Kapitel 10

150 8 0
                                    




"Hvor er Marissa henne?" Spørger jeg de andre piger inden timen starter. "Hun sov for længe, så vi skulle bare mødes til time" svarer Taralyn. Jeg nikker hurtigt og går med de andre ind til time. Lige da klokken ringer ind til time, kommer Marissa stormende ind i klassen, for ikke at blive opdaget af mis. Hale. Heldigvis er mis. Hale altid 5 minutter forsinket. Marissa sætter sig foran mig, da jeg sidder med Nadia. Jeg når at sende hende et blik, men hun nænner mig slet ikke.

Midt i timen finder jeg en lille seddel. "Hvorfor kom du for sent?" skriver jeg og krøller den sammen, og kaster den over til Marissa. Hun kigger hurtigt på den, men river den i tusinde stykker. Hvorfor er Marissa sådan? Efter timen når jeg at stoppe hende, men hun får mig skubbet væk, og væk er hun sammen med de andre.  Inde i kantinen når jeg at få mig en plads ved siden af hende, men hun ser ikke alt for tilfreds ud. "Hvorfor undgår du mig?" hvisker jeg over til hende. "Hvorfor tror du?" Snapper hun tilbage, måske har hun fundet ud af, at jeg skal på King Sushi Brooklyn. "Er det fordi jeg skal på King Sushi med Brooklyn?" spørger jeg endnu engang, med håb på at finde svaret. "HVAD skal du!" råber hun op, så cirka hele kantinen kan høre hvad hun siger. "Okay det var så ikke det" mumler jeg lidt for mig selv. "Din ækle lille luder, du tror bare du kan stjæle alle folks kærester!" kommer det fra Laila. "Tænk du gør det mod din bedste veninde" kommer det over fra Taralyn. "Kan man blive mere diva end du er?" kommer det fra Nadia, som også rejser sig op som de andre. Lige nu føler jeg mig virkelig dårlig over deres kommentar, men det, som irriterer mig mest er, at Marissa bare står og gør ingenting. Jeg tror lige jeg har mistet mine bedste venner og nu ved hele skolen det. Og værre bliver det, nogle af eleverne filmer hele situationen, som nok snart bliver uploadet et sted. Hurtigt tager jeg min taske og render ud af døren og hele vejen hjem uden, at stoppe og kigge tilbage, nu vil jeg bare hjem, heldigvis er mine forældre ikke hjemme.

Hvis pigerne mener jeg er en rigtig diva, så lad dem dog få en rigtig diva......

Diva number oneWhere stories live. Discover now