Se Mig | Afsluttet

Kapitel 47

Kapitel 47: "Overraskelser"
"Sometimes you don't know what you need, until somebody shows you what you've been missing."

Olivias synsvinkel:
•••

Min fødselsdag falder ved et lykketræf på den første dag i vinterferien -  et sammentraf som altid har været til stor glæde for mit indre sovehjerte. Faktisk har jeg altid opfattet muligheden for at blive i min seng hele dagen som værende den bedste fødselsdagsgave, en pige kan ønske sig.

Af præcis denne grund ligger jeg trygt begravet under min dyne, da klokken nærmer sig middagstid på den første dag i mit attende leveår. Først da jeg hører noget rumstere ved mit vindue, skubber jeg dynen væk fra mit ansigt og lader det skarpe morgenlys forstyrre freden. Jeg ruller om på siden og spejder over mod vinduet lige i tide til at se det blive åbnet op på vid gab. Et koldt vindstød blæser ind gennem mit værelse samtidig med, at et par velkendte, tatoverede hænder kommer til syne. Jeg sætter mig halvt op i sengen og betragter Link slynge sine ben ind gennem vinduet i en ubesværet, rutineret bevægelse.

"Godmorgen, Sunshine!"

Udbryder han så snart, han har lukket vinduet bag sig. Jeg lader mit blik vandre ned over hans krop, mens han sparker sine sko af, og har lige pludselig en helt ny påskønnelse af morgener. Han er iklædt en stor hættetrøje og et par grå jogginbukser, der hænger lavt omkring hans smalle hofter. I mine atten år har jeg aldrig oplevet nogen se så indbydende ud i så afslappet en påklædning.

"Du er godt klar over, at det er tilladt at komme ind gennem hoveddøren, ikke?"

Spørger jeg med en stemme, der stadig er hæs af søvn. Jeg samler dynen lidt tættere omkring min krop velvidende, at jeg selv kun er iklædt en stor t-shirt og trusser. Jeg har aldrig været specielt blufærdigt anlagt, men af en aller anden grund gør Links tilstedeværelse mig usikker. Måske fordi jeg ved, at han har set utallige piger uden tøj på.

"Det er sjovere sådan her. "
Svarer han med et skævt smil og begynder at gå hen mod sengen med hurtige, selvsikre skridt.

"Desuden har jeg altid haft lyst til at genskabe balkonscenen fra Romeo og Julie."

"Jeg vidste ikke, at du var til Shakespeare?" Svarer jeg og ser undrende op på ham. Han stopper op foran sengekanten med seriøst ansigtsudtryk.

"Der er mange ting, du ikke ved om mig. " Svarer han kryptisk og vrikker med øjenbrynene. Før jeg kan nå at svare på hans udmelding, har han smidt sig ned på sengen ved siden af mig og trukket dynen ud af min favn.

"Giv den tilbage! "
Klager jeg frustreret og prøver at erobre mit varme sikkerhedsnet tilbage fra den ubehøvlede nabodreng. Link ignorerer mine protester og kravler ned under dynen med et veltilfreds smil om læberne. Så snart han har lagt sig til rette, folder han dynen ud, så den dækker os begge to.

"Du kan i det mindste dele, hvis du har tænkt dig at blive i sengen hele dagen."

"Du er skør. "
Mumler jeg opgivende, og putter mig taknemmeligt ned under dynens varme. Pladsen i min smalle enmandsseng er sparsom, og jeg er tvunget til at rykke helt tæt på ham for ikke at blive blottet for kulden. Link svarer ikke på min anklage, men betragter mig blot i stilhed et øjeblik. Hans øjnes undersøgende vandring over mit ansigt er nok til at få mine kinder til at blusse, og varmen til at brede sig i min krop. Selvom han har været i min seng flere gange før og endda sovet på mit værelse ved flere anledninger, er det første gang at vi ligger så tæt sammen.

"Tillykke med fødselsdagen. "
Smiler han omsider stille og vipper ansigtet frem, så han kan kysse mig på panden. Jeg gengælder hans smil og lader mit ansigt falde ned på puden, så vi lægger næsetip mod næsetip.