Det her er min anden Fan Fiktion!
Den handler om denne her pige ved navn '???' (Det finder jeg ud af) og hun bor i Seoul, sammen med hendes hun 'Thea'. Hun har haft Thea lige siden hendes mor og får gik bort. Men hvad sker der så, når der kommer 7...
Drengene sad inde hos mig, de var lige kommet. Jeg troede helt de havde glemt mig. Jeg blev faktisk rigtigt ked af det, jeg blev virkelig glad da Suga kom ind til mig.
Jeg sad og snakket med drengene, om drengeting. "Hvad så, Tae. Har du set nogle sød pige for nylig?" Spurgte J-Hope og løftet øjenbrynene med et skævt læbesmil. "Aish!" Sagde jeg og slog ham på armen og smilede.
Han tog sig til armen. "Ouch!~" Sagde han. "Så, det vil sige at du ikke har set, eller mødt en pige?" Spurgte Namjoon drillende. "Nope, ikke endnu." Sagde jeg og lavet det der ansigt.
Ουπς! Αυτή η εικόνα δεν ακολουθεί τους κανόνες περιεχομένου. Για να συνεχίσεις με την δημοσίευση, παρακαλώ αφαίρεσε την ή ανέβασε διαφορετική εικόνα.
Vi begyndte at grine, tiden fløj afsted da vi bare sad og hygget. Jeg lagde mærke til at Jungkook ikke har sagt så meget. Jeg kiggede hen på ham med bekymringer, jeg lagde mærke til noget underligt ved ham.
Jeg kunne se at han ikke følte sig tilpas.
Jeg lod det ligge i lidt tid. "Hvad så med dig Jungkook, har du mødt en pige eller sådan noget?" Spurgte jeg og lavet det samme ansigt igen. Jeg spurgte for at få ham opmuntret, men så at det faktisk gjorde ham endnu mere utilpas.
Jeg kiggede undrene på ham. "Kookie? Hvad er der?" Spurgte jeg. Alles øjne blev rettet mod ham. Han kiggede på os andre sådan rundt.
Ligepludseligt rejste han sig op, og gik ud af lokalet. Jimin skyndte sig også at rejse sig op og følge efter imens han kaldte efter ham.
JIMIN' POV
_____________________________________
Jungkook har været sådan her det meste af dagen, der er noget han ikke fortæller os men ikke mindst mig. Jeg ved ikke hvad der sker med ham. Jeg har ikke set ham sådan her før. Han rejste sig op fra hans stol og næsten løb ud af lokalet.
Jeg kunne ikke være hurtigere med at komme op, også efter ham. "JUNGKOOK! VENT!" Råbte jeg på vej ud af døren. Da jeg løb ud af døren noget jeg lige at se hvilken retning han løb hen. Jeg løb så efter. "JUNGKOOK!" Råbte jeg.
Jeg løb så hurtigt jeg kunne efter ham. Jeg presset mig selv til at løbe hurtigere, så jeg var LIGE bag ham. Han drejede ind til en gyde af en eller anden art. Jeg drejede så også rundt om der, hvor jeg så ham helt færdig ligge nede på jorden.
Jeg løb direkte hen til ham. "JUNGKOOK!" Skreg jeg. "Jungkook! Er du okay?!" Sagde jeg imens jeg også væltede ned og fik lagt hans hoved i mit skød så jeg kunne holde rundt om ham. Det første jeg tænkte, var nemlig at han måske var syg.
Han lå og græd og det fik mig til også at græde. "Seriøst, kook! Hold op med at græde!" Udbrød jeg. Min stemme knækket fordi jeg var så ked af det. Han vil bare ikke stoppe. Jeg tog min ene hånd og fjernet hans tåre.
Jeg tog så derefter hånden og tørret mine øjne. "Kooks, vil du snart fortælle mig hvad der forgår?" Spurgte jeg ham knust. "Jimin, jeg undskylder begrund af at jeg har gjord dig så ked af det." Sagde han, og fjernet en af mine tåre der trillede.
Jeg kiggede ned på ham. "Vil du så ikke nok være sød at fortælle mig hvad der sker?" Spurgte jeg.
____________________________________
JUNGKOOK' POV
Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle ham det. Jeg mener, det skulle jeg jo på et tidspunkt. Jeg stoler på Jimin. Men jeg er bange for at vores venskab bliver ødelagt. "Jimin..." Hviskede jeg. "Hvad så, kooks?" Spurgte han.
Jeg kiggede op på ham. "Jimin, det er en hemmelighed." Startede jeg. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige eller fortælle den. Det er den største hemmelighed jeg nogensinde har haft." Forkalret jeg ham.
