Se Mig | Afsluttet

Kapitel 7

Kapitel 7: "Loverboy"
Billede: Thomas og Miranda
Olivias synsvinkel
•••

Jeg lader mine hænder glide hen over en rulle med mørkerødt stof og forsøger at fornemme kvaliteten. Stoffet er blødt mellem mine fingerspidser, og da jeg holder det op mod vinduet i forretningen trænger der kun en spinkel lysstribe igennem.

"Så hvad har du tænkt dig at gøre ved loverboy?" Spørger Vicki og vrænger det sidste ord i et drillende tonefald.

Jeg skuler til hende, mens jeg begynder at måle stof op til mit nye gardin.

"Hvorfor er du her egentlig?" Spørger jeg hende og forsøger at lyde afvisende.

Vicki udstøder et fornærmet gisp og kaster en pude efter mig. Den rammer mig på siden af hovedet, og jeg kaster den grinende tilbage mod hende.

"Jeg er her fordi, at jeg er en god ven, og jeg gerne vil hjælpe dig med dine kærlighedsproblemer." Forklarer hun.

Jeg lægger linealen fra mig og begynder at klippe stoffet til.

"Jeg har ikke nogen kærlighedsproblemer." Siger jeg og sender hende et bestemt blik.

"Det eneste jeg har er en pervers nabo, der lurer ind af mine vinduer og stirrer på mig i kantinen." Tilføjer jeg med et suk, mens jeg tænker på Link.

"Og halvdelen af det problem er allerede løst."

Konstaterer jeg og holder stolt det afklippede stykke stof ud i strakt arm. Vicki udstøder et grin, der får hendes spinkle skuldrer til at ryste.

"Jeg er ret sikker på, at der skal mere end et gardin til at stoppe Link." Siger hun og løfter sigende det ene øjenbryn.

Jeg ryster på hovedet og sukker opgivende.

"Han er ret skræmmende. " Siger jeg og føler mig en anelse flov over min udtalelse.

"Der er noget over ham... Den måde han bare stirrer uden at sige noget. " Jeg holder en pause og rynker panden.

"Jeg kan ikke regne ud, om han har lyst til at slå mig ihjel mens jeg sover eller... eller. "

"Knalde dig? "
Spørger Vicki og afslutter min sætning.

Jeg ser chokeret på hende og mærker en dyb rødmen stige op i mit ansigt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg overhovedet tænkte den tanke. Selvfølgelig er Link ikke interesseret i mig på den måde. Han forsøger bare at ydmyge mig efter at have fanget mig i at savle over ham midt i undervisningen.

En voksende bekymring fylder min brystkasse og får mig til at knuge stoffet mellem mine hænder.

Vicki ser undersøgende på mig, og sender mig så et undskyldende smil.
"Hey" Siger hun i et opmuntrende tonefald og puffer til min skulder.

"Link er vant til, at pigerne kaster sig over ham. Så snart han mærker, at du ikke er interesseret, går han videre til sit næste offer. "

Jeg smiler til hende og forsøger at ignorere den trykkende fornemmelse i mit bryst.

"Og du har ret i at han er skræmmende. " Tilføjer hun og sænker stemmen til et seriøst tonefald.

Jeg ser spørgende på hende og undrer mig over, hvad der ligger bag hendes ord.

"Hvad mener du? "

"Der er ikke nogen der rigtig ved noget om ham. "

Siger hun og rynker panden, som om hun tænker over noget.