Diva number one

Kapitel 21

"Jeg tror du er forelsket" fortæller Marissa, vent er jeg forelsket? "Hvorfor tror du dog det" spørger jeg usikkert og begynder at pille ved mit hår. "1 fordi din krop gnister når han rører dig, 2 du vil ikke snakke om ham, 3 når vi så endelig snakker om ham, lyser dine øjne op og du smiler helt vildt" griner Marissa, da mine øjne må være lyst op. Okay måske kan jeg lide ham, men det vil være så akavet, hvis han ikke kan lide mig. "Tror du han kan lide mig?" spørger jeg usikkert. Hvorfor er at jeg bliver usikker når jeg snakker om ham? kan det ikke gå væk.. "Det vil han blive når du kommer i din vidunderlige kjole" siger hun på en sjov måde, som får mig til at slappe helt af. "Lad os finde den kjole" bestemmer jeg og går med Marissa ind i en butik.

"Jeg har fem kjoler du skal prøve" siger Marissa glad, og giver mig kjolerne. Den første kjoler for stor, den anden kjole er for lille, den tredje er bare ikke mig, den fjerde er alt for dyr, og nummer frem er meget sød, men den passer bare ikke til et modeshow. Marissa kommer med et helt læs denne gang, jeg ruller sødt af øjnene af hende og går ind i prøverummet igen. "Jeg kan godt lide denne her" siger jeg og drejer rundt foran hende. "Den er okay, men den er for lang" kommer det fra Marissa. Jeg går sukkende tilbage til prøverummet og ser der ikke er flere kjoler. Det er dejligt Marissa vil hjælpe, men hun er sådan en grænsen unge, enten er den for kort, for sød, for lang, hvad bliver det næste? Måske er den for smuk til mig. Ahah driller bare intet er for smukt til mig..

"Bare rolig, vi skal nok finde en kjole" siger Marissa efter syvende butik uden held. Lige da vi er tæt på at opgive, finder jeg den kjole lige præcist den kjole jeg vil have. "Jeg bliver nødt til at prøve den" jubler jeg og springer op og ned. Hurtigt får jeg revet den med ind i prøve rummet. Den kjole har lige gjort min dag og aften med Brooklyn bedre. "Det skal være den" siger jeg ellevild til Marissa, som bare står hel målløs. "Ham Brooklyn fyren vil falde ned på knæ for dig nu" griner hun.

"Jeg er hjemme!" råber jeg gennem huset, og løber jublende ind i køkkenet til de andre. "Er den her kjole ikke bare perfekt?" nærmest skriger jeg til dem, og trækker kjolen op ad posen. "Den er meget smuk" siger min mor glad. "Den røde løber vil blive meget flottere når du kommer på" kommer det fra Albert. "Taak" griner jeg og krammer næsten luften ud af lungerne på ham.