Der trillede en tåre ned ad min kind. Jeg fjernet den hurtigt igen. "Du må kunne forstå selvom du ikke ved hvad det er, at det er ret svært for mig at sige den. Det er kun mig og mine forældre der kendes ved den." Sagde jeg.
Jeg brugte lige noget tid til at tænke over hvordan og hvornår jeg skulle fortælle den. "Jeg fortæller den, når jeg er klar og vi alle er samlet." Svaret jeg ham så. "Okay, kooks." Sagde han og smilede.
Jeg rejste mig op fra hans skød og hjalp ham derefter også op. "Kook?" Spurgte han. "Hvad så?" Spurgte jeg. "Må jeg komme op på din ryg?" Spurgte han. "Så pyt da." Sagde jeg og bukket mig ned, så han kunne hoppe op på den.
Mig og Jimin var på vej hen til de andre igen. Jimin begyndte at knurre sig tættere ind til mig. "Ji, hvad sker der for dig ligepludselig?" Spurgte jeg sarkastisk. "Jeg kan bare godt lide at kramme." Svaret han. "Ja, okay." Svaret jeg og grinte.
____________________________________
Vi var henne ved hospitalet. Mig og Jimin havde pjattet, der var mange der havde kigget underligt på mig og Jimin. Vi ignoreret dem. "Du bliver nødt til at hoppe ned." Sagde jeg. Han gjorde som jeg havde sagt.
Vi gik ind i hospitalet og hen til Tae's værelse. På vejen havde jeg tænkt over noget. "Min, du kan bare gå hen til Tae. Jeg kigger lige hurtig forbi Kristina." Sagde jeg. "Okay." Sagde han med et smil og gik ind til Tae.
Jeg gik videre indtil jeg fandt Kristina's værelse. Jeg gik ind til hende. "Når, hej Jungkook." Sagde hun. "Halløj." Svaret jeg. Jeg gik ind og satte mig på stolen ved siden af hende. "Øhm, ja ser du." Startede jeg med. "Jeg har en hemmelighed, en meget stor en." Forsatte jeg.
Hun kiggede koncentreret. "På et tidspunkt skal jeg fortælle drengene det, men jeg ved ikke hvordan og om jeg tørre." Sagde jeg og kigget hende i øjnene. "Lysten til at fortælle mig hvad hemmeligheden går ud på?" Spurgte hun.
Mit hjerte begyndte at hamre. "At jeg er til begge køn." Fik jeg sagt. Hun sad med store øjne i starten, men lagde mærke til at det kunne tages forkert så hun gjorde hendes øjne normale. "Var det, det?" Spurgte hun.
Jeg kiggede op på hende med forvirring i øjnene. "Ja, det var og jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle det til drengene." Sagde jeg. "Jungkook." Startede hun med og tog min hånd. "Bare fortæl dem det. Det skader ikke, de vil holde ligeså meget af dig som de allerede gør." Sagde hun.
Jeg kiggede ned i jorden. "Men, jeg bange for at det vil ødelægge vores venskab." Svaret jeg. Hun holdt strammere rundt om min hånd. "Hvorfor skulle det, det? Giv mig en god grund." Sagde hun. Jeg løftede bare på mine skuldre. "Nej se, selvfølgelige vil de ikke det." Svaret hun.
Jeg rejste mig op. "Tak!" Sagde jeg. Jeg spurtet ud af værelset også hen til drengene. Jeg løb ind af døren. "Jungkook!" Udbrød Namjoon. "Ser ud til at du er i bedre humør." Svaret Jimin.
Jungkook gik hen og tog hans plads på stolen. "Drenge, der er noget jeg bliver nødt til at fortælle jer." Sagde jeg og skiftet fuldkommen humør. "Hvad så?" Spurgte Taehyung.
Uanset hvor meget jeg pressede mig selv ville ordene ikke ryge ud. Jimin lagde hans hånd på ryggen af mig og agede den. "Det er en ting, som kun mine forældre ved. Det var noget jeg fandt ud af da jeg var 13år." Sagde jeg. "Jeg er til...begge..k-køn." Sagde jeg og begyndte at græde.
Jimin rejste sig op og kom hen og krammet mig. Jeg rejste mig op, så jeg kunne holde bedre rundt om ham. "Jeg undskylder meget!" Græd jeg. "Hvad er der at undskylde for?" Spurgte Suga. "Det hele, der var noget jeg fandt ud som 13 årig." Sagde jeg.
Jeg følte min krop blive svag. "Jimin." Var det sidste jeg sagde før jeg faldt.
