Diva number one

Kapitel 26

Senere idag skal jeg mødes med Brooklyn i parken, han skal fortælle mig noget, så lad os håbe, at han skal fortælle om alle de følelser han har for mig. HAhhaa. Brooklyn lød faktisk lidt anspændt, men lad os håbe at det ikke er noget med mig at gøre.

I går snakkede Albert og jeg meget sammen og Marissa, han mener stadig at hun kan lide mig, men jeg mener at han er komplet skør. Min mor og far virker meget glade for, at mig og Albert kommer så godt ud af det sammen, men vi har altid været bedste søskende venner. Hvis der er noget der hedder det. Men i hvert fald har Albert og jeg aftalt at lave en søskende dag hver anden uge og det bliver og torsdag, hvor vi kun er sammen og snakker, måske skulle mig og Marissa også lave sådan en dag, men bare bedste venne dag. Jeg kan måske spørger hende i dag, altså hvis hun kommer. Jeg har skrevet flere gange, men hun svarer aldrig.

"Har i hørt at Mis Martinsen ikke er her næste år?" Mis Martinsen er en gammel lærer, som har arbejdet på skolen i evigheder, hun er virkelig sur til tider, men en meget god lærer. Rygterne går om, at hun skal pensioneres. Jeg håber bare hun får det godt, jeg var faktisk en af de få elever, som kunne lide hende.

"Hej" siger en usikker stemme og sætter sig ned ved siden af mig. Marissa. Marissa kom i skole, det første jeg gør at give hende en krammer og retter derefter hovedet op mod filmen vi er i gang med at se. Altid sidste skoledag ser vi i film i min klasse, mens vi spiser slik. "Undskyld for forleden, men kan vi mødes efter skole?" spørger Marissa under filmen. Jeg skulle til at sige ja, men husker at jeg har en aftale med Brooklyn. "I morgen? Jeg skal mødes med Brooklyn" spørger jeg usikkert, da jeg ikke vil have hun bliver sur over noget. "Okay" smiler hun og ser videre på filmen.

Klokken ringer til sommerferie, så jeg skynder mig at pakke selvom der ikke er meget der skal pakkes, men jeg tager min taske og løber efterfuldt ud i skolegården af Marissa. "Vi ses" siger jeg til hende og krammer hende farvel, før jeg går ned mod parken til Brooklyn.

"Hey Brookii" siger jeg og giver ham en krammer, da jeg kommer helt hen til ham. "Hey Brianna" siger han og sætter sig ned på bænken han sad på før. Han kaldte min Brianna, så det må være noget meget vigtigt. "Åhh, jeg siger det bare lige ud, men du må ikke blive sur" beder han mig om. Når han siger det på den måde, bliver jeg lidt sur over jeg ikke ved hvad der vil ske. Jeg nikker bare som svar og lytter på hvad han vil sige. "Jeg rejser til New York i et år" fortæller han. Hele min verden går i stå. Han rejser, uden mig, finder en ny kæreste og kommer aldrig tilbage. "Du hvad" udbryder jeg. "Jeg rejser til New York, men før du har set dig om er jeg tilbage sammen med dig" fortæller han og tager min hånd. Det er underligt, for selvom vi ikke er kærester, føler jeg som om jeg mister ham. Han må ikke rejse og finde en ny. "Når jeg kommer tilbage, så bliver vi sammen for evigt" lover han, men et år er meget, og der er mange piger i New York. "Je-Jeg, undskyld" stammer jeg og går. Jeg kan ikke bare miste mit livskærelighed nu...