Det her er min anden Fan Fiktion!
Den handler om denne her pige ved navn '???' (Det finder jeg ud af) og hun bor i Seoul, sammen med hendes hun 'Thea'. Hun har haft Thea lige siden hendes mor og får gik bort. Men hvad sker der så, når der kommer 7...
Jeg gik hen og spurgte om Kristina var okay, det var hun heldigvis. Jeg tror heller ikke at Namjoon kunne finde på at gøre hende noget.
Jeg spekuleret stadigvæk over det jeg faktisk vil fortælle Jimin her tidligere. Jeg var jaloux over Namjoon og Kristina... Men jeg tror ikke det var Namjoon var jeg jaloux på. Jeg ved det ikke, okay?!
Jeg sukkede stort af frustration. "Hvad så, kook?" Spurgte Jimin mig om. "Oh, ikke noget." Fik jeg svaret. Han nikkede.
Der er noget i ikke ved om mig, det gør de andre heller ikke. Men jeg venter med at fortælle dem det.
FLASHBACK TIL DA JUNGKOOK VAR 13
Jeg har min bedste ven der hedder Kim Lee, mig og Lee er virkelig gode venner. Men, en dag fik ramte en følelse mig, som jeg ikke havde eller har haft før. Det var en underlig følelse. Når, jeg fik den følelse hurtigt væk.
Jeg tog min telefon frem, jeg sad og spillede på den. Men Lee ville ikke forlade mine tanker. Uanset hvad jeg prøvede, så jeg ham hele tiden for mig. Jeg blev så frustreret at jeg kastet min telefon ned på gulvet og begyndte at græde.
Jeg tog mine knæ oppe foran mig og græd. Min mor kom ind fordi hun kunne høre mig græde. "Skat! Hvad er der sket?" Spurgte hun imens hun kom hen til mig. Jeg løftede mit hoved og tørret mine øjne.
Hun trak mig ind i et kram. "Jeg bliver ved med at se Lee, han bliver ved med at poppe frem, uanset hvad jeg prøver vil han ikke forsvinde!" Sagde jeg. "Er i uvenner, da?" Spurgte hun. "Nej, men her lige før fik jeg en underlig følelse, i maven da jeg tænkte på ham." Græd jeg. "Oh, skat!" Svaret min mor.
Jeg sad og græd inde i hendes favn. "Jeg tror jeg er ved at blive syg!" Græd jeg mere. "Nej, du er ej skat." Sagde min mor. "Jamen, hvad er det så?!" Spurgte jeg. "Søde Jungkook.. Jeg er ked af at sige det, men det lyder som om du er forelsket i Lee, på din beskrivelse." Svaret hun.
Hele min verden stoppet. "Det kan ikke være det! Det må det ikke!" Sagde jeg imens jeg rystede på hovedet.
Efter noget tid da jeg var færdig med at græde. "Så, det vil sige jeg er til drenge?" Spurgte jeg. "Det kan også godt være at du er til begge køn." Sagde min mor. "Hvordan kan jeg finde ud af om jeg er det?" Spurgte jeg.
Der gik lidt tid. "Altså, finder du nogle piger attraktive?" Spurgte hun. "Ikke sådan rigtigt." Svaret jeg efter at have tænkt. "Det er noget du vil finde ud af med tiden." Svaret hun.
FLASHBACK SLUT
Så, det vil sige at jeg er til begge køn. Men ingen ved det, udover mine forældre. De støtter mig også meget igennem det. Det er ikke lige nemt at acceptere nogle gange, men sådan er det.
Uden overhovedet at ligge mærke til det. Stod jeg og græd. "Kooks? Hvad sker der?" Spurgte Jimin mig om. "Øh, ikke noget." Svaret jeg hurtigt og tørret mine tåre væk.
Jimin tog begge mine hænder seriøst og kigget mig dybt i øjnene. "Kook, der er noget der plager dig, du kan altid kom til mig. Jeg kan ikke lide at se dig ked af det." Svaret han seriøst. Jeg nikkede, jeg krammet ham pludseligt. "Tak, Jimin." Sagde jeg og trak mig fra krammet.
Men inden jeg gik forfærdeligt lang væk fra ham, lænede jeg ind til hans øre. "En dag for du det at vide." Hviskede jeg. Jeg smilede imens jeg trak mig lidt væk fra ham. Han smilede med hans populære flotte øje-smil.
Oops! Ang larawang ito ay hindi sumusunod sa aming mga alituntunin sa nilalaman. Upang magpatuloy sa pag-publish, subukan itong alisin o mag-upload ng bago.
