Let it Snow

2*Everyday

2 december 2017 .Lørdag

Jeg vågner ved en irriterende lyd af et vækkeur.
Kort bonus info, jeg skal som noget nyt starte i skole. Jep. I en norsk skole lige her i Trofors. Fordi vi får jo alligevel ferie den 20 december , så Lisette og Hans tænkte jeg ligeså godt kunne starte i skole, altså bare som udviklings student, og skal være der i en måned og bare sådan 'prøve' at lære noget. Og som noget nyt skal starte i skole her om lørdagen. EN LØRDAG!, det er uretfærdigt!! Men vi får så længere juleferie så.....

Jeg tager mig et dejligt og kort bad og er ellers hurtigt i tøjet det bliver en par sorte jeans og Mørkegrøn sweater. Og en lille sølvhalskæde med en cirkel. Jeg tager mit Daniel Wellington ur på og går ellers bare nedenunder efter jeg har børstet tænder og redt hår. Nedenunder står Lisette og tager øreringe i, mens Hans binder sit slips, Johan er her ikke. Jeg tager den skål Lisette har stillet frem til mig.
Johan og jeg har aftalt at følges i skole så vi er nu på vej.
Der er julelys overalt på vejen det er temmelig overdrevent hvis du spørger mig, men det gør du jo selvfølgelig ikke.

Skolen er større end jeg havde forventet. Jeg finder kontoret, med lidt hjælp fra Johan. Jeg får et skema som er lidt anderledes end de andres, da jeg har færre timer.

Jeg banker på lokale 13 da jeg skal have Historie. Der kommer et kom ind. Jeg træder ind af døren og ser mig omkring Johan sidder på anden række, og smiler. Jeg vender blikket mod læren til min store overaskelse har hun nissehue på. Fedt en juleglad lære "Ohh, du må være den nye udviklings student, jeg er Fru Frandsen" siger hun og hilser pænt på mig "Jeg er Alma Thompson" siger jeg.
fru Frandsen viser mig min plads jeg kom til at sidde ved en pige ved navn Naja. Og eftersom hun har skrevet 'JUL' med store bogstaver på sit bord gætter jeg på hun også er julegal.
Vi fortsætter timen, og fordi det jo er jul bliver der afholdt juledag den 3-4 december. Så imorgen og i overmorgen.

Der er nu frikvarter og Johan kommer over "Alma vil du med?" Spørger han og smiler "Selvfølgelig" svarer jeg. Da Johan begynder at gå hvisker Naja "Hvor kender du Johan fra?" Og ser drømmende ud "Jeg bor med ham, jeg skal nok arrangere et møde" smiler jeg og blinker med det ene øje, Naja bliver knald rød i hovedet. Jeg små løber efter Johan, han er på vej ned til kantinen. Vi finder mad for mit vedkommende en kyllingesandwich og en vand. Johan tager en burger eller sådan noget.

Johan fører os ned til et bord, hvor der sidder en pige og to drenge. Jeg kigger rundt i kantinen, der hænger guirlander langs væggene. Og en lille oppustet julemand i det ene hjørne af kantinen. Tre ord: Gud hader mig.

Jeg har så fundet ud af at pigen ved bordet hedder Daniela, samt den ene dreng er en gut ved navn Sander,og den tredje dreng Bastian. Og så kommer dem alle skoler har. Fuckboys og bitches, hvad i nu vil kalde det.
De har deres 'eget' bord i kantinen.

Vores lærer Hr Simonsen har derop informeret om at der bliver afholdt et julebal, de 20 december. Dagen hvor vi får juleferie.
Så et julebal, jeg ved ikke lige hvordan jeg skal takle det, altså et er. Jo et bal, men samtidig er det et julebal. Så jeg skal nok lige tænke over det.

Klokken har nu ringet, og jeg er på vej hjem sammen med Johan. Jeg kan godt forstå Naja er lun på ham han er flot, sød og ikke en af de såkaldte fuckboys, og før i spørger nej jeg er ikke vild med Johan. Der holder en bil i indkørslen, det er ikke Lisette eller Hans' så det må være en der er på besøg.
Mig og Johan stiller skoene og går ind, der sidder en dame overfor Lisette, hun kigger væk fra damen og smiler til os. Hun vifter os hen "Hej unger" Siger Lisette "Alma" siger jeg og rækker hånden frem. Gerd-Anne tager den langsomt. Johan kender hende allerede, men hvordan aner jeg ikke.

