Diva number one

Kapitel 13

"Hey Albert, undskyld jeg har været en kæmpe nar, så jeg har lavet dine yndlings cookies til morgenmad" undskylder jeg, og giver ham fire cookies, med chokolade. "Tak, du er tilgivet, men du burde undskylde overfor Brooklyn" fortæller Albert, måske har han ret. "Hvad kan han lide?" Brooklyn er jo kendt, så hvad kan han ønske sig, har han ikke alt? "Du kan give ham en fodbold billet" prøver Albert. "Tak Albert du er den bedste" jubler jeg og giver ham et hurtigt kys.

Billetter til en fodbold kamp er ikke så let at finde, hvis man ikke ved hvilket hold han kan lide. Billetterne er faktisk meget dyre, men pyt nu finder jeg bare et hold og betaler. På lørdag, som faktisk er i morgen, men lad os håbe han ikke skal noget, for nu har jeg altså betalt for billetterne. Jeg har skrevet til Brooklyn, og han har set beskeden, men han svarer ikke, måske er han stadig sur over i går aftes. Hvis Brooklyn ikke vil svare, jamen så må jeg da bare gå over til ham, bare han er hjemme nu.

På vej over til Brooklyn måder jeg Laila, Taralyn og Nadia. Vi går direkte forbi hinanden uden at sige et eneste ord, men vi udveksler kun dræberblikke. Hvad er der galt med de piger, og hvorfor er de ikke sammen med Marissa. Mere tænker jeg ikke på dem, mest fordi de er så ligegyldige, og at jeg er kommet til Brooklyns hus. Bare han er hjemme..

Jeg går stille op til døren, jeg går forbi en sort bil, så nogen må da være hjemme. Stille banker jeg på, men fordi der ikke er nogen, som svarer banker jeg hårde denne gang. En meget tynd kvinde med brunt hår åbner døren. "Hej jeg er Victoria" smiler hun og giver mig hånden, jeg tager selvfølgelig i mod hånden. "Jeg er Brianna, og jeg ville gerne snakke med Brooklyn" starter jeg med at sige, men kommer i tanke op at han måske ikke er hjemme. "Altså hvis han er hjemme" slutter jeg. "Kom bare ind, så henter jeg ham lige" siger hun og jeg træder ind i meget stor og flot villa. "Brooklyn der er en pige, som vil snakke med dig" råber hun op af nogle trapper, og som hun råbte kommer Brooklyn listende ned, som om det ikke er så vigtigt. Da han ser mig stopper han med at gå og ligner en der har set et spøgelse. "Jeg lader jer bare være lidt selv" fniser Victoria og går ud i køkkenet. "Så hvorfor er du her?" Spørger han og sætter sig ned i sofaen ved siden af mig. "Jeg vil sige undskyld for i går, så jeg håber du ikke skal noget i morgen" spørger jeg virkelig nervøs, aldrig i mit liv har jeg været så nervøs for at snakke med drenge. "Og hvad er det så jeg skal i morgen?" Spørger han lidt irriteret, men også lidt nysgerrigt. "Dig, mig i morgen ved en eller anden fodbold kamp" svarer jeg og kaster billetterne hen i hans skød. Han tager dem langsomt op og kigger nøje på dem. "Så hvad siger du?" Spørger jeg og prøver at få et svar ud af ham.