Let it Snow

11* Facaden

11 december 2017. Mandag.

Almas synsvinkel:

Jeg klemmer øjnene i og åbner dem. Jeg ligger i min egen bløde seng. Lisette sidder ved siden af mig. Og smiler til mig. Jeg kan mærke jeg ryster. Og jeg har forfærdelig ondt i hovedet. Jeg tager mig til hovedet og stønner irriteret "jeg tror det er bedst du bliver hjemme idag" siger Lisette blidt, jeg nikker langsomt "Hvad skete der?" Spørger jeg svagt. Lisette smiler bare mildt.

Jeg kan mærke en kvalmende fornemmelse og springer næsten op af sengen og løber ud på badeværelset. Jeg sætter mig på hug og knækker mig.
Jeg hører en komme ind og tage mit hår. Jeg når lige at løfte hovedet og tænke at det er færdigt. Da jeg er nødt til at bøje hovedet igen og brækker mig igen.

Jeg er endelig færdig med at ja knække mig, men jeg har alligevel fået sat en spand ind til mig.

Johan er nu taget i skole. Og jeg har fundet min computer frem og er igang med at se film. Lisette kommer op med noget 'morgenmad' men jeg spiser ikke så meget da jeg ikke kan få særlig meget ned.

Klokken er nu 15:59 og jeg hører hoveddøren gå op. Jeg vender mig i sengen og trækker dynen godt og grundigt op til ansigtet. Min værelses dør går op og en træder en "er du vågen?" Spørger en stemme jeg kender som Martinus' "Nej jeg sover" siger jeg. Et grin undslipper hans læber og han kommer nærmere. Jeg kan høre han åbner mit skab, men jeg er for træt til at protestere. Jeg gnider bare mine øjne og sætter mig op, og ja jeg har nattøj på (Nogle sorte løse shorts og en orange stor t-shirt) han tager guitaren over hovedet og begynder stille at spille lidt, han er blevet god.
Da han er færdig. Smiler han og ligger guitaren fra sig "hvorfor er du her?" Spørger jeg træt "Fordi det var meningen vi skulle arbejde videre, og da jeg ikke kan gøre det alene så tænke jeg vi kunne gøre det alligevel" siger han og smiler. Jeg sukker "okay så" siger jeg. Jeg beder ham finde papirerne med teksten på.

"Lad være!" Siger jeg grinende.
Martinus er god nok. Han skal bare lade være med sin pisse irriterende side. Ellers er han en sød dreng. Vi har nu arbejdet i 2 timer nok og jeg er kravlet ned under dynen. Martinus sidder stadig i sengen. Jeg lukker mine øjne og begynder at trække vejret dybere og dybere og lige pludselig bliver jeg virvlet ind i søvnen

Martinus synsvinkel:

Jeg kigger på Alma der ligeså stille sover. Jeg kigger på teksten og rynker på næsen. Hvorfor kan jeg ikke bare sige til hende hvad jeg inderligt føler og gerne vil have med i sangen. Okay! Jeg gør det imens hun sover. Altså Alma har jo kun skrevet det jeg har fortalt jeg føler, men det er bare slet ikke sådan jeg har det. Jeg bruger bundne af blyanten til at viske skriften ud og kradser ny ord ned i papiret.

Jeg smiler for mig slev da jeg rejser mig. Jeg lister stille ud af værelset. Lisette står nedenunder og laver mad. Hun smiler da hun ser mig.
"Hun sover og tak for idag" siger jeg stille inden jeg går ud. Lisette svarer tilbage med et vi ses. Og ellers er jeg ude af døren.

Jeg går på vejen og tænker på teksten jeg skrev som jeg følte.
Jeg knapper min lomme op og tager et foldet papir op. Jeg kigger på papiret. Det er den tegning jeg lavede i sjette eller femte klasse, jeg troede aldrig der var nogle der skulle finde den, men sådan skulle det jo ikke være.

Måske har Alma ret. Måske skulle jeg droppe facaden?

Håber i har haft en god dag.
Og glædelig 11 december. Jeg glæder mig så meget til jul.

I wish You a merry Christmas❤️🎄🎅🏻