Let it Snow

5* Jesus Christ

5 december 2017, Tirsdag.

Johan den skiderik kom springende ind i min seng her i morges. Han skreg kyllingelyde. Så jeg nærmest sprang en halv meter op i luften.
Jeg sendte ham dræberblikket.
Og han grinte bare, han er mega led. Og jeg er mega fornærmet, jeg har brug for min søvn. Min dejlige skønheds søvn. Der gør jeg ikke bliver morgensur, ligesom jeg jo så er nu. Og når jeg er gnaven så er jeg ikke sjov.

Jeg finder et par løse sorte bukser og tager en rød hoodie.
Nedenunder sidder Lisette endelig roligt ned og spiser et velfortjent måltid. Johan sidder bare og smiler da han ser mig, og blinker med det ene øje. Jeg kigger muggent på ham, og skovler min morgenmad ind, Lisette snakker om at hun måske vil bage peberkager idag "Men jeg tror ikke du kan være med Alma, da du skal undervise Gerd-Annes søn o-" men hun stopper da Johan sputter det mælk ud han lige har drukket ud over det hele.
Han laver store øjne, Hans er igang med at tørre mælk væk fra ansigtet.
"Johan altså" siger Lisette og sukker "Sagde du Gerd-Annes søn?" Spørger Johan
"Ja, min skat og hent lige en klud og tør det her op" svarer hun og peger på bordet. Johan sukker og mumler et eller andet før han rejser sig.

Jeg går alene til skole da Johan skulle hente noget inden. Så det er bare mig.
Lonely Forever.

Jeg går på skolens gange, der er støjende elever overalt. Jeg maser mig igennem mængden, jeg kæmper for at finde Naja, men seriøst man skulle tro hun var usynlig.
Jeg var lige ved at give op da hun som sædvanlig fandt mig.
Typisk

"Og jeg kan bare overhovedet ikke finde den rette kjole, og så er der håret" seriøst Naja kan snakke om den julefest "Og hvad nu hvis jeg ikke får en date, hvis jeg ikke har en at følges med, og hvis jeg ikke får det hyggeligt. Hvad nu hvis jeg ikke engang kommer med" hun tager sig frustreret til hovedet "Ved du hvad jeg tager ikke med!" Siger hun jeg himler med øjnene. "Naja, tag dig sammen du skal med du har snakket om det så længe jeg har kendt dig, så fire dag!" Siger jeg
Jeg begynder at gå. Jeg går over til mit skab, men en stor idiot står lige foran det, har i gættet hvem?
Måske, men hvis i ikke har kan jeg med 'glæde' fortælle hvem
Selveste Martinius Grimersen!!

"Hvaså smukke" siger han og smiler, bvadr "Hvis du lige ville flytte dig" siger jeg sødt "Hvad hvis jeg ikke vil?" Siger han og smiler flirtende "Så bliver jeg jo nød til at stikke dig en flad i dit uuutroooligt smukke ansigt" siger jeg sarkastisk. Hans smil blegner lidt, men han bliver stående. Så jeg opgiver og vender mig om og går.
Den dreng er sgu irriterende!

*********

Endelig er skolen slut, jeg skal hjem hvorefter Gerd-Anne kommer over med sin søn. Jeg har ikke snakket med Johan hele dagen da vi ikke har timer sammen om tirsdagen.

Jeg er endelig hjemme. Jeg har sat mig på mit værelse. Mit hår hænger i en løs knold. Jeg finder nogle sangtekster frem som jeg har skrevet og kigger på dem. Jeg piller lidt ved min guitar som normalt står i skabet så ingen skal se den. Jeg finder en blyant og begynder at skrive nogle notater, stikord og ideer til vers.
Lisette kommer ind "De er her nu" siger hun og smiler. Jeg ligger guitaren fra mig og bevæger mig nedenunder. Der dufter dejligt af peberkager.
Jeg kan høre Lisette byde dem indenfor. Gerd-Anne kommer indenfor med en dreng bag ved sig, det er spøjst han ligner lidt....
Åhh nej! Selveste Martinius Grimersen!

HELP ME! Han ser overrasket ud da han ser mig, men smiler så. Jeg sukker, men smiler så for Lisettes skyld. Ellers kan jeg godt sige jer jeg var skredet for længst. " Hej med dig" siger Lisette og giver Martinus et kram. Jeg får fremskaffet et lille "hej" ellers ikke mere. Tænk at jeg skal hjælpe Martinus.

Martinus går med mig ovenpå. Han sætter sig i min seng og sætter sig til at rode med mine sangtekster "Lad være med det!" Siger skarpt, da jeg hører han skramler med mine papirer "Rolig" siger han med sin pisse irriterende stemme "Hvorfor er du her overhovedet?" Spørger jeg opgivende og vender mig mod ham. Han kigger på mig "Det ved du godt, jeg skal have hjælp" siger han og blinker "Jesus Christ"siger jeg og sætter mig opgivende i sengen "Hvad skal den handle om?" Sukker jeg

********

Vi har nu snakket i to timer. TO TIMER med fucking Grimersen.
Han er stadig en nar, men jeg håber at se en ny side af ham. Hvis det kan lades og gøre. Det er jo umuligt at hjælpe den dreng, han skal have hjælp. Han ved jo overhovedet ikke hvad den skal handle om. Vi har snakket og snakket. Jeg har forslået så man skulle tro mine øjne ville falde ud. Vi er endelig gået igang med melodien. Den er egentlig blevet ret god. Vi har aftalt at vi arbejder på den hver anden dag, så R.I.P mig

Han tager endelig hjem og jeg smider mig på sengen. Jeg ser lidt på det vi har fået lavet det er ret godt. Bare han ville ændre personlighed, så tror jeg godt jeg vil kunne klare det her.

Johan er endelig kommet hjem "Hvordan gik det med Gunnarsen?" Spørger han og smiler drillende "Hva....Hvor.. Hvordan vidste du..." spørger jeg forvirret "Jeg ved godt at Martinus er Gerd-Annes søn, hvorfor tror du ellers jeg kastede mælk op ved morgenmaden" siger han og griner. Jeg dukker bare og giver ham fingeren. Smider mig tilbage i sengene og går ind og ser Netflix, jeg finder Friends og hygger mig.

Vi kom næsten op på 1000 ord!

Er stadig syyyyyg!❤️☹️

I Wish You a merry Christmas🎄🎅🏻