{Afsluttet/ Julekalender 2017 }
Alle elsker jo julen, eller alle undtagen Alma Thompson. Hun hader julen. Hun har ikke kunne lide den lige siden hun blev sendt bort af hendes forældre for to år siden den 24 december.
Hun har derfor været udviklingss...
Jeg vågner ved at det banker på fordøren. Jeg rejser mig langsomst og forsigtigt fra sofaen så jeg ikke vækker Naja og Johan der forresten ligger i ske, hvilket er fucking cute! Jeg griber lige min telefon, men da mine fødder rammer det kolde gulv isner jeg. Jeg har mit Calvin Klein nattøj på. Jeg tager et hurtigt billede af turtelduerne, og smutter ud for at åbne døren. Jeg åbner døren og ser Marcus? Nå, Whatever "Marcus, hvad vil du?" Spørger jeg og gnider mig lidt med bagsiden af hånden, ved mit øje. Da jeg er motherfucker træt. "Jeg ville egentlig bare sige at vi holder fest ovre hos mig og Martinus iaften" siger han og smiler.
Jeg ligger billedet af de to turtelduer ind på min my story,og æder min morgenmad. Naja er endelig vågnet, hvilket relaterede i at Johan også vågnede. Jeg skyndte mig ovenpå så de ikke lagde mærke til mig.
Jeg fandt mit sygt flotte outfit til i aften, men til løbet af dagen hoppede jeg bare i et par Nike-leggings og en hvid top. Jeg redte mit hår. Nedenunder er tv'et tændt. Så de sidder sikkert og der tv. Jeg går ind til dem og da telefonen ringer i køkkenet er jeg jo nødt til at rejse mig da ingen af de dovne pensionister ovre i sofaen gad. Jeg tager den "Hallo, det er Alma" siger jeg som en refleks "Hej Alma, det er mig Lisette, jeg er i Sverige da vi har messe, her ovre og Hans er i Oslo og er der indtil imorgen aften. Bare så i ikke bliver bekymret" siger Lisette "Okay, Tak. Vi ses" siger jeg og ligger på.
Jeg kommer gående ind i stuen da noget slår mig "Hov, ja, Naja og Johan vi skal til fest hos Marcus og Martinus i aften" påpeger jeg.
*******
"Avvvv!" Skriger jeg da Naja fucking torturere mig på det groveste "Slap af tøs" siger hun opgivende. Hun er ved krølle mit hår, men ifølge mig er det, det rene totur. Jeg sender hende et irriteret blik og surmuler. Vi har begge mørkegrønne kjoler på. Da jeg fik at vide af Marcus at det godt må være julet. Så vi blev enige om mørkegrøn
Najas Outfit:
Йой! Нажаль, це зображення не відповідає нашим правилам. Щоб продовжити публікацію, будь ласка, видаліть його або завантажте інше.
Almas outfit:
Йой! Нажаль, це зображення не відповідає нашим правилам. Щоб продовжити публікацію, будь ласка, видаліть його або завантажте інше.
Jeg retter lidt på min kjole og ser mig selv i spejlet. Jeg ser rent faktisk godt ud? Jeg kigger på Naja og smiler.
Vi går arm i arm hen til Marcus og Martinus hus. Man kan allerede høre musikken strømme ud og se folk der ligger i hækkene og prøver at sluge hinanden jeg kigger på Naja og hun ser helt, er det forkert at sige liderlig? Ud. Jeg har aldrig set hende sådan her, men altså det er stadigvæk Naja. Vi kommer op til fordøren og træder ind, en stærk luft af alkohol fylder mine næsebor. Inden for danser folk rundt på borderne heldigvis er der ikke nær så mange der er ved at sluge hinanden, men der er piger der virkelig giver den maks gas på det dirty.
Mig og Naja finder baren og Naja bestiller en drink og det samme gør jeg, jeg kan se Naja allerede er begyndt at kigge efter nogle.
Jeg ser mig vender hovedet og da jeg kigger tilbage til det sted hvor Naja stod er hun væk? Nå, hun er sikkert ude at lede efter Johan Og ganske rigtigt, ser jeg to minutter efter et par der står og vold snaver. Gæt hvem? Naja og Johan! Johan begynder at hive op i kjolen på Naja. Jeg går forbi dem, men imens jeg passerer dem hvisker jeg "Find et værelse" Jeg smiler for mig selv og gæt en gang, da jeg kigger tilbage ser jeg dem begge to på vej op af trappen. Gad vide hvorfor? Hehe.