______________________________________
NAMJOON' POV
Jeg var egentlig gået ud og væk fra hospitalet. Jeg havde brug for noget luft. Jeg tænkte faktisk tilbage og begyndte at føle mig flov. Det var meget underligt, jeg vil også væde med at Kristina syntes det. Jeg var så flovt ydmyget at jeg ikke kunne gå tilbage dertil lige nu her.
Istedet valgte jeg at jeg ville sende en SMS til Kristina.
BESKEDER MELLEM KRISTINA OG NAMJOON
NAMJOON: Kristina, jeg er meget ked af den måde jeg opførte mig på tidligere. Håber du vil tilgive mig.
KRISTINA: Namjoon, bare tænk næste gang før du begynder at flippe ud, jeg er stadigvæk lidt sur på dig efter det. Men selvfølgelige tilgiver jeg dig. Men igen, det betyder ikke at jeg ikke stadigvæk er sur på dig.
NAMJOON: Nej, selvfølgelige har du af alt ret lov til stadigvæk være sur på mig. :)
BESKEDER SLUT
Jeg var lettet over at hun skrev at hun vil tilgive mig. Jeg valgte derefter at gå tilbage til hospitalet.
___________________________________________
TIMESKIP TIL HOSPITALET
Jeg var ankommet til hospitalet igen. Jeg gik derind og fandt hurtigt op til den stue, også hen til hendes værelse. Jeg åbnet døren og blev mødt at alles øjne. Jeg stoppede op fordi at jeg bare blev kigget på.
Jeg kiggede ned i jorden og derefter hurtigt hen på Kristina. Jeg bøgede til hende. Hun nikket som tilgivelse accepteret. "Ser ud som om i har klaret det?" Spurgte J-Hope. Jeg nikkede og gik hen til dem, for at join dem i deres samtale.
Jeg gik derhen og satte mig ned ved siden af Kristina. Jeg tog hendes hånd i min. Jeg nusset den, forsigtigt. Imens de andre sad og snakket lænede jeg mig ind mod Kristina's øre. "Undskyld." Hviskede jeg og satte mig ret op tilbage.
Lige pludseligt slog det mig.
GUD! HVAD MED TAE?
Jeg gav slip på Kristina's hånd. "Drenge! Nogle der ved hvordan det går med Tae og hvor Yoongi er?!" Udbrød jeg. De kiggede på hinanden. "Vi har glemt alt om ham." Hviskede Jungkook. Det lignede at de glemte at jeg spurgte indtil Yoongi. Vi andre nikkede. Jeg kiggede hen på Kristina. "Er det okay, vi besøger Tae. For at se hvordan han har det?" Spurgte jeg. "Selvfølgelige." Svaret hun.
Jeg væltede op af stolen ligesom de andre, jeg skyndte mig at bukke mig ned og kysset hendes kind. "Tak søde, vi er tilbage lige straks!" Sagde jeg. Vi gik derefter hurtigt ud af lokalet og ind til Tae.
Han kiggede forskrækket hen på os. Han kiggede derefter den anden vej. Yoongi, var inde ved ham. "Der er i!" Halv råbte jeg. "Ja, i andre havde glemt alt om ham. Så, jeg har siddet og holdt ham med selskab." Svaret Yoongi. "Tae! Der er vi forfærdelige kede af. Der er bare sket så meg-" Tae afbrød. "Så det du siger er, at der er sket så meget så i har glemt alt om et medlem?" Svaret Tae imod.
Taehyung var tydeligt rigtig sur. "I kunne bare have sagt hvis i ikke vil have mig i gruppen, så vil jeg da melde mig ud!" Sluttede han. "TAE! Lad ham dog i alverden snakke færdig!" Udbrød Jin. Tae rullede øjne af os. "Mig og Jungkook kom op at skændes, derefter kom mig og Kristina op og skændes og Jungkook og Jimin gik fordi de skulle snakke om et eller andet, så kom de så og fik mig og Kristina til at stoppe med t stå og skændes også ligepludselig fløj tiden!" Sagde jeg, uden dårligt nok at trække vejret.
Han blev lidt mere rolig. "Jeg troede i fuldkommen havde glemt mig, undtagen Yoongs." Sagde han. "Det er vi kede af!" Sagde Jimin. Vi alle bukkede. "Det er okay, bare prøv at have mig i tankerne noget oftere." Sagde han og vi alle begyndte at grine.
