Let it Snow

25* Næste år?

25 december 2017. Mandag.

Vigtigt besked i bunden:

Det er en helt igennem mærkelig følelse at stå og pakke ens ting sammen. Jeg står lige nu og folder alle mine ting og pakker ned i min kuffert. Jeg kigger op og kigger ud af vinduet. Sneen er stille begyndt at dale ned fra himlen.

Lisette vil køre mig ud i lufthavnen sammen med de andre. Marcus og Martinus sagde at de også ville komme.
Jeg kan slet ikke glemme det med Martinus igår. Inden jeg gik ind hørte jeg ham sige "Jeg elsker dig" og jeg kan sige jer jeg kunne have hvinet som en lille pige.

Køreturen er forfærdelig. Der er ingen der vil bryde stilheden der hænger som en tyk tåge over os.

Vi når til lufthavnen og der samler sig en knude i min mave. Jeg kigger tilbage mod Lisette, Hans og Johan. Jeg kan mærke jeg får tårer i øjnenes jeg vender hurtigt hovedet mod disken.
Jeg har fået tjekket billetter og det hele og venter nu bare på flyet. Vi sidder ved et bord nær der hvor jeg skal flyve. Hvilket vil sige Gate 17.
Jeg kigger op på uret og ser der er fem minutter til at jeg skal begynde at gå mod Gaten. Jeg begynder at blive nevøs for at Marcus og Martinus ikke kommer. Jeg rejser mig og det samme gør de andre og de får verdens største krammer. Da jeg når til Johan kan jeg simpelthen ikke holde tårerne tilbage. Han hiver mig ind i et stort kram "Jeg kommer til at savne sig" hvisker jeg "Jeg kommer også til at savne dig" hører jeg ham hviske tilbage. Jeg trækker mig "Få nu scoret hende. Lover du mig det?" Siger jeg. Han griner og nikker så "Det skal jeg nok" svarer han.

Jeg tager min håndbagage og vender mig om og går mod Gaten. Jeg fatter ikke at drengene ikke kom. Jeg kigger tilbage og vinker til de andre. Jeg er næsten henne ved Gaten da jeg hører en råbe "ALMA!" jeg vender mig straks rundt og løber direkte ind i Marcus' favn "Jeg troede ikke du ville komme" hulker jeg "Selvfølgelig kom jeg" trøster han "Jeg kommer til at savne dig!" Siger jeg.
Jeg kigger efter et par minutter kigger jeg spørgende på mig "hvor er han?" Spørger jeg. Marcus sukker og kigger ned i jorden "Han kommer ikke, han skulle være sammen med-.." Marcus stopper med at tale og overvejer om han skal fortsætte. Jeg nikker til ham "Han er sammen med hans flirt" siger han hurtigt. Det hele kommer som et chok for mig "undskyld Alma, men han er altså ikke noget for dig. På den seneste tid har han været det mest egoistiske menneske, og jeg ved jeg vil komme til at sige det her mange gange, men han er ikke god nok til dig" siger han og smiler. Jeg smiler også. Jeg vidste Martinus ville spilde sin sidste chance, men ved i hvad jeg har Marcus, og han er bedre end hundrede Martinus'er. Ihvertfald som ven.

*******

Lige nu sidder jeg i flyet. Jeg kigger ud over den sky dækkede himmel. Det her har været den bedste tur, jeg kunne drømme om, og hvem ved måske kommer jeg tilbage næste år?

SLUUUUT!!❤️
NYHED!! (Vigtig besked)
Der kommer også en julekalender om Alma næste jul, hvor vi skal følge Almas næste tur til Norge!

Jeg er dybt taknemmelig for at i har gidet at læse min historie. Jeg elsker jer utrolig meget.

Jeg håber i vil gå ind og læse min anden fan fiktion. Ellers er der nok ikke andet, end at jeg håber i har haft en fantastisk juleaften!

I wish You a merry Christmas.