuden kender jeg ikke denne såkaldte 'Scott', men hvis han kan samle nok folk til at holde en rave-fest, er han uden tvivl populær. Og popularitet betyder som regel drama og problemer. To ting jeg desperat ønsker at undgå.

"Hvorfor er vi overhovedet inviterede?"  Spørger jeg oprigtigt forvirret og fortryder med det samme mine ord.

"Øhm altså I virker alle sammen cool, men jeg mener bare.."

Thomas afbryder mig med et grin.
"Slap af Olivia, det er okay. Vi er ikke ligefrem skolens mest populærere individer, men vi er heller ikke helt i bunden af fødekæden." 
Siger han med et smil, der får hans smilerynker til at træde frem.

"Desuden har Scott forsøgt at komme i bukserne på Vicki, siden vi startede, så vi har et automatisk free-pass til alle hans fester." Tilføjer han grinende, og ser på op på nogen bag mig med et drillende smil.

Jeg drejer hovedet og ser Vicki og Miranda stå for enden af bænken med hver deres bakke pomfritter. Vicki lader sin bakke falde ned på bordet med et smæld og giver Thomas fingeren.

"Han kan godt glemme det. Aldrig i livet om jeg ville knalde den idiot." Vrisser hun tydeligt irriteret og sætter sig ned ved siden af mig.
Miranda sætter sig over for os og kigger skeptisk over på Vicki.

"Aldrig?" Gentager hun spørgende.

Vicki lægger armene over kors og sender hende et bestemt blik.

"Om så vi var de sidste mennesker på kloden, og artens overlevelse afhang udelukkende af vores evne til at reproducere"

Erklærer hun højtideligt, og snupper en pomfrit fra bakken. Vi griner alle tre af hende, men Miranda bliver ved med at betragte hende med et blik der tydeligt fortæller, at hun ikke tror et øjeblik på hende.

"Så hvem er denne Scott?" Spørger jeg oprigtigt interesseret.

"Scott er den bredskuldrede Justin-Bieber-wannabe derovre."

Svarer Vicki koldt og peger på en blond fyr, der står i køen til boden med en plastikbakke i favnen. Jeg lader mit blik glide undersøgende over ham. Han er ikke specielt høj men yderst veltrænet på en måde, der får hans t-shirt til at stramme hen over hans brystkasse. Hans lyse hår er strøget perfekt tilbage og afslører et glat solbrunt ansigt. Der er ingen tvivl om, at han ser godt ud, og han ligner bestemt typen der er klar over det.

"Scott er skolens rich-kid nummer ét. Hans far ejer en række privathospitaler rundt om i landet og donerer et stort beløb til skolen hvert år." Siger Thomas.

"Hvilket vil sige, at han kan gøre præcis, som det passer ham, uden at skolen tør gøre en skid ved det. " Tilføjer Vicki med et håndligt fnys. Miranda læner sig ind over bordet og sænker stemmen.