Det her er min anden Fan Fiktion!
Den handler om denne her pige ved navn '???' (Det finder jeg ud af) og hun bor i Seoul, sammen med hendes hun 'Thea'. Hun har haft Thea lige siden hendes mor og får gik bort. Men hvad sker der så, når der kommer 7...
Vi lige kommet hjem så jeg stod i gangen og skyndte mig at tage sko og jakke af uden at rigtig skade min hånd.
Da jeg gjorde det løb jeg forbi Hoseok og Yoongs og op mod Jimin. Jeg løb ind på værelset og så han stadig lå og 'sov'.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg gik stille hen til ham og satte mig ned ved siden af ham. "Jimin, jeg elsker dig." Sagde jeg og kysset ham på munden forsigtigt.
Jeg fjernet mig fra Jimin og satte mig op og kigget ned på ham.
Jeg begyndte selv at blive træt så jeg lagde mig ved siden af ham. Der er nok plads til os begge. Jeg lagde min arm forsigtig rundt om ham og faldte i søvn. —————————————— JIMINPOV' ------------------ Jeg vågnede stille. Da jeg vågnet var jeg meget svag. Jeg følte mig syg. Jeg kigget til min side, og så Jungkook ligge og sove.
Jeg tog min arm og skubbet til ham så han vil vågne men jeg var for svag så jeg kunne ikke vække ham. Jeg kunne dårlig nok bævege mig, men jeg prøvet igen og vækket ham.
Han kiggede forskrækket på mig. "J-jung, je-jeg føler mig sy-syg." Sagde jeg svagt. "Jimin!" Sagde han og sprang op af sengen, han lagde sig ned og kysset mig hårdt på munden i noget tid.
Jeg kiggede ham i øjene. "Hjælp mig, jeg er svag." Sagde/hviskede jeg til ham. "Oh, Jimin.. Er du sulten, skal jeg hente noget mad eller drikkelse?!" Spurgte han. "Begge dele." Hviskede jeg. "Okay! Jeg henter noget Ramen!" Sagde han.
Han løb ud af værelset og ned i køkkenet. —————————————— JUNGKOOKPOV' --------------------------- Jimin sagde at han følte sig svag og syg. Han har ikke fået noget at spise eller drikke i mange timer. "JIN!" Råbte sagde imens jeg løb ud i køkkenet. "Hvad er der, kookie?" Sagde han imens han kom gående ud i køkkenet. "Kan du please lave Ramen til Jimin, han føler sig svag og syg." Spurgte jeg.
Jeg begyndte at fylde et glas op med vand. "Jo, kan jeg godt." Svaret Jin. "Okay, tak." Svaret jeg og han gik i gang med at lave nudler. Jeg løb op til Jimin.
Jeg gik stille ind. "Jimin?" Spurgte jeg og gik ind i rummet. Han kigget langsomt hen på mig.
Han så ked af det ud. "Elsker du mig?" Spurgte han. Jeg gik hen til ham og satte mig ned på sengen og tog hans hånd i min. "Hvorfor spørger du om det?" Spurgte jeg roligt.
Jeg så nogle tåre ryge ned ad hans kind. "Det føltes ikke som om du elsker mig." Sagde han. "Jimin. Jeg holder meget af dig, og i den tilstand du er nu.. Der er det ikke det du skal spekulere over." Sagde jeg imens jeg klemte hans hånd i min.
Jeg kigget ham i øjnene. "Jeg elsker dig Park Jimin." Sagde jeg og han begyndte at græde mere. Jeg lænede mig ned og krammet ham. Jeg gjorde mit bedste for ikke selv at græde.
Han krammet ikke mig tilbage og det undrede mig lidt. "Jimin?" Spurgte jeg. Jeg fjernet mig langsomt og kiggede ham i øjnene. "Undskyld." Sagde han og græd mere.
Jeg kigget underligt på ham. "Jeg tror.. Vi skal tage en pause.. Det er bedre for vores begges helbred." Sagde han og græd. "Nej! Det sker ikke!" Udbrød jeg. "Gguk, jeg er ked af det.. Men jeg syntes vi skal stoppe legen imens den er god." Sagde han og kigget den modsatte vej end mig.
Hardendrengjegelsker, ligeslåetopmedmig? Spurgte jeg mig selv. Tårene begyndte at trille ned ad mine kinder. "Hvis det vil gøre dig lykkelig.. Så går jeg bare." Sagde jeg og vendte mig om. "Hvorhen?" Spurgt han. "Nu kan de andre jo ligeså godt passe på dig.." Sagde jeg og gik ud fra værelset.
Jeg gik ind på mit eget og fandt min kuffert og begyndte at pakke alle mine ting ned. Jeg vil ikke sige farvel så jeg sne mig ud af vinduet og hoppet ned på jorden også gik jeg. —————————————— JIMINPOV' ------------------ Jeg gik ud af sengen og gik ned. "Ha-har nogle set ggukie?" Spurgte jeg. "Jimin!" Råbte Namjoon og kom løbende hen mod mig hvor jeg bogstaveligt faldt ind i hans arme. "Kan du hjælpe mig op til Jungkook's værelse?" Spurgte jeg Namjoon om. "Okay..?" Sagde han og hjalp mig op.
Jeg kigget på døren. "Jeg bliver herude." Sagde Namjoon. Jeg nikket og åbent døren til bare at se mit hjerte blive knust. Hanharforladtmig... Hanharforladtos...
Jeg faldt ned på gulvet og Namjoon kom løbende ind på værelset og så at alle Jungkook's ting var væk og ham selv. "Vi må fi-finde ham!" Sagde jeg. "Men du skal vidst først lige blive rask igen." Sagde Namjoon. "Okay, også bagefter finder vi Ggukie!" Sagde jeg.
