Kapitel 7

162 7 0
                                    




"Hav en god skoledag" råber vores mor efter os, da vi stiger ud af bilen. Som sædvanlig løber Albert over til Romeo og deres 'slæng', og jeg sniger mig som sædvanlig over til Marissas 'slæng'. Da jeg kommer over til Marissa og de andre, virker de totalt kolde og bitched. "Er der noget galt?" Spørger jeg usikkert, da jeg ingenting ved. "Tror du bare du kan komme her, og lade som om ingeting er sket?" spørger Laila bitched, Laila plejer at være den søde pige, men når hun er sammen med Marissa ændre hun sig til en bitch, for at score flere point. "Hvad mener du?" Stadig fatter jeg ingenting. "Du stjal min kæreste" råber Marissa direkte i hovedet. "Din kæreste? hvem?" Faktisk i hele mit liv har jeg aldrig haft en kæreste, så lidt god er jeg da alligevel. NOT. "Brooklyn Beckham, jeg havde et crush på ham, men du har spoleret det hele" råber hun endnu en gang. "What! Brooklyn Beckham? Jeg kan ikke fordrage ham, så du er velkommen til at tage ham" siger med et grin tilsidst, og tager min ene hånd op som et æres ord på, at jeg aldrig ville gøre det. I vores lille bitch gruppe har vi et tegn, som beviser, at vi ikke lyver, som er, at vi tager vores højre hånd op, det beviser, at vi ikke lyver. "Nå men okay, skal vi gå til time nu?" siger Marissa og tager min hånd og går ind på skolen. Inden vi går ruller jeg med øjnene af hende, fordi hun kan blive sur over de mindste ting, som hun ikke rigtig ved noget om. Jeg aner ikke hvor hun har fået kontakt med ham før, for Brooklyn går på Vest Field og vi går på Vest High. Det undre mig faktisk lidt over, hvorfor hans søskende ikke går der, når han er den eneste.

"Tog vi hjem til mig i dag?" Spørger Marissa, som er kommet op på siden af mig. "Ja, jeg skal bare lige ligge mine bøger ind i mit skab" svarer jeg og går hen til mit skab. "Såh hvor kender dig og Brooklyn hinanden?" Spørger Marissa, da vi er kommet ud af skolen. "Jeg mødte ham i skaterhallen" svarer jeg kort, mest fordi jeg ikke rigtig gider snakke om det når han faktisk stadig skylder mig en ny bluse. "Er du godt klar over hvor klamt det er, at du stod på skateboard? Tænkt du vil gå tilbage til dit gamle jeg" kommer det fra Marissa, hendes ord ramte mig faktisk ret hårdt. Jeg har faktisk aldrig været en kæmpe bitch, men jeg snakker aldrig om det. "Ja det ved jeg, men det var bare en engangs forestilling" minder jeg hende om. Som i kan se er det hende, som har fået mig til at blive den jeg er i dag.....

Diva number oneWhere stories live. Discover now