Let it Snow

1 *Ankomst

D. 1 december Fredag.

"Lorte sne" siger jeg og kæmper mig igennem det meter høje sne. Jeg er lige ankommet til Norge, hvor jeg skal være i en måned.
En sort bil er kommet for at hente mig. Vi skal køre i knap en time da vi skal helt op til Nordnorge. Deroppe hvor der er skide koldt. Så det bliver en jul som alle andre. Åndssvage og kolde.

Vi parkerer foran en stor villa med to etager. Jeg skal bo ved en norsk familie. Jeg har fået at vide der bor en på min egen alder. Så bliver det da ikke helt kedeligt.
Da jeg træder indenfor, er jeg allerede klar til at gå igen. Der er jo julepynt alle vegne. Jeg sukker. På alle andre punkter er jeg en god pige eller rettere sagt var.
En dame med et varmt smil og mørkt hår kommer ud for at give mig en krammer L"Goddag jeg er Lisette" siger hun glad, en mand kommer ind "Goddag jeg er Hans" siger han. De byder mig indenfor. Inde i stuen sidder to drenge, jeg hilser ikke på dem da de er på min alder og det simpelthen bare vil være mærkeligt "Det er vores søn og hans kammerat" siger Lisette og smiler, jeg nikker, men altså seriøst hvem siger kammerat?!

Lisette viser mig mit værelse det er meget stilrent og fint. Hvide vægge en dobbeltseng og et tøj stativ, et stort vindue og nogle billeder. Jeg kigger så desværre hen på en væk og ser der hænger julelys. Jeg sukker, og smider mig i sengen.
Hans har været oppe med mine ting som jeg er igang med at pakke ud. Jeg har ikke sagt et eneste ord endu, men seriøst hvad er der at sige. Hvis det fortsætter sådan her med det julehalløj tror jeg altså jeg bryder sammen.
Jeg kan virkelig ikke klare det, det vækker dårlige ting frem. Minder jeg helst gerne vil have ud af mit hoved. Jeg fælder en lille tåre men tørre den væk med lynets hast. Jeg græder ikke. Mit værelse er nu indrettet, men jeg har altså pillet julelysene ned. Det blev bare for meget.
Jeg tager en grå sweater på da jeg begynder at fryse, ellers har jeg bare et par sorte jeans på og nogle hvide ankelsokker. Jeg hører skridt på trappen, men tænker ikke nærmere over det før de to drenge går forbi udenfor min dør, jeg løfter hovedet og kigger.Vent, vent den ene af dem der var han ikke ham der Martinus fra det der popband? Eller er det bare mig der er ved at få juleinfluenza?
Jeg har fået pakket alle mine ting ud, så jeg er nu på vej nedenunder. Da jeg kommer nedenunder dufter der bare af flæskesteg i hele huset. Så jeg gætter på vi skal have flæskesteg, jeg har intet imod julemad det smager jo pragtfuldt.

Nedenunder kan jeg se de endu ikke har fået et juletræ. Jeg sætter mig i sofaen og kigger ned i min mobil (iPhone 6s) og sender snaps til mine venner i Korea og Finland. Jeps jeg har været vidt omkring, men aldrig hjemme ved mig selv siden 2015, men det er ikke noget jeg snakker om.......
Jeg kan se at den dreng der lignede Martinus eller Marcus drengen er gået. For ham jeg formoder er Lisette og hans'S søn kommer ned af trapperne, jeg kigger op fra telefonen. Han drejer ind i køkkenet og kommer tilbage igen. Han sætter sig ved siden af mig "Såååååå, du må være den nye udviklingsstudent" siger han og kigger på mig, jeg nikker og slukker telefonen "Jeg er Johan" siger han og rækker hånden frem "Alma" siger jeg og tager hans hånd.

Johan og jeg snakker lidt. Det viser sig han går til fodbold og er ekstremt sød, og faktisk også en lille smule cute. Og så har de simpelthen den sødeste hund i verden den heder Chico og jeg eeeeelsker den. Og noget tyder på dine også elsker mig, da Johan kaldte på ham og klappede på sine lår for at signalere at den skulle hoppe op på ham. Hoppede den op på mig!

Lisette og Hans sidder og snakker om den årlige julefest der bliver holdt på gaden, mens Johan spørger ind til mig.
Jeg har overhovedet ingen anelse om, hvordan denne jul kommer til at gå.

Som nogle af jer måske har bemærket, så er dette to julekalendere i en bog. Let it snow 1 og 2.