Jeg tager nogle småkager og et glas mælk inden jeg går op på mit værelse. Jeg finde min computer frem (Macbook) og sætter en film på, Jeg elsker at synge med på sangene. Denne her gang ser jeg High School musical 2. En af mine yndlings!
Endelig! Vi er kommet til Everyday.
Og selvfølgelig synger jeg med:
//I kan starte sangen foroven//
"Once in a lifetime, means there's no second chance
So i believe than you and me
Should grab it while we can

Make it last forever, and never give it back
Its our turn, and im loving where we're at
Becuse the momenst really all We have.

Everyday of our lives
Wanna find You there, wanna hold on tight
Gonna run
While we're young and keep the faith
Everyday from Right now gonna use our voices
and scream out loud
Take my hand,
Together We Will celebrate, celebrate
Oh Everyday

They say that you should follow
and chase down what you dream
But if you get lost, and lose yourself
What Does is really mean?

Oh! No matter where we're going
It starts from where we are
There's more to life,
when We listen to our hearts

And becuse of you, I've got to strenght to start
Yeah, yeah, yeah!

Everyday of our lives
Wanna find You there, wanna hold on tight
Gonna run
While we're young and keep the faith.
Oh, everyday
From right now gonna use our voices
and scream out loud
Take my hand together We will celebrate

Ohh! Everyday
We're taking it back,
We're doing it here together
Its better Like that and stronger now than ever!

We're not gonna lose
Chause We get to choose!
That's how Its gonna Be

Everyday of our lives
Wanna find you there, wanna hold on tight
Gonna run
While we're young, and keep the faith, keep The faaaaiiith..........

Everyday of our lives
Wanna find You there, wanna hold on tight
Gonna run
While we're young, and keep the faith
Everyday
from right now, gonna use our voices
And scream out loud
Take my hand, together We Will celebrate

Ev'ryday
Live Ev'ryday
Love ev'ryday
Live ev'ryday
Love ev'ryday
Ev'ryday
Ev'ryday
Ev'ryday
Ev'ryday!

Everydaaaaaaaaaaaaaay......"

Jeg smider mig på sengen, jeg har altid elsket at synge. For når jeg synger kan jeg ligesom bare lukke mig inde i min helt egen lille boble, hvor alt er trygt og rart.
*bank* siger det og Lisette og Gerd-Anne kommer ind. Jeg slukker computeren og sætter mig op "Hvad er der?" Spørger jeg usikkert, Lisette smiler bare, Creepy? Det tror jeg nok lige! "Det er bare fordi vi hørte dig synge o-" siger Lisette, men jeg afbryder "Ej det må i altså undskylde hvis jeg sang for højt, jeg tror bare jeg blev revet lidt med"siger jeg og kigger nervøst på dem "nej, nej det er ikke det du synger fantastisk" siger Gerd-Anne smilende "Jeg vil spørge dig om du ikke kunne tænke dig at hjælpe min dreng med at skrive en julesang han skal synge. Jeg har nemlig hørt en sige at du er ret god til at skrive sange" siger Gerd-Anne og skæver mod Lisette "Du får selvfølgelig penge, men det er fordi han døjer med nogle problemer, og jeg tænkte nu når du sang så godt om du ikke ville hjælpe ham, lidt?" Siger hun glad. Jeg er i chok! I chok! Mig! Skrive en JULEsang, men jeg får penge. Jeg ved ikke rigtig "Må jeg tænke over det?" Spørger jeg, Gerd-Anne nikker kraftigt.

*******

Gerd Anne er taget hjem, men hvordan kunne Lisette vide at jeg er god? Hvilket jeg ikke syntes jeg er, men det siger alle jo. Og hvem Gerd-Annes dreng er og hvorfor han skal skrive en julesang? Og hvordan skal jeg overhovedet bære mig ad med det? Og hvad skal jeg svare til tilbuddet?

Alt det kører rundt i mit hoved indtil jeg langsomt flader i søvn......

Endelig.
Vi nåede helt op på 1350 ord. Det er jo CRAZY!
De andre kapitler bliver nok ikke så lange, men der skulle jo også sang i
Orv håber forresten i nød sangen!🎄🎅🏻❤️

I Wish You a merry Christmas!