Jeg er nu klemt ind mellem en masse mennesker. Jeg ser mig omkring og får øje på en lille gruppe der hænger ud i sofaen. En af pigerne er ved at lave lapdance på en dreng og de ser ud til at nyde det begge to. Jeg kigger lidt nærmere og ser at drengen er Martinus?! Ligepludselig vender pigen ansigtet mod ham og han tager sin hånd bag hendes nakke og begynder at snave hende. Pigen sidder nu oppe på Martinus' skød og de har ansigterne begravet i hinandens.
Da de endelig holder op. Ser jeg at pigen er Zara fucking Larsen. Så det har hele tiden været Zara han har været vild med, og jeg som var så fucking dum at tro det var mig. Lille dumme mig som troede der i det mindste var en der holdt af mig. Jeg tog fejl. De smiler begge til hinanden, og Zara ligger hovedet på Martinus' skulder, Martinus kysser hende blidt i håret. En enkelt tåre sætter sig i min øjenkrog, men jeg vender om og tører den væk med en irriteret bevægelse. Jeg hader den dreng, jeg hader ham, Jeg hader mig selv for at have været sådan et fjols, og jeg hader kærlighed.
Jeg sætter mig irriteret ned på en af gyngerne i haven og begynder at gynge en lille, lille smule, bare lige så jeg lige vipper lidt. Jeg kigger ned på mine hænder, jeg nåede heldigvis at gribe min jakke inden jeg gik ud. Så jeg fryser ikke så meget.
Tænk at jeg kunne være sådan et egoistisk lille fjols, der for engangs skyld troede der var nogle der gad mig. Jeg ser stadig ned på mine hænder og mærker tårerne presse på. Jeg gider ikke kæmpe imod dem lige nu så de for frit fald "Hvorfor skal livet også være så fucking svært for mig?" Hvisker jeg grådkvalt. Jeg kigger mig omkring og ser månen der lyser ned på mig. Jeg sukker og læner hovedet mod gynges reb.
Pludselig kommer der en dreng vaklende ud. Jeg tror heldigvis han er for pangstiv til at ligge mærke til mig. Han ligger sig ned på knæ og begynder at knække dig fuldstændig. Efter små fem minutter kommer han vaklende på benene igen og går ind til festen. Dumme unge.
Endu en dreng kommer ud, hans ser dog ikke lige så fuld ud som den anden. Da det er blevet mere mørkt og mine øjne er røde og opspilede efter at have grædt kan jeg ikke se hvem det er er. Personen kommer nærmere "Alma?" Spørger personen. Stemmen kan jeg genkende det Marcus' Jeg løfter hovedet lidt og kigger på skikkelsen der mere og mere begynder at ligne Marcus, men hver gang jeg tænke på Marcus popper Martinus også frem "Hvad?" Spørger jeg stille, jeg regner med min stemme kan knække når som helst. "Er du okay?" Spørger han blidt. Han kommer nærmere og sætter sig på gyngen ved siden af mig "Jeg troede han kunne lide mig" siger jeg, men min stemme knækker over og tårerne får frit fald. Han kigger på mig med sine øjne der minder forfærdelig meget om Martinus' Marcus går ned af gyngen og sætter sig på hug nede foran mig. Han smiler til mig så godt som ham nu kan "Det troede jeg også, men hvis han ikke kan indse hvilken fantastisk pige så fortjener han dig ikke" siger han trøstende og smiler blidt til mig. Jeg løfter hovedet og kigger ham lige i øjnene.
Vi sidder her lidt og kigger på månen. Marcus hentede et tæppe og nu sidder vi på det. Musikken er dæmpet lidt, men det er nok fordi de fleste er taget hjem eller fuldstændig fulde.
Jeg kan mærke mine øjenlåg blive tunge, jeg læner hovedet ind på Marcus' skulder og lukker mine øjne og efter få minutter er jeg væk.
Langt afsnit til jer. Det kommer nok ud lidt sent. Men det må i lige bære over med.
