'SE MIG' UDKOMMER SOM BOG!

654 47 51
                                    


KÆRE ALLE!

Nu kan jeg endelig dele min store nyhed med jer!

(TROMMEVIRVEL.....)

"Se Mig" bliver udgivet hos et forlag! 

JA I HØRTE RIGTIGT, SE MIG UDKOMMER SOM EN RIGTIG BOG!

I kan se bogens nye titel og cover lige her:

HVIS VI FÅR HINANDEN TIL SIDSTDebutroman af Katya Dalsgaard

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

HVIS VI FÅR HINANDEN TIL SIDST
Debutroman af Katya Dalsgaard

OLIVIA ER OKAY. Hun er okay med sin fars forfremmelse og med at flytte til den søvnige provinsby Bellishøj og mest af alt med, at hun ikke er noget særligt.
Men så møder hun ham.

LINK ER LIGEGLAD. Han er ligeglad med menneskerne i Bellishøj og med sin far, der lever på den lokale bodega, og mest af alt med, at han ikke har nogen fremtid.
Men så møder han hende.

Hvis vi får hinanden til sidst er en roman om at være ung, forvirret og forelsket og om at skulle finde sig selv i en tid, hvor ingenting giver mening. 

Udkommer den 27. august 2020 hos forlaget Lindbak + Linkbak. 

. . .

DEN ULTIMATIVE FORFATTERNOTE!

AHHH!!  I forstår slet ikke, hvor lykkelig jeg er over endelig at kunne dele det her med jer! Jeg har gået i månedsvis og ventet på at kunne skrive denne forfatternote! Som I nok kan forstå, bliver "Se Mig" udgivet som en rigtig bog hos et rigtigt forlag i slutningen af denne måned! 

Det har været en lang proces, men nu er det endelig officielt! Jeg er forfatter! Kort fortalt, blev jeg sidste sommer kontaktet af et forlag fra København, som havde læst min bog her på Wattpad og meget gerne ville udgive den. Allerede efter mit første møde med dem, skrev jeg under på min første forlagskontrakt! Siden har jeg arbejdet sammen med min redaktør for at omskrive, redigere og finpudse bogen en helt masse og gøre den klar til udgivelsen. Det har været hårdt og overvældende, men jeg er SÅ stolt af resultatet, og jeg glæder mig sådan til, at I kan få lov at læse den færdige bog!

Bogen er blevet ændret, den har fået en ny titel og en ny forside, men det er stadig Olivia og Links historie, som I kender den. Nu bare med mange færre stavefejl og mange flere kapitler og scener med både Olivia, Link og alle de andre! De af jer som havde håbet på en 2'er kan altså også godt glæde jer, for den færdige bog har bare så meget mere af det hele! Jeg ved, at I vil komme til at elske den lige så højt, som jeg selv gør. Den originale Wattpad version bliver selvfølgelig liggende her på Wattpad frit tilgængelig for alle.


Jeg håber selvfølgelig, at I har lyst til at støtte mig og købe bogen. Den kommer både som trykt bog, e-bog og lydbog (og senere også som biblioteksudgave på E-reolen og på andre streamingtjenester, heriblandt Mofibo.)

"Se Mig" føles på mange måder ikke kun som min fortælling, men også som jeres. I har været med mig helt fra starten og givet mig modet til at blive ved med at skrive. Derfor har jeg også valgt at dedikere bogen til mine Wattpad læsere. Den er god nok, dedikationen står på bogens første side og lyder sådan her:

"Til mine oprindelige læsere, uden jer ville der ikke være nogen historie."

Jeg er så glad lige nu, og jeg glæder mig virkelig til at høre jeres reaktioner! Fortæl mig endelig, hvad I synes om bogens nye titel og forside! Jeg kommer til at poste meget mere om udgivelsen både her på Wattpad og på mine andre sociale medier, som I kan finde i min bio. (Der kommer blandt andet til at være en giveaway, hvor der bliver udloddet fem gratis eksemplarer af bogen.) 

For nu vil jeg bare sige TUSIND tak for alting. I har fået mine drømme til at gå i opfyldelse.

Knus fra Katya

(Og fra Olivia og Link)

Se Mig | AfsluttetWhere stories live. Discover now