Diva number one

Kapitel 9

Jeg siddet og siddet på min flade røv i timevis i min seng, efter jeg kom hjem. Albert har været monster sød i mod mig, men jeg har stadig ikke snakket med ham. "Bri kan vi ikke snakke?" spørger Albert, som står i døråbningen til mit værelse. Jeg skal til at snakke med ham, men min mobil vibrer. "Ikke nu" siger jeg og vifter med mine hænder som et tegn på, at han skal gå. 'Ukendt sender' står der ved senderen. Så nysgerrig som jeg er, så kigger jeg selvfølgelig.  'Jeg har købt din bluse, <3Din yndlings dreng<3' står der i beskeden, og så klog som jeg er, er det ikke så svært at gætte hvem denne 'yndlings dreng er'.. "Hvornår kan jeg så få den? :3Din skateboard idol" skriver jeg tilbage og griner lidt over min kommentar. Jeg lægger hurtigt min mobil i sengen og går ned til de andre.

"Var det sjovt henne ved Marissa?" Spørger min far nysgerrigt, men jeg ved hvad han er ude på. "Hvis du vil lave en alkoholtest på mig, jamen så værsgo" siger jeg og ånder ham ind i ansigtet. "Vi prøver bare at beskytte dig" kommer det over fra min mor. Jeg er så tæt på at eksplodere. Jeg vil også kunne leve livet. "Kunne i så ikke beskytte mig lidt mindre?" spørger jeg flabet. "Hør her, vi prøver at hjælpe dig, måske skulle du prøve at hænge ud med nogle, som har en god indflydelse på dig!" siger min mor, men er meget tæt på at råbe. "Dårlig indflydelse? Det er jer der ikke kan finde ud af at passe mig ordentligt" råber jeg af dem og går hurtigt ud af køkkenet, men jeg hører det sidste Albert sige. "Jeg savner min gamle søster." Jeg ved, at jeg ikke er som alle de andre, men jeg ved hvem jeg er. Jeg forstår bare ikke hvorfor de ikke bare kan stole på mig. Mit gamle jeg er forbi, for mit nye jeg er kommet.

Jeg ligger mig anspændt i sengen og ser, at jeg har fået en besked fra Brooklyn. "Dig og mig i morgen aften ved King Sushi,"  Er det en date? og hvordan ved han jeg elsker sushi? Men man takker aldrig nej til sushi. "Fint, men du betaler"  Hvis han vil tilgives skal ham skam også selv betale. Hurtigt svarer Brooklyn på beskeden. "Jeg troede jeg ikke havde særligt mange penge?"  Nårh ja det er jo rigtigt, jeg sagde jo til ham i skaterhallen, at han ikke havde nok penge, men jeg indrømmer ærligt, at jeg tog fejl. "Synd, så bliver vil bare nødy til at aflyse"  lidt afpresning kunne måske hjælpe. "Okay jeg betaler, henter dig klokken 7" Divaen har fået hvad hun vil. Jeg lægger mobilen på mit natbord og ligger mig godt til rette. En tanke slår mig pludselig, jeg lovede jo, at jeg ikke vil være sammen med Brooklyn, men det er jo ikke en date, så det går vel, ikke?