Let It Snow 2

•Starter, Bonus afsnit.

30 November. 2018. Fredag.

"Seriøst, sluk den lorte mobil!"

Jeg ser flabet på Kate "Og hvad vil du gøre hvis jeg ikke adlyder?" Svarer jeg flabet. Jeg ser Kate, kæmper ligeså meget som mig for ikke at grine.

"Så kommer jeg personligt med mine syge takewondoskills og tværer dig ud." Svarer hun truende. Jeg nikker flabet. Kate er mere doven end en hjerneskadet fisk. Som om hun nogensinde ville komme efter mig. Kate ser på mig med et blik jeg har kendt de sidste 8 måneder. Hun ved, hvad jeg tænker og hun ved det, jeg tænker er sandt.

"Du vil aldrig kunne besejre mig og du ved det." Svarer jeg og rækker tungen ud. "Jo, jeg vil smadre dig så du rammer jordens kerne." Hun kigger mig i øjnene og vi bryder ud i grin.

Så her ligger jeg og min elskede roomie og er ved at dø på gulvet. Sådan er mit amerikanske liv og jeg elsker det. Det er perfekt - fantastisk faktisk.

-

Alt i mit liv virker pludselig overskueligt.

Da jeg kom tilbage fra Norge så det sort ud. Mit lille 'ødelagte' hjerte var helt sunket ned i mellemgulvet. Det hele var bare træls. De første to måneder brugte jeg på børnehjemmet.

Det er aldrig sjovt.

Aldrig sjovt at tilbringe ens liv på et koldt sted, hvor det eneste voksne skal sørge for er at vi bliver. Børnehjemmet har en eller anden dum ret over mig indtil jeg fylder 17 og så et par måneder efter. En eller anden fucking kontrakt om, at i ferier og helligdage ting skal de have mig under opsyn, eller som udveksling.

Og uheldige mig fylder 17 den 19 februar.

Mine fingre er krydsede og min fantastisk åndssvage roomie's er også for, at børnehjemmet vil droppe deres fucking lorte tis regel og lade mig blive ved mine elskede rollinger i julen og fremover i en længere fremtid.

Men hvem prøver jeg også at narre? Prøv lige. Jeg er seksten, de vil aldrig lade mig blive. De syntes jeg er umoden.

-

Jeg sidder med Taylors nuttede ansigt på skærmen foran mig.

"De er altså nogle Black friday købte zebraer!" Udbryder han.

Selvom situation ikke ligefrem ser lys ud, så får han mig til ar grine alligevel? Jeg kunne ikke være gladere for den dreng end jeg er.

"Det kan jeg kun give dig ret i."

Tingene forholder sig sådan at jeg ikke skal tilbringe min jul med to af mine mest elskede personer. Før i tiden var Marcus også en del af den trio, det var før han holdte op med at skrive til mig. Før han frøs mig ude.

Hvis ikke det var fordi Taylor var her for at gøre tingene lysere, så havde jeg allerede lænket mig fast til huset og ikke rørt mig ud af flækken. Ikke før jeg fik min vilje.

Jeg er også blevet informeret om, at jeg skal bo i udveksling hele december. Kan vi komme mere tilbage til fortiden?

Åbenbart ikke.

Senere på dagen vil jeg få en sms om hvor jeg skal hen. Jeg håber inderligt det bliver nogenlunde tæt på.

"Den der gamle struds, du talte med kan sgu da kun være kommet fra lossepladsen." Siger han med store øjne og strittende underlæbe. Jeg griner og nikker mig enig. Hende fra børnehjemmet er en gammel struds fra lossepladsen.

Pludselig midt i mit hysteriske grin plinger min mobil. Taylor bliver øjeblikkelig stille og den snakkende dreng, der før var på min computer er forsvundet. Helt væk. Jeg kigger på ham med store øjne, og trækker åbenbart tiden for meget ud for han siger utålmodigt:

"Du har ikke tænkt dig at åbne den idag vel?"

"Nope"

"Kom nu"

"Nej"

"Jo"

"Chancen for at jeg åbner den besked er ligeså stor som Kates trussel om at smadre mig ned til jordens kerne."

"Hvis du ikk fucking åbner den, gør jeg!"

"Det er din skyld hvis det er et lorte sted!" Siger jeg med en løftet pegefinger.

Jeg åbner beskeden, som jeg så strikst fik ordre på.

Men jeg fortryder for alt i verden, at jeg gjorde, at jeg overhovedet overvejede det.

Gamle struds:
Hejsa kære Alma.
Vi kan nu glædeligt informere dig om at din tur går til Norge i år! Byen du kommer til at bo i, ved en yderst sød familie, hedder Trofors.
Din afgang skal foregå d. 1 december.

Jeg har brug for et fucking julemirakel.

🎅🏻🎅🏻

FUUCK HVOR ER DET SINDSYGT, AT DET SNART ER ET ÅR SIDEN VI MØDTE ALMA.
I skal bare vide hvor meget jeg har glædet mig til at udgive det her kapitel. Jeg håber i syntes om det! Jeg vil ihvertfald gøre alt hvad jeg kan, for at gøre denne historie dejlig at læse.

I denne bog er der måske skriveforandringer fra sidste Let it snow bog. Da sidste bog ifølge mig, blev meget rodet. Denne håber jeg bliver bedre. Jeg vil ihvertfald gøre mit ypperste.

Og så ønsker jeg jer god næsten december!