Let It Snow 2

8• My little pony sok & dybfrosne pomfritter

8 december. 2018. Lørdag.

"Jeg dræber dig med en fucking støvsuger!"

Med mine sokker i hånden er jeg klar til at dræbe ham med dem. Med de drabelige sokker, My Little Pony sokkerne. De sokker i nu vil glemme nogensinde er blevet nævnt og har eksisteret.

En anden mulighed ville være at dræbe ham med en lille aggressiv chihuahua, som kan starte med at bide hans øre af. Derefter hans næse.

To muligheder.

Begge meget slemme.

Jeg kan få sådan en fjernbetjening med lydeffekter, så hver gang min ikke nævnte My little pony sok kvæler så kommer der en klappelyd. Det ville da være super fedt.

-

Jeg styrter med vreden kogende i ypperste kog, mod fodboldbanen. Den dreng skal dø, dø meget grufuldt. Meget smerteligt.

Fodboldbanen er det eneste sted, på hele kloden, i hele Norge, hvor der ikke er sne. Der ikke er dækket er sne. Ligesom resten af dette grufuldt kolde sted. Seriøst ens tær er jo dybfrosne pomfritter.

Jeg kunne godt bruge en frituresteger.

"STI, DIN MONGOL!"

"LIGEOVER, BLOBFISK!"

Jeg tror jeg har fundet målet. Målet, som skal suges af en støvsuger, ædes af en chihuahua, og kvæles i en My little pony sok.

Med vrede, og overraskende ikke knasende skridt står jeg nu på midten af fodboldbanen. Banen er ikke ligefrem lille, den er faktisk okay stor. Den er omgivet af træer. En af tingene, der altid er her oppe i Norge, træer hid og træer did. Dem kommer man ikke udenom.

Fodboldbanen har lidt dug og frost på sig, men det er ikke det store, sneen er skovlet sammen i store dynger udenfor banen.

Jeg ser tre grinende skikkelser løbe rundt på banen, To drenge og en pige.

Oliver, Stian og Idunn.

Hvordan fanden har de kunne gå uden jeg opdagede det? Et godt svar, fordi jeg blev brutalt næsten myrdet. Og gerningsmanden står lige midt på banen.

Oliver Sav Hjalmer.

Drengen, sim kom ind, så ond som han er, på mit værelse klokken tis om morgenen, med en stor spand. Og selvfølgelig var spanden jo ikke fuld med fjer eller puder nej, som et normalt sødt menneske ville gøre. Nej.

Spanden var fyldt med en kold, hård masse. Isenende kold, jeg sprang ud af sengen og hakkede i mine bevægelser, så koldt var det.

Sne.

Sne var hvad der startede min morgen. Og det slipper han ikke godt fra.

"OLIVER SAV HJALMER, DIN FORVOKSEDE ABE!"

Olivers øjne flipper langsomt ud, han ved det her ikke er godt. Langtfra. Han overtrådte sove grænsen, klokken lort om morgenen overdænger, man bare ikke ens 'familie' med sne.

"JEG DRÆBER DIG MED EN FUCKING STRØMPE!"

Råber jeg og sætter i løb.

"Fuuuuuuck!"

🎅🏻🎅🏻
Jeg er ked af at i ikke fik det på den rigtige dag, men mit Wattpad fucker op, det sletter alle mine ting, så jeg prøver at være forsigtig, håber i bærer over med det!!