Det her er min anden Fan Fiktion!
Den handler om denne her pige ved navn '???' (Det finder jeg ud af) og hun bor i Seoul, sammen med hendes hun 'Thea'. Hun har haft Thea lige siden hendes mor og får gik bort. Men hvad sker der så, når der kommer 7...
JUNGKOOK'S POV —————————— Jeg faldt om, Jimin noget at gribe mig... Der var mørkt.
Jeg kunne bevæge mig, jeg så et hvidt lys længere fremme, jeg valgte at gå mod det lys.
Lyset blev større og større for hver skridt jeg tog. Jeg gik ind i det lys.
Jeg så lille 13'årige mig med min mor. Jeg smilede af synet. Men, det der fik mig til ikke at smile var at jeg stod og græd imens min mor krammet mig.
Det var da jeg fik at vide at min farmor var blevet alvorlig syg. Hun var indlagt på hospitalet, 3 dage senere døde hun.
Jeg havde et meget godt venskab med min farmor.
Men hvorfor kunne se det her? Er jeg død? Ej, okay det er jeg ikke.. Tror jeg...
Jeg kunne føle at jeg lå ned, og en lå ved siden af mig og at jeg holdt rundt om personen. Jeg følte mig tryg, men jeg kunne ikke åbne mine øjne.. Det var vildt mærkeligt. Jeg tror ikke jeg kunne holde til at fortælle min hemmelighed.
Jeg har taget Jungkook med hjem fordi han faldt om på hospitalet, så jeg bar ham hjem. Jeg lagde ham inde på mit værelset, og lagde mig ved siden af. Jeg faldt i søvn.
Da jeg vågnet lagde jeg ikke mærke til på den måde vi lå på. Jeg vågnede helt og opdaget at jeg lå og holdt om ham, jeg må have rykket mig imens jeg sov. Jeg lå og begyndte at rødme, mest begrund af hans hemmelighed også den måde vi lå på.
Jeg lå og beundret ham. Han havde hår ved øjnene så jeg fjernet det roligt væk og bag om hans øre. Han åbnet ligepludseligt øjnene hurtigt, jeg kiggede forskrækket på ham. Han lagde begge hans arme rundt om mig.
Jeg kiggede ned på ham i chok, men smilede bagefter til ham. Han smilede tilbage. "Jimin?" Spurgte han. "Mhm?" Svaret jeg. "Var det dig der tog mig hjem?" Spurgte han sødt. "Ja." Svaret jeg ham. Han kiggede på mig, jeg kiggede tilbage.
Vores øjne låste sig fast i hinanden. "Jimin, ved du hvor flot du faktisk er?" Spurgte Jungkook. Jeg kunne mærke mine kinder blive røde. Jeg rystede på hovedet. "Mhm." Grinte han. Jeg lagde mærke til at vi faktisk lå virkelig tæt.
Jeg begyndte at blive flustreret over det. Han kunne tydeligt se det på mig. "Hvad så?" Drillet han og lavet et skævt smil. "Ø-øhm, ik-ikke nog-noget." Svaret jeg. Han begyndte at stramme hans hold rundt om mig, så vi lå endnu tættere.
Mine øjne blev store. "Ø-øhm, Ju-jung-jungkook jeg tror i-ikke det her e-er en god ide." Sagde jeg. Han kiggede op på mig, jeg kunne se at han nød det. "Jimin." Sagde han. Jeg nikkede. "Det tror jeg skam heller ikke, men når der er en engel foran en er det svært at modsige." Sagde han.
Fuuuuuuuck! Jeg ligger her, med Jungkook i mine arme og ved at han er til drenge og får komplimenter fra ham. For at være ærlig, vil jeg ikke sige at jeg ikke kan lide det.
Jeg kiggede ned på ham igen, også at han havde lagt hans hoved på min mave.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Forstil dig noget i denne her stil)
Han er så freaking cute! Wait, hvaaad? Nej, Jimin, bare nej.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Det er sådan Jungkook ser ud)
Jeg ved ikke hvorfor men jeg har et svagt punkt for Jungkook. "Du stirre." Sagde han drillenede og smilede skævt. Jeg begyndte at grine og slog ham blidt. Da jeg stoppet med at grine og kigget på ham blev det hele ligepludseligt seriøst.
Jeg stirrede dybt ind i hans øjne og han stirrede dybt i mine øjne også. Mit vejr begyndte at falde ned, indtil.... Han kyssede mig...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Det var et der varede 6 sekunder også trak han sig. Jeg kunne slet ikke nå at tænke, jeg lænede ind og kysset ham hvor han faktisk var i chok til at starte med men han kysset igen. Efter, 7 sekunder trak vi os. Jeg kiggede ned på ham.
Han smilede, jeg begyndte at smile også. "Hvorfor kysset du mig igen?" Spurgte han om. "Fordi jeg har svagt punkt for dig." Svaret jeg. "Så, når jeg kysser dig bliver det punkt svagere?" Spurgte han om.
Jeg smilede bare til ham. "Så, ved jeg godt hvad jeg skal gøre resten af mit liv!" Svaret han helt selv sikkert. Jeg grinede bare af hvor sød han var. "Men så må jeg spørger først. Vil du være min kæreste?" Spurgte Jungkook mig om.
Jeg tog mine hænder hen på hans kinder og kysset ham som et 'ja'. Han blev helt vildt glad. "Men, de andre må ikke vide noget." Sagde jeg. "Hvorfor ikke?" Spurgte han. "Det er jo ret hurtigt." Sagde jeg. "Ja, men vi må jo ikke holde hemmeligheder for hinanden." Svaret Jungkook. "Vi kan ryge ud hvis vi holder sådan en stor hemmelighed skjult." Sluttet han.
Jeg kiggede lidt fjernt, jeg kiggede tilbage på ham. Jeg krammet ham. "Kan vi ikke sove videre, er stadig træt." Spurgte jeg. "Okay." Svaret han.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jungkook lagde hans arm rundt om mig, hvor vi så faldt i søvn lidt efter.
________________________________________________________________________________ Øhm, her fik du et kapitel til. Hehe, med Jikook;) Skal jeg tilføje flere ships hen ad vejen, eller hvad syntes i?<3
