Let it Snow

12* Hjææælp!!!

12 december 2017. Tirsdag

Jeg trillede nærmest ud af sengen i morges og hele vejen rundt i huset.
Jeg er stadig dårlig, men knap så meget som igår. Jeg sidder nede ved morgenbordet og spiser morgenmad. Vi hentede ikke juletræ igår så det tror jeg vi gør idag.

Jeg trasker nu til skole. Der er stadig meget sne, men ikke så meget som igår og i søndags. Jeg holder alligevel en hånd op foran ansigtet da jeg ikke skal risikere noget.
Jeg er lettet da jeg træder ind på skolens grund og ind i den varme bygning. Flere elever er gået i skole kan jeg se. De er ihvertfald også dækket af sne. Jeg får børstet set hele af mig og går ind i klassen. Jeg skulle have været underviser ved de små igår, men da jeg var syg var det lidt svært.

Timen er startet og vi har matematik.
Hvilket er rimelig kedeligt, men jeg følger alligevel med. De sidste 10 minutter af timen snakker alle om julefesten, men jeg sidder og kigger ud af vinduet "hvad tænker du om det Alma?" Siger min lærer. Jeg vender hurtigt blikket mod læreren. Og aner overhovedet ikke hvad jeg skal sige "At julen er noget lort" siger Zara og griner. Jeg kigger ned i bordet. Hvordan ved hun det? "Hold nu bare kæft Zara" siger en stemme. Jeg kigger langsomt op da jeg genkendte stemmen som Martinus'
Jeg smiler et lille smil for mig selv.

Jeg sidder nu i kantinen og hører på to papegøjer. Der plaprer løs om alt muligt fucking ligegyldigt.

Endelig har fri! Det var på tide.
Jeg går hjem end musik i ørerne da to kommer gående op til mine to sider. Johan og Martinus. Jeg sukker, men går alligevel videre sammen med dem.

Vi låser os ind og jeg sætter mig i sofaen med min computer. Jeg skriver lidt på en stil omkring Norge. Jeg har skrevet en stil for hvert land jeg har været i.
Lige pludselig kommer jeg til at jeg skal skrive en sætning på norsk "Johan!" Råber jeg "Hvaaaaad!" Kan jeg høre ham råbe tilbage "Jeg har brug for hjææælp!!!" Råber jeg. Ja det er et sjovt lille forhold vi har fået skabt os. Jeg kan høre skridt på vej ned af trappen.jeg forventer at se Johan, men istedet er det Martinus der sætter sig ved siden af mig.
"Naja ringede til ham, og du ved jo hvordan de to har det" siger han grinende "når hvad skal du bruge hjælp til?" Spørger han, jeg kigger på mit papir "jeg skal skrive 'Jeg elsker sne, det er derfor jeg elsker vinter og jul' på norsk " siger jeg intet af det der er rigtigt.
Martinus ser på det og nikker så.

Martinus er gået op. Og jeg er færdig med min opgave. Jeg hørte ham mumle noget inden han gik, men hørte ikke præcist. Hvad han sagde.
Jeg sidder nu på mit værelse. Jeg rejser mig og går over og kigger på teksterne vi har skrevet. Jeg ser at der er blevet ændret noget. Jeg kigger på teksten og ser et rigtig flot stykke arbejde fyldt af følelser. Har Martinus ændret det?

Undskyld for kort afsnit!
Har haft håndbold idag. Så er rimelig presset.
DANMARK TABTE TIL SVERIGE!❤️☹️

I wish You a merry Christmas🎄🎅🏻❤️