Diva number one

Kapitel 27

I dag skal Brooklyn rejse til New York. Han har bedt mig om at komme, men jeg har ikke svaret han, måske skulle jeg og få sagt ordenligt farvel eller skulle jeg bare lade hver, så der ikke kommer flere problemer.

Jeg sætter mig ned i stuen for at se lidt tv med de andre i familien. Albert ser lidt nedtrykt ud, måske fordi Romeo rejser. De to drenge var faktisk nået og blive meget gode venner, nok det samme som mig og Brooklyn, men jeg elsker Brooklyn og jeg tror ikke Albert elsker Romeo på samme måde. "Skulle du ikke sige farvel til Brooklyn?" spørger min mor undrende, nu hvor jeg bare sidder nede stuen. "Nej jeg tror det er bedst sådan" prøver jeg at bilde min mor ind, men jeg tror måske det er til at bilde mig ind, at det er bedst sådan. "Skat hvis du virkelig elsker ham, så gå efter din drømmemand, intet skal stoppe dig for at sige, hvad du føler" fortæller min mor, og nu bliver jeg bare endnu mere i tvivl, og jeg skal virkelig af sted. "Kom jeg kører dig, måske kan du stadig nå det" siger min mor og kigger stresset på sit ur. Jeg løber op på mit værelse og river alt muligt tøj ud ad skabene og tager noget tilfældigt tøj på. Ordne hår og ligge makeup når jeg ikke, så jeg skynder mig ned til min mor, som allerede er i bilen.

"Kan du ikke køre hurtigere?" spørger jeg min mor flere gange, så hun får helt stres af mig. "Slap af, du kunne bare tage af sted noget før!" jamre min mor, som har fået nok af, at jeg råber af hende. "Undskyld, jeg vil så gerne nå at sige farvel" siger jeg undskyldende og kigger stresset ud af vinduet.

Da vi ankommer til lufthavnen smækker jeg bildøren op, og løber alt hvad jeg kan ind i lufthavnen. Jeg kigger fra side til side fra op til ned, men ingen Brooklyn at se. Jeg kan se en lille pige og der ved jeg hvor Brooklyn er, for lille Harper står i hånd med Brooklyn og skal ligetil at gå ind i flyveren. Hvis jeg ikke gør noget nu, mister jeg ham, men jeg kan ikke nå at løbe derhen. "VENT!" råber jeg af fulde kraft, som heldigvis får Brooklyn til at vende sig. Jeg sætter i løb og løber mod ham, Da jeg er tæt nok på, hopper jeg op på ham og spænder mine ben rundt om maven på ham. "Undskyld, men jeg elsker dig" mumler jeg ind i hans skulder, men han hører det. "Jeg elsker også dig, det er derfor vi venter til om et år, før vi kommer sammen" siger han og krammer mig en ekstra gang før han sætter mig ned. "Du vil altid være den eneste jeg vil have og det vil du altid være" siger han og tørre tårende væk fra min kind. "Og du vil altid være min" siger jeg og læner mig tæt på ham. Nogle folk klapper, da vi kysser. Jeg mærker jeg får røde kinder, fordi nogle klappe og fordi piloten vil have Brooklyn og hans familie om bord på flyveren. "Vi ses om et år" hvisker Brooklyn ind i mit øre inden han går ind i flyveren.

Jeg er lige kommet hjem fra luft havnen, da jeg kommer i tanke om at jeg skulle mødes med Marissa nu her i parken. Jeg skynder mig at cykle der hen og går hen til bænken hvor hun sidder. "Hey Marissa" siger jeg og sætter mig ned ved siden af hende. "Brianna jeg er forelsket i dig, jeg har været det siden 8 klasse" fortæller hun og kysser mig hurtigt, men intimt, før hun løber væk.

Kyssede Marissa mig lige der? Ja hun gjorde, hun er forelsket i mig, men hvordan kan det dog være? Albert havde ret, Marissa er forelsket i mig, men jeg kan ikke lide hende.

Sidste kapitel i Diva number one, håber i synes det var sjovt eller bare godt kunne lide boge. Skriv gerne hvad i kunne lide og ikke lide.

Jeg laver måske en to'er til bogen, men det går sikkert noget tid. Jeg er faktisk ret stolt over at jeg kun tog omring 3-4 dage om at lave bogen, så jeg håber i kunne lide den..